Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 110 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøspredning - Frösslind, Christina Elisabeth - Frøstjerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

iøjnefaldende Farver, saa at de, især hvis Bladene
samtidig falder af, let iagttages af Dyrene.
Bærret har i Reglen fl. Frø, der, idet Kødet
fortæres, til sidst isoleres og saaledes har Udsigt
til at komme til at ligge paa forsk. Steder;
Frøene har en haard Frøskal, som beskytter
Kimen. Hos Stenfrugten er Frøskallen tynd,
men til Gengæld er Frøet omsluttet og
beskyttet af Frøgemmets haarde Inderlag, »Stenen«;
hvis der fandtes fl. Frø i hver Sten, vilde de
alle komme til at ligge paa samme Sted til
ingen Nytte for Arten; vi finder i
Overensstemmelse hermed ogsaa, at Stenen i de
allerfleste Tilfælde kun indeholder eet Frø; derimod
kan der i en Stenfrugt findes fl. fri Stene, der
ligesom Frøene i Bærret i det mindste har
Udsigt til at komme til at ligge paa forsk.
Steder, naar Kødet fortæres. — At Bær- og
Stenfrugter maa betragtes som Tilpasning til F.
ved Dyrenes Hjælp, forhindrer selvfølgelig ikke,
at der bl. de nu eksisterende Arter kan findes
nogle, hvis Frugter ikke ell. kun tilfældig
bortføres af Dyr. — Den anden Maade, paa hvilken
F. foregaar ved Dyrenes Hjælp, bestaar deri,
at Frugterne, næsten udelukkende Nødfrugter,
er udstyrede med Hæfteapparater, hvorved de
hæftes fast til Dyr, der kommer til at berøre
dem, og saaledes bortføres (Fig. 9).
Hæfteapparaterne, der kan være meget forsk. i Form og
Bygning, sidder ligesom Flyveapparaterne
enten direkte paa Frugterne ell. paa Organer,
der er forbundne med Frugterne og sammen
med disse løsnes fra Planten; hos Agermaane
sidder Hæfteapparaterne saaledes paa
Underbægeret, hos Burre paa Svøbet, hos Linnæa paa
Højblade o. s. v. Hæfteapparaterne er i Reglen
hagekrummede Torne ell. Haar (Steffensurt,
Gulerod, Caucalis, Snærre, Hundetunge, Bidens,
Arter af Sneglebælg, Agermiaane, Burre o. s. v.);
undertiden er det klæbrige Legemer, f. Eks. hos
Linnæa, hvis Frugt er omgivet af to kirtelhaarede
Højblade. Under Spredning ved Dyrs
Hjælp maa tillige nævnes den Spredning, der
finder Sted derved, at nogle af de Frugter og
Frø, som visse Dyr (nogle Gnavere, Myrer
o. a.) indsamler til Føde, tabes undervejs. —
— Paa dette Sted kan der ogsaa gøres
opmærksom paa den endog meget omfattende F.,
som Mennesket bevidst ell. ubevidst foraarsages

F. ved særegne Mekanismer, hvorved Frøene slynges bort.
Aarsagen til, at Kapselfrugterne aabner sig, og at
Spaltefrugter spaltes, ligger i Alm. deri, at Vævene
mod Modningen afgiver Vand i forsk. Grad,
hvorved der opstaar Vævspændinger, der fører
til Dannelsen af Spalter, Huller, o. s. v. I nogle
Tilfælde bliver Spændingen meget stor, før det
kommer til Spaltning, og denne kan da
foregaa saa pludselig og med en saadan Kraft, at
Frøene (ell. Delfrugterne, hvis Frugten er en
Spaltefrugt) slynges langt bort, saaledes f. Eks.
hos Impatiens, nogle Korsblomstrede,
Bælgplanter, Geraniaceer og Euphorbiaceer; til den
sidste Familie hører Knaldtræet (Hura crepitans),
hvis Delfrugter spaltes fra hverandre ved
et Knald som et Pistolskud. I nogle Tilfælde
kastes Frøene ikke ud samtidig med, at
Kapslerne aabner sig, men først senere, idet
Kapselens Klapper paa forsk. Maade ruller sig
sammen, hvorved Frøene klemmes ud, saaledes f.
Eks. hos fl. Bælgplanter (f. Eks. Gyvel)- og
Violer. Hos Skovsyre (Oxalis) opstaar der i
Frøskallen en stor Spænding, som fører til, at
den inderste Del af Frøskallen, som omslutter
Frøhviden og Kimen, slynges bort, idet den
yderste Del af Skallen springer fra. I Bærret
af Æselsagurk (Fig. 10) er der ved Modningen

Fig. 10. Æselsagurk med Frugter. En af disse har løsnet sig fra Stilken, hvorved Frøene udsprøjtes.

meget stor Saftspænding, saa at Frøene tillige
med en Vædske sprøjtes ud gennem den
Aabning, der fremkommer, hvor Frugten løsnes fra
Stilken. Paa en noget lgn. Maade udkastes
Frøene ogsaa hos nogle andre Slægter af
Græskarfamilien. — Her kan ogsaa nævnes det
Forhold, at nogle Planters Frugter er udstyrede
med hygroskopiske, skruesnoede Legemer (f.
Eks. blivende Griffel, Stak), ved hvis Hjælp de
ikke alene kan bore sig ned i Jorden, men
ogsaa, under visse Forhold, bevæge sig fra
Stedet, saaledes f. Eks. hos Sandskæg
(Corynephorus), Arter af Havre, Stipa, Tranehals
(se Bevægelser, Planternes, Fig. 1) o. fl. a.
C. R.

Frösslind, Christina Elisabeth, sv.
Operasangerinde, f. 1793, d. 24. Oktbr 1861 i
Göteborg, var 1813—44 ansat som Skuespillerinde
og Sangerinde ved Sthlm’s lyriske Scene
og omtales som den bedste Ingenue og
Soubrette, Sthlm-Scenen overhovedet har ejet. I
sine »Breve fra Sverige« har Chr. Molbech viet
hende overstrømmende Lovord for hendes
Udførelse af Cendrillon, en Rolle, der i
øvrigt, p. Gr. a. en Recensents personlige Angreb
paa hende, gav Anledning til kraftige
Demonstrationer i Teatret og en lang Række Indlæg
i Bladene, der senere blev samlede og udkom
under Titlen »Cendrilloniana«. Bl. hendes mere
fremragende Roller nævnes Zerlina i »Don
Juan«, Antigone i »Kong Oedipus«, og
Titelrollen i »Fanchon«. F. ægtede 1813 Sangeren
C. G. Lindström, men blev senere skilt fra ham.
S. L.

Frøstjerne, se Thalictrum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>