Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 87 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fraenkel, Arnold Sigfried Thorald Julian - Fraenkel, Bernhard - Fræse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i den hist.-økonomiske Skole, Brentano
repræsenterer. 1897—1903 bestyrede F. det danske
Generalkonsulat i Buenos Aires som udsendt
Vicekonsul. I Folketinget har F. som hørende
til det konservative Folkeparti repræsenteret
Horsenskredsen 1906—09 og siden 1913
Kjøbenhavn. Af F.’s litterære Arbejder skal
nævnes: »Livsspørgsmaal«; »Carteller«; »Gl.
Carlsberg 1847—97«; »Landbrugskrisen«; »Argentinsk
Mønt- og Pengevæsen«; »Verden med dansk
Maal ell. Danmark med Verdensmaal«.
Endvidere Redaktør af Industriforeningens
Tidsskrifts økonomiske Del 1892—97. — Det skal
endnu nævnes, at F. var en af Stifterne af
»Forsvarsforeningen for Sjællands Stift« og
»Folkekoncerterne af 1886«.
J. M.

Fraenkel [’fræŋ-], Bernhard, tysk
Halslæge, Prof. ved Univ. i Berlin, f. 17. Novbr
1836, d. 12. Novbr 1911, var opr. praktiserende
Læge i et af Berlins Fattigkvarterer, senere
Overlæge ved Augusta-Hospitalet, kastede sig
efter Garcia’s Opfindelse af Strubespejlet og
Turck’s og Czermak’s grundlæggende Arbejder
over Studiet af Halssygdomme. Da der 1887
blev aabnet en Universitets-Poliklinik for
Halssygdomme, blev han Chef for denne og har
siden indtaget en førende Stilling bl. Tysklands
Halslæger; under hans Forsæde dannede hans
Elever 1894 »Berliner laryngologische
Gesellschaft«, og s. A. grundlagde han »Archiv für
Laryngologie«. Foruden sit Speciale
interesserede F. sig varmt for Tuberkulosesagen og
udrettede her et stort og fortjenstfuldt Arbejde;
bl. a. kom den første internationale
Tuberkulosekongres i Berlin 1899 i Stand paa hans
Initiativ; han var endvidere Medlem af
Præsidiet for den internationale Forening til
Tuberkulosens Bekæmpelse og Medudgiver af
Tidsskrifterne »Tuberkulosis« og »Zeitschrift fur
Tuberkulose«.
J. M.

Fræse (af fr. fraise [fræ.z], Oprindelse usikker),
Krøl (Littré), Pibekrave (gammelt dansk Ruer
[Rynker, Folder], eng. ruff), kaldet saaledes
efter Piberne, hvori Tøjet var lagt (nyere dansk
Krøs af det tyske Gekröse). Baade fraise og
Krøs er henh. laante fra Kalkunens krusede
Halspose og Kalvetarmes foldede Lag
(Kalbsgekröse, Kalvekrøs). F. som Del af
Klædedragten udviklede sig af den lille, krusede
Halsstrimmel, som bares paa Linnedet først i
16. Aarh. (se Dragt), men da den senere
voksede i Bredde, løsrev den sig som særegent
Klædningsstykke, hvilket skete under den Tid
i 16. Aarh., da de sp. Moder regerede. De
stræbte hen til at gøre alt rundt og stift og
indførte den store F., Hoftestopninger under
de korte Bukser (Overtøj, se Dragt), om
Skuldrene og under Trøjens Bryst (Gaasebugen),
en polichinelagtig Udvækst, hvis
underste Spids krummede sig ned over
Bæltestedet). Saavel denne som F. gik igen i
Harniskets Former. Uden for Spanien havde F.
ikke Fremgang, før Kong Henrik III af
Frankrig, da han 1574 vendte tilbage fra Polen, gav
den Vækst. 1578 bar han en F., pibet af 15
Bredder Linon og henved 2/3 m i Gennemsnit.
Da alm. Stivelse ikke kunde holde denne
Tøjmasse i Form, opfandt Kongen en stærkere Sort
af Rismel, og Kraverne gaves en gullig Farve,
for at Ansigtets Teint ikke skulde synes
mørkere. Saadanne F. hed Møllestenskraver.
Hoffolkene anskaffede sig langskaftede Skeer for
at kunne føre Suppen til Munden, og
Spisegafler (se Gaffel) kom ogsaa i Brug for de
store Kravers Skyld. Filosoffer og Satirikere
gennemheglede disse Nyheder, men F. blev i
Moden og naaede for Damernes Vedk. størst
Omfang i Beg. af 17. Aarh. Maksimum ses paa

Fræse.

Rubens’ Portræt (1615) af Nederlandenes
Statholderske, Infantinden Isabella Clara Eugenia
(se Fig.). F. er her i fl. Lag og hed fraise à
confusion. I Danmark voksede F. ikke til
saadan Ekstravagance. Ved 1600 farvedes den blaa.
Krusemansketterne, som bares til den, hed her
Rueforhænder. — Frisuren tog Form
efter F., der fordrede kortklippet Haar og
tilspidset Skæg, til sidst formindsket til en Fip.
Hos Damerne voksede den i Højden. — De
danske lutherske Præster var særlig ivrige til
at optage F., og saa længe de klædte sig efter
de verdslige Moder, bar de den i forargelige
Størrelser, ja i dobbeltradede Ruer, som
gentagne Gange forbødes dem 1593—1600. De
enkeltradede Præstekraver eller Kruser hed
Eskraver efter Formen som et lat. S.
Degnekraven var en Pibekrave i beskeden Bredde og
maatte bæres af alle Studenter, som havde
Vidnesbyrd om deres Lærdom (Moth’s Danske
Ordbog). F. udgik af den svenske Præstedragt
efter 1634, i Skaane 1682, og erstattedes af
Bladkraven, men som Minde om den
danske Tid hedder Gaaseurten i Skaane, Bleking
og paa Gulland Præstekrave. F. hører
endnu i Hamburg til Borgemesterembedets
Galadragt, i Helsingland senest til
Brudgomsdragten; i Delsbo Sogn afskaffedes den først
efter 1760; paa Amager gik Mændene med den
i 19. Aarh. (se Krave).
Bernh. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>