Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - frivillige Korps - frivillig Retspleje, se jurisdictio voluntaria - Frivilligt Drenge-Forbund - frivol - Frivoliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skønt Bevægelsen endnu (1918) kun er saa
ung, har den dog naaet en anselig Størrelse.
Alle de her nævnte f. K. har nu en Krigsstyrke
— ɔ: den tjenstgørende Styrke + de, der har
erklæret sig villige til at møde ved
Mobilisering — paa 120 Officerer, 319 Underofficerer
og 1633 Menige, og de disponerer over ikke
mindre end 255 Rekylgeværer, 71 Motorcykler
og 1131 alm. Cykler.
Efterhaanden som Antallet af f. K. steg, blev
det ønskeligt at skaffe en Centralorganisation,
under hvem de alle kunde sortere, dels for at
Krigsministeriet kunde have een enkelt
Myndighed at forhandle med i alle Spørgsmaal
vedrørende Korpsene, dels ogsaa for at
tilvejebringe den størst mulige Ensartethed i
Organisation og Uddannelse, og med det Formaal blev
»Centralkomiteen for f. K.« oprettet 1910 under
Forsæde af Prof., Dr. phil. Troels-Lund, og alle
de ovenn. f. K., med Undtagelse af akademisk
Skyttekorps, blev af Krigsministeriet henlagt
under denne. Korpsene beholdt dog hver især
deres selvstændige, lokale Bestyrelser, der bl.
a. for største Delen ved lokal Indsamling
tilvejebragte de efterhaanden meget betydelige
Pengemidler, der medgik til Korpsenes
Opretteise og Underhold. Centralkomiteen er dog
ogsaa i denne Henseende traadt hjælpende til
med Midler, der er indkommet til den ved
frivillige Gaver, ligesom Krigsministeriet ogsaa
har ydet Bidrag af den aarlige Bevilling paa
15000 Kr til f. K.
Som ovf. nævnt havde Akademisk Skyttekorps
allerede paa et tidligt Tidspunkt faaet
oprettet en Overenskomst med Krigsministeriet
om Korpsets Indlemmelse i Hæren ved
Mobilisering. Lgn. Overenskomster sluttede samme
med Korps Westenholz, Livjægernes og
Københavns Amts Skyttekorps’ Rekylafdelinger. Ved
Sikringsstyrkens Formering 1914 anerkendte
imidlertid Overkommandoen samtlige ovenn. f.
K,, og designerede hvert især til bestemte
Opgaver ved Mobilisering, ligesom det blev
bestemt, at alle Korpsene ved Mobilisering skulde
iklædes Hærens Uniform. Bor at tilvejebringe
den størst mulige Sikkerhed for ensartet og
formaalstjenlig Uddannelse udnævnte
Overkommandoen to Inspektører — nemlig General
Castenschiold for Korpsene Ø. f. Storebælt og
Oberst Fog for dem V. f. Storebælt — der ved
hyppige Inspektioner, Direktiver og Kritik
skulde gribe vejledende ind.
Foruden de ovenn. egl. Kombattantkorps er
der opr. f. K. til forsk. Hjælpetjeneste. —
Frivilligt dansk Automobilkorps,
der stiftedes 1914, bestaar af Automobilejere,
der — med ell. uden Chauffør — har stillet
deres Automobiler til Krigsbestyrelsens
Raadighed ved Mobilisering, mod en vis nærmere
fastsat Godtgørelse. Korpset raader (1918) over 117
Automobiler.
Motorordonnanskorpset blev stiftet
1911 og bestaar af Motorcyklister, der har
stillet sig selv med Maskine til Raadighed ved
Mobilisering. De uddannes i en Skole paa ½
Aar med Øvelse 1 Gang om Ugen og deltager
desuden i en samlet Øvelse paa 8—10 Dage
med Hærens Afdelinger. Uddannelsen bestaar
i Hærorganisation, Kortlæsning, Meldingstjeneste
m. m. Korpset bestod 1. Jan. 1918 af 69
Mand med 97 Motorcykler. De anvendes i
udstrakt Grad til Ordonnanstjeneste og er
efterhaanden blevne uundværlige.
Cykleordonnanskorpset bestaar af
ældre »Spejdere«, der uddannes paa lgn.
Maade som Motorordonnans-Korpsets Medlemmer,
og som har stillet sig selv og deres Cykler t?l
Raadighed ved Mobilisering til Brug som
Ordonnanser. Korpset tæller c. 100 Mand.
Kbhvn’s Skytteforenings Rekylkorps
sluttede 1890 Overenskomst med
Ministeriet om, at der ved Mobilisering skulde møde
et vist Antal Skytter, uddannede til
Rekyl’skydning, som skulde iklædes af Ministeriet og
anbringes paa bestemte forud angivne Steder i
Fæstningen til Betjening af Rekylgeværer.
Korpset disponerer (1918) over 276
Rekylskytter.
Endelig er der 1913 paa Initiativ af
Centralkomiteen for f. K. oprettet en stor Mængde
frivillige Bevogtningskorps over
hele Landet. Deres Opgave er at bevogte de
vigtigste Jernbanelinier samt Telegraf- og
Telefonledninger, indtil Hærens Mobilisering er
tilendebragt. Hvert Korps er dannet af en lokal
Komité, bestaar af Værnepligtige, der er slettede
af Rullen, og har faaet tildelt en bestemt
Jernbanestrækning til Bevogtning og Afpatrouillering.
Hver Mand forsynes med Gevær og et
Armbind om den ene Arm, samt med et af
Overkommandoen udstedt Legitimationskort,
der legitimerer ham som hørende til Hæren.
Der er oprettet ikke mindre end 230 saadanne
Bevogtningskorps, fordelte over hele Landet,
hvad der har krævet et meget betydeligt
Organisationsarbejde, der er udført af Oberst,
Kammerherre Boeck.
Det vil ses, at den frivillige Forsvarsbevægelse
har forstaaet at sætte meget betydelige
Kræfter i Bevægelse til Gavn for Landets
Forsvar, og det er ganske utvivlsomt en meget
væsentlig Kampværdi, der repræsenteres i de
oprettede Korps. Men den største Værdi har
Korpsene dog maaske nok ved den Strøm af
unge Mennesker, der aarlig fra Korpsene
sendes ud i Samfundet, og som vil være en
betydelig Faktor til Fremme af Forsvarsvillien i
det danske Folk.
T. Grut.
frivillig Retspleje, se jurisdictio
voluntaria.
Frivilligt Drenge-Forbund (F. D.-F.),
dansk kristelig Drengeforening under Ledelse af
Voksne, stiftet 27. Oktbr 1902, søger at samle
Drenge om Sport og Idræt under kyndig
Vejledning og at føre dem ind under kristelig
Paavirkning. Forbundet lægger megen Vægt paa
Oprettelsen af Feriekolonier for Drenge. Det er
en Landsforening og omfatter 66 lokale
Foreninger med over 6000 Medlemmer.
A. Th. J.
frivōl (fr. frivole [fri’vål], af lat. frivolus,
skør, værdiløs), kaad, letfærdig, manglende
sædeligt Holdepunkt, slibrig; frivolisēre,
behandle paa f. Maade. Heraf Substantivet,
Frivolitēt.
Frivolitēter. Smaa runde ell. aflange Ringe
med ell. uden Løkker, som sammensættes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
