Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 91 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøavl - Frøbed - Fröbel, August Wilhelm Friedrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Eks. Rodfrugter, Græsser o. fl. Havefrøarter,
saaledes at vi kan konkurrere med Udlandet
ved F. af disse. — At F. er tiltaget meget
stærkt her i Landet i de sidste 10 Aar, fremgaar
af »Det statistiske Departements Meddelelser«,
der viser, at Frøavlsarealet ved Arealtællingen
1901 og 1907 kun var c. 4000 ha, medens det
1912 var steget til c. 16000 ha, og i Aaret
1917 til c. 25000 ha. — Før 1907 indførte vi
Hovedparten af det Kløver-, Græs- og
Rodfrugtfrø, vi bruger her i Landet (aarlig henh.
c. 3 1/2, c. 4 1/2 og c. 2 Mill. kg); nu er Forholdet
det, at vi avler alt vort Rodfrugtfrø selv
(Runkelroe-, Turnips- og Gulerodsfrø, derimod ikke
Sukkerroefrø, hvilket kommer fra Tyskland) og
udfører i de heldigere Aar for F. ikke
ubetydelige Mængder af Turnips-, Kaalroe- og
Gulerodsfrø, i nogle Aar endog til de Lande,
hvorfra vi tidligere fik dette Frø. — Af
Græsfrø avler vi af Hundegræs, Eng-Svingel,
Ager-Hejre, Alm. Rapgræs og Ital. Rajgræs ikke alene
saa meget Frø, som vi bruger her i Landet,
men af de 4 først nævnte Arter udfører vi en
hel Del Frø, dette gælder navnlig Hundegræs,
hvoraf vi nu avler 3—4 Mill. kg Frø aarlig,
det vil sige c. 4 Gange saa meget, som vi selv
bruger. Af andre Græsser som Timothé, Draphavre,
Rævehale m. fl. er vor Avl imidlertid
endnu ikke stor nok til at dække vort Forbrug,
men Overskudsavlen af de før nævnte er saa
betydelig, at vi nu udfører mange Gange mere
Græsfrø, end vi indfører.

Vort Frø er af særlig god Kvalitet, dels fordi
de naturlige Betingelser for Avl af disse
Frøarter er til Stede, dels fordi vore Frøavlere,
gennem vort vel organiserede
Planteavlsforsøgsarbejde, har fuld Rede paa, hvilke
Stammer der er de bedst ydende, og hvorledes F.
skal foregaa for at give det største og bedste
Udbytte.

Af Græsmarksbælgplanter (Kløver, Humle,
Sneglebælg, Lucerne, Alm. Kællingtand m. fl.)
avles her desværre endnu kun en ringe Del af
det Frø, der bruges, kun af Humle, Sneglebælg
bet. denne Frøavl endnu noget; men der er
ingen Tvivl om, at vi ved fornuftige
Fremgangsmaader med Fordel kan avle Frø af
Kløverarterne og maaske ogsaa af Kællingetand.

Derimod avles her stedse stigende Mængder
Havefrø, navnlig har F. af Kaalfrø stor
Bet., og dette Frø eksporteres over hele Verden
og er anerkendt som særlig godt.

Af Mark- og Havefrø blev der 1918 avlet saa
meget dansk Frø, at der, efter at Landets
Forbrug i 1919 var dækket, kunde udføres over 10
Mill. kg.

At den danske F. er saa forholdsvis vidt
udviklet, har navnlig i Krigsaarene haft sin store
Bet for Danmarks Jorddyrkning; uden denne
F. vilde det, særlig i 1916—18, have været
umuligt at faa den Halvdel af det dyrkede
Areal her i Landet, der benyttes til Roe- og
Græsmarker, besaaet, saaledes at de kunde
have givet blot tilnærmelsesvis saa stort
Udbytte, som nu er Tilfældet. (Litt.: L.
Helweg, »Om Roefrøavl«; K.
Dorph-Petersen, »Om Avl af Græs- og Kløverfrø«,
Studievejledning i F., Artikler i »Tidsskrift for
Planteavl«, »Tidsskrift for F.« og »Landbrugets
Ordbog«).
K. D.-P.

Frøbed kaldes i en Planteskole de Bede, i
hvilke Træfrøet udsaas og de unge Planter
bliver staaende 1, 2 ell. sjælden 3 Aar. —
Frøbedsrammer er rektangulære Rammer af
nogle cm tykke Bræder ell. Planker paa
Højkant; over Rammen udspændes Jerntraadsnet,
Fiskernet, Knapplader o. l., ell. man slaar
smalle Trælister tværs over dem. Hensigten er,
at de skal hindre frøædende Fugle fra at æde
Træfrøet, samt tjene som Underlag for de
Skyggeris, med hvilke man ofte maa dække
F., især under og efter Frøets Spiring.
C. V. P.

A. W. F. Fröbel.

Fröbel [’frø.b_əl], August Wilhelm
Friedrich, tysk Pædagog, f. 21. Apr. 1782 i
Oberweisbach i Schwarzburg-Rudolstadt, d.
21. Juni 1852 i Marienthal i Sachsen-Meiningen.
Hans første Uddannelse var mangelfuld og uden
Plan. Efter at have faaet lidt Undervisning
af Faderen, der var Præst, gik han i en
Borgerskole, kom saa et Par Aar i Lære hos
en Forstmand og hørte derpaa Forelæsninger
i Jena over Matematik og Naturvidenskab.
Pengemangel afbrød dette Studium 1801, og i nogle
Aar beklædte han nu forsk. underordnede
Stillinger ved Skov- og Landvæsenet. 1805 kom
han til Frankfurt a. M. for at blive Arkitekt;
men da han her fik Timer ved den af
Pestalozzianeren Grüner ledede Mønsterskole, blev han
vundet for Lærergerningen og samtidig mægtig
grebet ved Læsningen af Pestalozzi’s Skr, en
Paavirkning, der blev endnu dybere, efter at
han som Huslærer for en Familie v. Holzhausen’s
to Sønner havde opholdt sig 1808—10
i Yverdun hos Pestalozzi. I de flg. to Aar
studerede han Sprog og Naturvidenskab i
Göttingen og Berlin, deltog 1813—14 som Frivillig
ved Lützow’s Korps i Krigen mod Napoleon og
blev derefter Assistent ved det miner. Mus. i
Berlin, men opgav denne Stilling for at følge
sit Lærerkald.

Sammen med de unge Teologer Langethal og
Middendorff, hvis Venskab han havde vundet
under Felttoget, oprettede han 1817 i
Griesheim ved Rudolstadt en »alm. tysk
Opdragelsesanstalt«, der Aaret efter flyttedes til det
nærliggende Keilhau. I Beg. fik dette Institut
Ord for at fremme demagogiske Bestræbelser;
men det bestod med Glans den Prøve, som
Superintendenten maatte holde der. F., der
søgte at vække sine Elevers Lyst og
Selvvirksomhed og lod Undervisningen stadig afveksle
med Leg, Haandarbejde og Udflugter i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>