Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøforfalskning - Frøformering - Frøgemme - Frøger - Frøhale - Frøhandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Frøvare, der indeholder mere end 15 %
fremmed Kulturfrø, betegnes ved
Statsfrøkontrollen Undersøgelser som »Blandfrø«, og
Frøvarer, der indeholder væsentlig mere Affald og
Ukrudsfrø end normalt for paagældende
Frøart, benævnes »uren Vare«, alt for at forhindre
Salg af saadanne mindre værdifulde Frø under
Navn af bedre Arter.
De hidtil nævnte grovere Eksempler paa F.
spiller imidlertid ikke saa stor Rolle som en
Form af F., der hyppigere finder Sted. Benne
bestaar i urigtig Opgivelse af Frøets Avissted
ell. i, at Frøet fra de Avissteder, der ved
Dyrkningsforsøgene paa Statens Forsøgsstationer har
vist sig som de heldigste under vore Forhold,
blandes med Frø af samme Art, men fra
Avlssteder, hvis Produktioner er af ringere Værdi,
og som derfor maa sælges billigere ell. slet ikke
kan sælges under deres rigtige Navn her i
Landet. Saadan F. drives navnlig med Frø af
Rødkløver, der er den vigtigste Art til
Besaaning af vore Græsmarker.
Frø fra Skandinavien, Mellemeuropas
Bjergegne og Rusland kan give Planter, der kan
taale den danske Vinter, medens Frø fra
Vesteuropa og navnlig fra Sydeuropa, Chile m. fl.
Lande med mildere Klima giver langt mindre
og usikrere Afgrøder her i Landet. Denne Form
for F. kan derfor være meget ondartet for
Landbrugere, der skal benytte Frøet til Udsæd.
Imidlertid kan det ved indgaaende Undersøgelser
i forholdsvis større Mængder af Frøvarer
i Reglen ved Frøkontrollens Undersøgelser
konstateres, om den Slags F. foreligger.
En anden ondartet Form af F. er Salg af
Frø af en ringere Sort ell. Stamme under Navn
af en yderigere og derfor dyrere Stamme. Frø
af de forsk. Sorter og Stammer inden for en
Art lader sig nemlig i Reglen ikke adskille
efter Udseende. Den Form for F. kan kun
erkendes ved Dyrkning i Kontrolmarker. Kan
saadan F. paa denne ret omstændelige Maade
bevises, er Sælgeren i Henhold til Lov om
»Straf for urigtig Varebetegnelse« forpligtet til
at yde Køberen Erstatning for det Tab, han
maatte lide ved den paagældende F. ell. ved
Forveksling. En Del Frøforretninger og
-foreninger gør et stort Arbejde for at sikre deres
Købere sikkert stammeægte Frø.
I fl. Lande har man søgt at sikre sig mod
F. ved særlige Lovforanstaltninger; men den
Slags mindre aabenlyse Bedragerier er
vanskelige at ramme ved Lovens Haand. I Danmark
er man gaaet den i Længden sikrere Vej at
oplyse Sælgere og Købere om Bet. af at
omsætte og benytte godt Sædefrø og at sikre sig
i saa Henseende ved at føre fornøden Kontrol
med de Frøvarer, man køber. (Litt.:
»Statsfrøkontrollen« [Dansk Frøkontrol] Beretninger
fra 1871« i »Om Landbrugets Kulturplanter« og
»Tidsskrift for Planteavl« og L. Helweg’s
Artikler smst. om Dyrkningsforsøg og Høst af
Roefrø; endvidere F. G. Stebler, »Die besten
Futterpflanzen«, 1. Bd [Bern 1913, 2. Bd, smst.
1908); Samme, »Samenfälschung und
Samenschutz« [Bern 1878]. Se endvidere
Frøundersøgelse og Frøkontrolstation).
K. D.-P.
Frøformering. Frøet fremkommer som
Resultat af en Befrugtning, og en Plante formeret
ved Frø er altsaa et nyt Individ, medens en
Plante formeret ad vegetativ Vej kun er en
Fortsættelse af det Modereksemplar, hvoraf
Formeringsdelen er taget. Ved Udsæd af Frø
kan man have til Hensigt enten at formere
vedk. Art ell. Varietet ell. at tiltrække ny
Kulturformer. Enhver Frøplante, som er et nyt
selvstændigt Individ, har Mulighed i sig til at
kunne variere; vel bliver altid største Parten
af Afkommet Forældrene lig, men fra Tid til
anden kan der opstaa en enkelt, som afviger,
og gaar da Afvigelsen i Retning af Egenskaber,
der gør den værdifuld, staar det i Tiltrækkerens
Magt paa Basis af det enkelte Individ at
grundlægge en ny Varietet. F. anvendes i Havebruget
ved Formeringen af alle en- og toaarige Planter,
men over for fleraarige Planter lader den sig
kun benytte, naar de er konstante af Frø,
hvilket som Regel alene er Tilfældet med Arterne,
derimod ikke med Sorterne. Frøene, der
benyttes som Udsæd, maa være store,
veludviklede og fuldt spiredygtige, og i Reglen
anvendes helst Frø fra sidste Aars Høst, kun
undtagelsesvis foretrækkes 2 Aars gl. Frø, f. Eks.
Meloner. Der er stor Forskel paa Varigheden
af Frøets Spireevne, hos nogle Arter maa Frøet
saas straks efter Modenheden (Ælm, Eg), hos
andre derimod kan man gemme Frøet i fl. Aar,
uden at det taber Spirekraften (Kaal, Korn).
Endvidere er der Forskel paa den Tid, der
medgaar, fra Saaningen har fundet Sted, og til
Spiringen indtræder. De fleste Planter spirer
nogle faa Dage efter Saaningen, men hos
enkelte, som Hvidtjørn og Rose, medgaar der eet
til to Aar, før Frøet spirer. Den Slags Frø
»syltes« inden Saaningen ɔ: Frøet nedkules paa
Friland lagvis med 10—13 cm Jord mellem de
8 cm tykke Lag af Frø, og først naar Frøet
har ligget saaledes 1—1½ Aar, saas det. Se i
øvrigt Frøudsæd.
L. H.
Frøgemme, se Frugt.
Frøger (ɔ: Freygeir), norsk Sagnkonge;
efter en norsk Saga hos Sakse Søn af Odin og
derfor usaarlig, men blev dog overvundet af
den danske Kong Fridleiv ved List.
A. O.
Frøhale (bot.) kaldes den hos visse Planter,
nemlig Nellikerod, Dryas, Skovranke (Clematis)
og Kobjælde, efter Afblomstringen vedblivende,
behaarede og betydelig forlængede Griffel, der
sidder i Spidsen af den lille Nødfrugt. Den
tjener ved sin Fjerform som Spredningsorgan,
naar Frugterne løsnes.
V. A. P.
Frøhandel er Omsætning af det i Land-,
Have- og Skovbruget anvendte Sædefrø. Indtil
Midten af forrige Aarh. var F. kun ubetydelig
og foregik mest sammen med Hørkramhandelen.
Forbruget af Landbrugsfrø var før den Tid
kun ringe, idet der enten slet ikke blev
ud-saaet Frø til Græsmarker, ell. i alle Tilfælde
kun noget hjemmeavlet, affaldet Frø fra Høet,
og Roemarker kendtes ikke. Det Frø, man
kunde købe, var oftest af ringe Beskaffenhed baade
m. H. t. Ægthed, Renhed og Spireevne.
Priserne stod i Reglen ikke i noget som helst
rimeligt Forhold til Varens virkelige Værdi; de,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
