Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 85 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frytle - Fryxell, Anders - Fryxell, Eva - Frähn, Christian Martin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i de tempererede og kolde Egne. — I Danmark
forekommer 5 Arter. Stor F. (L. silvatica
[Huds.] Gaud.) er en kraftig, i Bøgeskove
voksende Art, der kan blive næsten meterhøj og i
tætte Bevoksninger er en særdeles elegant
Plante med store, rigt forgrenede Blomsterstande
og langhaarede Blade. Den findes kun i den
vestlige Del af Danmark, Jylland og Vestfyn,
som synes at være dens østlige Grænse; alm.
paa Vestkysten af Norge. Haaret F. (L.
pilosa [L.] Willd.) Mark-F. (L. campestris [L.]
DG.) og Mangeblomstret F. (L.
multiflora [Ehrh.] Hoffm.) er yderst alm. i
Danmark, den første i Skove, de sidste paa Mark,
i Skov og Eng. Blegblomstret F. (L.
nemorosa [Poll.] E. Mey.) med hvide Blosterblade
er meget sjælden i Danmark; den vokser i
Skove, indført med fremmed Græsfrø. I Norge
er Haaret F. og Mark-F. alm.; de 2 andre her
nævnte findes ikke, derimod 4 andre, mere ell.
mindre sjældne.

A. M.

Fryxell [fryk’sæl], Anders, sv. Præst og
Historieskriver, f. i Dalsland 7. Febr 1795, d. i
Sthlm 21. Marts 1881. Han studerede i Upsala,
hvor han allerede vakte Opmærksomhed ved
sine Lærerevner; han var en dygtig Latiner, men
sværmede tillige for nordisk Sang og Sagn og var
begejstret for al Slags Idræt. 1819 kom han
til Sthlm, hvor han blev Lærer ved forsk. Skoler,
senere Rektor smst. 1836 blev F. Præst i
Sunne i Värmland, senere blev han Provst, men
fra 1847 til sin Død blev han fritaget for alle
Embedsforretninger for helt at kunne hellige
sig sin litterære Virksomhed.

I 1820—30’erne førtes der i Sverige ligesom
i Danmark en livlig Diskussion om
Skolevæsenets Omdannelse; i denne deltog F. med stor
Interesse. Han ivrede især for, at Folkeskolen
skulde være Grundskole for hele Folket, og ud
fra sit nationale Standpunkt hævdede han, at
Sprogundervisningen skulde begynde med
Modersmaalet (han skrev en »Svensk språklära
till skolornas tjänst«), for derefter at gaa
videre med Fransk og Tysk og ende med Latin
og Græsk. Sine Undervisningsprincipper
ønskede han ogsaa anvendt paa Pigernes
Opdragelse og stiftede derfor den endnu bestaaende
»Wallinska ftiekskolan« (opkaldt efter Skolens
første Inspektor, den senere Ærkebiskop
Wallin). Det var ogsaa ud fra sin Interesse for
Folkeoplysningen, at F. 1823 begyndte sine
»Berättelser ur svenska historien, till ungdomens
tjänst utgifna« (46 Delte 1823—79), det Værk,
hvortil hans Berømmelse især er knyttet. De

A. Fryxell.

første 6 Dele var overvejende biogr.-hist.
Fortællinger, gengivne med digterisk Fantasi, men
efterhaanden som han samlede et stedse rigere
Materiale, ændrede Værket Karakter og blev
mere videnskabeligt. Fra Videnskabens Side
mødtes hans Værk dog med ikke ringe Kritik,
bl. a. fordi det ofte prægedes temmelig ensidigt
af visse Yndlingsideer hos ham, saaledes
Uvillien mod Kongemagten, hos hvilken han fandt
Skylden for alle Sveriges Ulykker; mod Geijer’s
Udtalelse, at Sveriges Historie er dets Kongers
Historie, rettede han sit Skrift »Om
aristokratfördömandet i Svenska historien«, idet han i
Adelen saa Folkets Kerne, og i dens Magt det
ægte Folkevælde. Ligeledes forargede han
mange ved sin Fordømmelse af Bellman og hans
Digtning ud fra et ensidigt moralsk Synspunkt.
I Tidens litterære Stridigheder deltog han med
»Bidrag till Sveriges litteraturhistoria« (9
Hæfter, 1860—62), hvori han paa det skarpeste
fordømmer den sv. romantiske Skole, et Værk, der
som adskilligt andet af, hvad han skrev,
fremkaldte en livlig Polemik. Om end det meste af
hvad F. har skrevet, blev mødt med stærk
Kritik, kan det ikke bestrides, at han vakte
Sansen for hist. Læsning i vide Kredse. Hans
»Berättelser ur svenska historien« udkom 1900
—04 i ny uforandret Udg. Det store Materiale,
han havde samlet, især til Brug for »Berättelserne«,
skænkede han til det kgl. Bibliotek i
Sthlm. Efter hans Død udgav hans Datter, Eva
F., nogle af hans efterladte Skr, deriblandt det
interessante selvbiografiske Værk »Min historias
historia« (1884). (Biografi af H. L. Forssell
i »Sv. Akad.’s Handlingar« [1882]).

I. F.-H.

Fryxell [fryk’sæl], Eva, sv. Forfatterinde,
f. 1829, udgav efter sin Faders Død nogle af
hans efterladte Skr, se ovf. Selv var hun en
frugtbar Forfatterinde i sociale Spørgsmaal;
hendes bekendteste Bog er »Qvinnofrågan«
under Pseudonymet Edmund Gammal.

I. F.-H.

Frähn [fræn], Christian Martin, russ.
Orientalist og Numismatiker, af tysk Herkomst,
f. 4. Juni 1782 i Rostock, d. 16. Aug. 1851 i
Petrograd. Efter at have studeret østerlandske
Sprog ved fl. Univ. udgav han 1804 i Halle
Ægyptus autore Ibn-el-Vardi (Arabisk med lat.
Overs.), blev derpaa Lærer i Latin i Schweiz,
men vendte snart tilbage til Rostock, hvor han
1806 udgav et Skrift om Nanum og begyndte
at holde Forelæsninger som Privatdocent.
Allerede 1807 kaldtes han til Prof. i østerlandske
Sprog ved det nyoprettede Univ. i Kasan, hvor
han blev til 1815, da han udnævntes til Prof. i
Rostock. F., der havde vundet et anset Navn
som udmærket Møntkender og som fortrinlig
Gransker i østerlandsk Historie, særlig ved sine
i Kasan udgivne lærde Skr (bl. a.
Numophylacium orientale Pototianum [1813], De
titulorum Chani Ordæ aureæ origine [1814] o. fl. a.),
fik paa sin Gennemrejse i Petrograd det Hverv
at hjælpe til ved Ordningen og Bestemmelsen
af en Del Mønter o. a. i det asiatiske Museum.
Da F. skilte sig fra dette Hverv til alles fulde
Tilfredshed, og da man saa, at man havde i
ham den rette Mand til det store omfattende
Arbejde, som Beskrivelsen af det asiatiske Mus.
var, bevægede man F. til at opgive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>