Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøskole - Frøskæl - Frøspredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frøbedsplanter ɔ: saa unge Planter, at man ikke
behøvede at omprikle dem; de andre
Planteskoler kaldtes da »Bomskoler« (Baumschulen).
C. V. P.
Frøskæl (bot.) kaldes hos Granfamilien det
i Akslen af Koglens Dækskæl siddende, brede
og flade, træagtige Skæl (ogsaa kaldet
Kogleskællet), paa hvis Overside Frøene er
anbragte (se Granfamilien).
V. A. P.
Frøspredning (bot.) betegner det Forhold,
at Frøene fjernes kortere ell. længere fra
Moderplanten. F. har for Arternes Bestaaen og
videre Udbredelse den allerstørste Bet., idet der
derved er Mulighed for, at i det mindste nogle
af Frøene kommer paa saadanne Steder, hvor
de kan finde Betingelser for at spire og
udvikle ny Individer. Naar alt andet er lige, vil
derfor de Arter, som er bedst udstyrede m.
H. t. F., i Tilfælde af Konkurrence have størst
Sandsynlighed for at gaa af med Sejren. Det
er derfor paa Forhaand sandsynligt, «at vi bl.
de nu eksisterende Arter vil finde talrige
Bygningsforhold, som begunstiger F., og i
Virkeligheden forholder det sig ogsaa saaledes. At der
overhovedet gives Arter, der ikke synes at have
særlige Frøspredningsmidler, og hos hvilke i
det mindste Flertallet af Frøene ikke kommer
uden for den Plet, paa hvilken Moderplanten
staar, er paa den anden Side ikke vanskeligt
at forstaa, da Artens Eksistens ikke alene er
afhængig af F., men tillige af mange andre
Forhold, m. H. t. hvilke Arterne kan være i
forsk. Grad heldig udstyrede.
De forsk. Arter er ikke alene i forsk. Grad,
men ogsaa paa højst forsk. Maade udrustede
m. H. t. F., hvilket staar i nøje Forbindelse
med Arten af de frøspredende Faktorer; med
Hensyn hertil kan vi ordne Planterne i 4
Grupper, efter som F. foregaar ved Hjælp af 1)
Vind, 2) Vand, 3) Dyr, ell. 4) ved Hjælp af
særegne Mekanismer, hvorved Planten selv
udslynger Frøene. I øvrigt bet. Frøspredning
lige saa vel Spredning af Frugter som af Frø,
idet Frugter findes udstyrede med ganske
samme Midler til Spredning som Frø og altsaa
biologisk set bliver lig med Frø.
F. ved Vindens Hjælp. Hos mange
Plantearter er Frøene ell. Frugterne ikke
udstyrede paa en saadan Maade, at vi med
Sikkerhed kan tale om Tilpasning til F. hverken
ved Vindens Hjælp ell. ad anden Vej; saaledes
hos Planter med tunge Frø og Frugter, der
umiddelbart falder ned paa Jorden og ikke ell.
kun mere tilfældig bortføres af Dyr ell. paa
anden Maade (Eg, Bøg, Kastanje etc.). I
saadanne Tilfælde spiller dog Vinden alligevel
ofte en stor Rolle, idet Frugterne ell. Frøene
naturligvis lettest løsnes og rives løs fra
Planten, naar denne kraftig bevæges af Vinden,
hvorved Frø ell. Frugter kan slynges kortere
ell. længere bort. En stor Mængde, især
urteagtige Planter har oprette Kapsler, der kun
aabner sig i Spidsen, saa at Frøene ikke af sig
selv kan falde ud, men først fjernes ved, at
Planten sættes i Svingning, hvorved Frøene
kastes bort (Fig. 1); det samme er Tilfældet
hos mange Planter med Nødfrugt, idet Nødden
ell. Nødderne enten omsluttes af et opret
Bæger (mange Labiater o. s. v.) ell. af et Svøb
(Haremad o. a.), der hindrer Nødderne i at
falde ud, før Planten sættes i Svingning. En
videre Udvikling heraf har vi i saadanne
Kapselfrugter, der, f. Eks. hos Valmuer, aabner sig
i Spidsen ved forholdsvis smaa Huller, gennem
hvilke Frøene maa slynges ud (Fig. 2). At vi
her har at gøre med bestemte Tilpasninger,
ses hos Klokke-Arterne (Campanula, Fig. 3),
 |
| Fig. 1. Kapsel af Aften-Pragtstjerne (nat. størrelse) |
 |
| Fig. 2. Kapsel af Korn-Valmue (2 Gange forstørret). |
 |
| Fig. 3. Kapsel af Klokkeblomst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
