Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugter - Frugterhvervelse, se Frugter - Frugtessenser, se Frugtætere - Frugtfølge, se Sædskifte - Frugtgelé - Frugtgren - Frugthob, se Bregner - Frugthuse - Frugthyfer - Frugtknude - Frugtlegemer - Frugtolie, se Frugtætere - Frugtsafter - Frugtsommelighed, d. s. s. Svangerskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Rente, ell. en Ejendom ved at udlejes.
Ogsaa paa disse kommer lgn. Regler som de ovf.
nævnte til Anvendelse.
K. B.
Frugterhvervelse, se Frugter.
Frugtessenser, se Frugtætere.
Frugtfølge, se Sædskifte.
Frugtgelé [-sje’le] fremstilles ved Kogning
af udpressede Frugtsafter med omtr. den lige
Vægt Sukker. Grunden til, at saadan behandlet
Saft ved Afkøling stivner, er den, at de i
Frugterne tilstedeværende Pektinstoffer
ved langsom Opvarmning omdannes til
Pektosinsyre, der gelatinerer ved Afkøling.
Ved langvarig Opvarmning, ell. naar man lader
de knuste Frugter henstaa længere Tid med
Vand, omdannes Pektosinsyren til
Metapektinsyre, der ikke stivner, og man faar i
saa Fald ikke dannet Gelé.
K. M.
Frugtgren. Hos Frugttræer ansættes
Blomsterknopperne paa F., som er af forsk. Natur
hos de forsk. Frugttræarter. Se de enkelte
Frugttræer og Frugtbuske.
L. H.
Frugthob, se Bregner, S. 905.
Frugthuse benyttes til Dyrkning af Fersken,
Abrikos, Figen, Kirsebær, Blommer samt finere
Pære- og Æblesorter; man opnaar at kunne
have Frugten moden noget tidligere end paa
Friland, og den faar en Velsmag — navnlig de
mere varmebehøvende Frugtsorter —, som kun
ganske undtagelsesvis er Tilfældet paa Friland.
F. bygges som oftest i Sadeltagsform med en
Højde af c. 3—4 m og en Bredde paa 7—8 m.
Træerne dyrkes da frit udplantede ell. i Potter.
Hvor man ikke vil ofre saa meget, som et F.
koster, kan man opnaa det samme ved at
dyrke Træerne i Espalierform og dække Muren
med en Glasflade, altsaa m. a. O. dyrke
Abrikos, Figen, Kirsebær, Blommer, Pærer og
Æbler i en noget lgn. Kasse, som alm. bruges til
Fersken. Efter Nytaar maa der i Solskin gives
rigelig Luft, for at Træerne ikke for tidlig skal
komme i Vækst. Beskæringen udføres i Febr—
Marts, og naar denne er tilendebragt, vadskes
alt Træværket i Huset med grøn Sæbe, ligesom
Træerne kalkes, hvis de har været angrebne af
Skjoldlus. For saa vidt der trænges til
Jordforbedring, udføres denne nu. I første Halvdel
af Apr. holdes Témp. paa 8—10°, og det skader
ikke, at den om Natten synker til 2-3°. Under
Frysepunktet maa Temp. ikke gaa, og naar det
ser ud til Nattefrost, bør man derfor tage
Luften fra saa tidlig, at den opsparede Solvarme
kan afværge, at Frosten trænger ind i Huset.
Der sprøjtes og overvandes rigelig, indtil
Blomstringen begynder, men fra den Tid indstilles
Sprøjtningen. I Blomstringstiden gives rigelig
Luft, og naar Sommervarmen begynder, maa
Sollyset dæmpes ved, at man overstryger
Glasset i Vinduerne med en blaalig Farve. Efter
Frugtansætningen og, for Frugttræer, der
hører til Stenfrugtfamilien, efter
Stendannelsesperioden vandes gentagne Gange med
Gødningvand, ligesom man i denne Periode igen
sprøjter og fortsætter med Overvandingen. Naar
Modningen nærmer sig, gives der saa rigelig
Luft som muligt ogsaa om Natten, og
Sprøjtningen ophører. Naar Løvet, efter at
Frugthosten er til Ende, begynder at gulne,
mindskes med Vandingen, og der gives rigelig Luft
for at modne Træet.
L. H.
Frugthyfer kaldes hos Svampene de fra
Myceliet udgaaende særligt udformede Hyfer, der
bærer Sporer ell. Sporangier; F. er meget ofte
forgrenede, og Forgreningsmaaden kan være
meget forsk. hos de forsk. Slægter. Mange
Svampe har foruden Myceliet kun F., andre
baade F. og Frugtlegemer (s. d.), atter andre
kun Frugtlegemer.
F. K. R.
Frugtknude (bot.) kaldes Støvvejens
nederste, opsvulmede Del, som indeholder Ægget ell.
Æggene. Den er dannet af Frugtbladenes
nederste Dele og ofte delt i fl. Rum, nemlig lige
saa mange, som der findes Frugtblade. I den
undersædige Blomst sidder F. inderst og øverst,
idet den her afslutter Blomstens Akse. I den
oversædige Blomst sidder den nederst og er
beklædt med den udhulede og med
Frugtbladene sammenvoksede Blomsterbund. Efter
Bestøvningen vokser den stærkt til og udvikler sig
samtidig med, at Æggene i dens Indre bliver
til Frø, til Frøgemmet (se Frugt). Æggene
sidder som Regel fæstede efter de Linier, der
fremkommer ved Frugtbladenes Sammenvoksning,
de saakaldte »Sømme« (norsk »Frøstole«).
Paa den enbladede F., f. Eks. hos Bælgplanterne.
Julerose, Ridderspore, Berberis, danner de
sammenvoksede Frugtbladrande Bugsømmen;
Frugtbladmidtribben kaldes for Rygsømmen. F.
kan ogsaa dannes af fl. Frugtblade, som enten
vokser sammen med deres Rande, f. Eks. hos
Viol, Korsblomstrede, ell. med deres Sideflader
efter at have indbøjet Randene, f. Eks. Lillie,
Hør, Pære; i sidste Tilfælde udgør de indbøjede
Sidedeles Sammenvoksningslinier de saakaldte
»Vægsømme«. I enkelte, sjældne Tilfælde er F.
endnu ikke udviklet, naar Blomstringen finder
Sted, f. Eks. hos Hassel; den begynder først
at danne sig som Følge af Bestøvningen. Hos de
laveste Blomsterplanter, de Nøgenfrøede, er
Frugtbladrandene ikke sammenvoksede; en
Fruglknudedannelse har her ikke fundet Sted.
V. A. P.
Frugtlegemer kaldes hos Svampene de
sporedannende Væv, der dannes af fl. ell. færre,
mere ell. mindre inderlig forbundne, ofte
sammenvoksede Hyfer. De simplest byggede F.
bestaar alene af et Lag tætstillede, sporebærende
Hyfegrene, som udgaar direkte fra Myceliet;
men i de fleste Tilfælde dannes F. af et fra
Myceliet udgaaende, forsk, formet, af tæt
sammenvævede Hyfer dannet Legeme, Stroma, der
bærer Sporelejet ɔ: et sammenhængende Lag af
Hyfegrene, paa ell. i hvilke Sporerne dannes.
F. K. R.
Frugtolie, se Frugtætere.
Frugtsafter fremstilles ved Presning af
forskellige saftige Frugter og udgør en vigtig
Handelsartikel; navnlig gælder dette om Kirsebær-,
Hindbær-, Ribs- og Citronsaft. For at gøres
tilstrækkelig holdbar, maa F. koges og faar ofte
i samme Hensigt en Tilsætning af Alkohol ell.
Sukker, undertiden ogsaa en ringe Mængde
Myresyre. F. anvendes til Konditorvarer og
finere Likører og forfalskes ofte ved Tilsætning
af Frugtætere, Farve og Vand.
K. M.
Frugtsommelighed, d. s. s. Svangerskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
