Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøkontrolstation - Frølaar - Frølich, Anine Marie Magdalene - Frølich, Fritz Heinrich - Frølich, J. F. - Frølich, Lorens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antallet af Undersøgelser ved
Statsfrøkontrollen har i de senere Aar stedse
været stigende som Følge af den større
Interesse for Planteavlen og specielt Frøavlen (s. d.).
I de første 10 Aar, F. eksisterede, var
Tilslutningen kun ringe, idet de færreste Landmænd
forstod Bet. af at have Rede paa
Beskaffenheden af det Frø, de udsaaede. Der
undersøgtes kun c. 500 Prøver aarligt. Kravet om
Æt faa kontrolleret Frø blev dog efterhaanden
noget almindeligere, saa der i de 10 Aar efter
undersøgtes c. 1400 Prøver aarlig; Antallet holdt
sig derefter omtr. uforandret i de flg. 12 Aar
efter Statens Overtagelse (1891). Fra 1903 steg
Analyseantallet imidlertid jævnt, til det i
Arbejdsaaret 1917—18 har været over 19200
Prøver, mere end nogen anden F. har undersøgt
i de senere Aar. Der indsendes omtr. lige
mange Prøver af Frøhandlere og Jordbrugere
(derunder Frøavlere).
Om F.’s Virksomhed udsendes der aarlig en
af Direktøren affattet Beretning, der optages i
»Tidsskrift for Planteavl«. Direktøren og de 7
faste Assistenter lønnes i Henhold til L. af 17.
Apr. 1916. Endvidere er der 1917 ansat 7
honorarlønnede Assistenter og 21 timelønnede
Medhjælpere, samt en Portnerske. Da Dir.
Møller Holst var død og Staten 1891 overtog F., blev
mag. sc. O. Rostrup Direktør, hvilket Hverv
fra 1903 overdroges K. Dorph-Petersen. (Litt.:
Talrige Art. af Møller Holst i »Om
Landbrugets Kulturplanter« og »Ugeskrift for
Landmænd«; O. Rostrup, »Dansk Frøkontrol
1871—96«; K. Dorph-Petersen, »Dansk
Frøkontrol 1896—1907«, aarlige Beretninger fra
Statsfrøkontrollen i »Tidsskrift for Planteavl«
og Beretninger fra de omtalte fremmede F.).
Frøkontrolkommissionen, der
nedsattes i 1889, er Landbrugsministeriets
Raadgiver vedrørende Statsfrøkontrollen (bl. a. m.
H. t. Affattelse af Budgetforslag, Regnskab,
Analyseregler, Aarsberetning m. m.). I denne har
2 Videnskabsmænd (paa Botanikkens og
Landbrugets Omraade), 2 Landmænd og 2
Frøhandlere Sæde. Frøkontrollens Direktør er
ordentligvis Sekretær.
K. D.-P.
Frølaar er i visse Lande en yndet
Delikatesse. I Europa er det især den
butsnudede Frø (Rana platyrrhinus), som bruges.
Kødet maa være frisk, hvidt og fast. Naar
Frøen er flaaet, skæres de kødfulde Laar
fra og frigøres for Fødderne. Derpaa skrabes
Kødet saaledes opefter, at det samles i en
Klump for Enden af Laarbenet, som tjener til
Stilk; Kødet sidder altsaa samlet, som
Kirsebærret sidder paa sin Stilk (grenouilles en
cerises). Tillavningen afsluttes, idet
Kødklumpen dyppes i Mel og derefter koges i Smør ell.
Fedt, ligesom Fiskefilet. F. er til Tider alm.
paa de fr. og ital. Torvepladser. I Nordamerika
er det den store Oksefrø (Rana catesbyana),
som leverer F; den er siden Slutn. af 1880’erne
indført til Frankrig.
(Arth. F.).
Frølich [’frø.lik], Anine Marie
Magdalene, dansk Danserinde, f. i Kbhvn 15. Marts
1762, d. smst. 6. Novbr 1784. F., hvis løfterige
Bane under alm. Deltagelse brat afbrødes af
en ved legemlig Overanstrengelse og sjælelig
Sorg forvoldt og næret Sygdom til Døden,
udmærkede sig mere ved sjælfuld Mimik end ved
koreografisk Fuldkommenhed. Hun var en
dejlig Brunette med smukke Træk og klare Øjne.
Rosenstand-Goiske vidner, at hun »i enhver
ædel Dans og i alle Balletter, hvori forekommer
en seriøs mimisk Aktion, ell. hvori lidenskabelig
fyrig ell. øm og smeltende Kærlighed skal
fremstilles, fortjener Navn af stor Kunstnerinde«.
(Litt.: Rosenstand-Goiske, »Kritiske
Efterretn.« [Kbhvn 1839]; Overskou,
»Danske Skueplads«, III [Kbhvn 1860]).
(A. A.). R. N.
Frølich [’frø.lik], Fritz Heinrich, norsk
Forretningsmand og Bankchef, af polsk
Herkomst, f. 22. Juli 1807 paa Hirschholm,
Sjælland, hvor Faderen var Skovfoged, d. 3. Juli
1877 i Kria. F. kom 16 Aar gl til Bankierhuset
N. A. Andresen i Kria, tog 1835 selv
Handelsborgerskab og nedsatte sig som
Forretningsmand i Hovedstaden, af hvis økonomiske
Udvikling han ved sit Foregangsmod og sin
mangesidige Dygtighed indlagde sig store
Fortjenester. Den norske Industri laa dengang endnu
i Svøbet. F. saa dens Udviklingsmuligheder og
anlagde i 1840’erne en Række Fabrikker (for
Fremstilling af Tændstikker, Tapeter,
Fiskeguano o. a.), der vistnok var smaa og
ufuldkomne, maalt med en nyere Tids Maalestok,
men som vidnede om hans Fremsyn og hans
alt besejrende Interesse for at skabe ny
Næringsveje i Landet. Dette Maal søgte han
yderligere at fremme ved 1848 at grundlægge »Kria
Bank- og Kreditkasse«, det første egl. moderne
Bankinstitut i Norge, gennem hvilket han
ønskede at støtte sunde industrielle og
kommercielle Foretagender og i det hele ophjælpe
Landets, endnu dengang af udenlandske
Mellemmænd og Bankforbindelser stærkt afhængige
Handelsstand. Ogsaa for Udviklingen af
Landets Kommunikationsvæsen, ikke mindst dets
Forbindelser med Udlandet, var F. meget
virksom. Gennem en lang Aarrække var han
Sjælen i den under hans Førerskab ganske
indflydelsesrige Forening »Handelens Venner«, fra
hvilken der i disse Aar udgik frugtbare
Impulser til ny økonomiske Foretagender. Fra
1849 til sin Død sad F. som Medlem af Kria
Kommunestyre, hvor hans aabne Syn for Byens
Fremgang og Forskønnelse ofte gjorde sig
gældende. (Litt.: Med stor Udførlighed er F.’s
Liv og Virksomhed skildret af hans Søn, fhv.
Sognepræst Thorbjørn Justus Steger
F. i »F. H. F. og hans Samtid«, Bd I—III
[1907—18], til hvis Udarbejdelse Forf. siden 1901
oppebærer et Statsstipendium).
K. V. H.
Frølich [’frø.lik], J. F., se Frøhlich.
Frølich [’frø.lik], Lorens, dansk Maler,
Raderer og Illustrator, f. i Kbhvn 25. Oktbr
1820, d. i Hellerup 25. Oktbr 1908. Allerede som
Barn viste han afgjort kunstnerisk Evne;
Rørbye blev hans første Lærer; efter sin
Konfirmation tegnede han en Tid under Eckersberg
og Hetsch og modelerede i Bissen’s Atelier, men
af disse sine Mestre modtog han kun ringe
Paavirkning; mest lærte han ved paa egen
Haand at tegne efter Naturen og udføre
Kompositioner uden Model ell. noget bestemt
Forbillede. Af ikke ringe Bet. for ham blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
