Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 129 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuglefjelde - fuglefri - Fuglegræs - Fuglegødning - Fuglehagel - Fuglehandel - Fugleklo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Par Fugle, og herfra findes alle Tal op til de
Mængder, der »formørker Solen, naar de
opskræmmes«, eller minder om »et Dueslag med
Millioner af ensfarvede Duer«. De længst mod
N. liggende F. huser i Alm det største Tal.

Fig. 2. Fuglefjeld med Lomvier (Uria troile).

Om Vinteren staar F. tomme; først hen mod
Yngletiden indfinder Fuglene sig. Nogle
lægger Æggene i Klipperevner paa F., saaledes
Tejste (Cepphus grylle), andre i Stenrøs ell.
Huler i Grønsværet, som Lunde (Fratercula
arctica); paa den nøgne Klippe uden Underlag
lægger Alk (Alca torda) og Lomvie (Uria
troile og Uria Brünnichii) deres Æg, medens
Maagerne bygger virkelige Reder.

F., som med deres utallige Skarer af levende
Væsener og deres ofte, ved den stærkt gødede
Bund, ret rige Plantevækst skiller sig fra de
hyppigst barske og livløse Omgivelser, gør
altid et betagende Indtryk paa den, der ikke er
vant til Synet. For Befolkningen i Egnene, hvor
de findes, spiller de en økonomisk Rolle og
udnyttes paa forsk. Maade, idet Æg og Unger
indsamles, eller de gl. Fugle fanges. I Norge
og Grønland udnyttes kun den Del af F., der
er let tilgængelig, medens Fuglefangsten paa
Færøerne sker over hele Fjeldet, ofte ved
Nedfiring ovenfra, og er et Foretagende, der
kræver Mod og Dygtighed, men ogsaa er ret
indbringende. (Litt. om F. maa søges i de forsk.
Rejsebeskrivelser. En udmærket Beskrivelse af
F. paa Færøerne og Fuglefangsten her findes
i: H. C. Müller, »Færøernes Fuglefauna med
Bemærkninger om Fuglefangsten« [»Vidensk.
Medd. Naturh. Forening« [Kbhvn 1862]).
O. H.

fuglefri, et fra Tysk laant Ord, der omtrent
svarer til fredløs.

Fuglegræs, se Stellaria.

Fuglegødning, se Guano.

Fuglehagel, Hagel til Jagt paa Fugle, hvis
Størrelse og Benævnelse retter sig efter deres
Bestemmelse; der haves saaledes Svanehagel
ell. Svaneknopper (S), de største overhovedet
eksisterende Hagel; Andehagel (Nr. 4),
Fasanhagel (samme Nr), Hønsehagel (Nr 6 ell. 7),
Bekkasinhagel (Nr. 10), Spurvehagel ell. Dunst
(Nr 12).
F. W.

Fuglehandel, se Stuefugle.

Fugleklo (Ornithopus L.), Slægt af de
Ærteblomstrede (Hedysareæ), spæde, urteagtige
Planter med typisk Pælerod, grenede Stængler
og mangeparrede, uligefinnede Blade med
ubetydelige Akselblade; Blomsterne i akselstillede,
langstilkede Hoveder ell. Skærme; Fanen
kredsrund til ægformet, Vingerne længere end den
rette Køl, Bælgen 5—10-frøet, linieformet,
fladtrykt, netaaret, perlesnorformet (leddelt),
sædvanlig krummet; Ledbælgens enkelte Stykker,
der hvert indeholder et Frø,uopspringende. Af
Slægtens 8 Arter forekommer kun 1 i Mellem- og
Nordeuropa: Liden F. (O. perpusillus L.), en
spæd, enaarig, haaret Plante med talrige, indtil
15 cm lange, udstrakte Stængler, hvidrøde og
gulbrogede Blomster og krummede Bælge; meget
alm. i Jyllands sandede Egne, hvor den paa
tørre Græsmarker afgiver et sparsomt,
men af Husdyrene meget yndet Bidrag til
Græsningen. Findes ikke i Norge. Som
Foderplante dyrkes Foder-F. (O. sativus
Brot.), vildtvoksende i Spanien og Portugal,
hvorfra Navnet Serradella har fulgt den,
ogsaa, til Danmark, hvor den indførtes 1854.
Den er kun lidet forsk. fra Liden F. og er
som denne enaarig, men betydelig større, i
Blomstringstiden 0,4—0,8 cm høj. »Frøene« ɔ:
Brudstykkerne af Ledbælgen, er fladtrykt-tøndeformede,
3X2Xl mm; 1000 Stkr vejer c. 3,2
g. De afskallede, mørkgulgraa, ovale Frø vejer
c. 2 g pr 1000. Foder-F. er under visse Forhold
en værdifuld Foderplante, der vel nærmest
hører hjemme paa Sandjorder, men dog giver
størst Afgrøde paa middelgode, sunde,
sandmuldede Jorder, som helst skal være merglede,
hvis de af Naturen er kalkfattige, samt rene for
Ukrud, da Planten vokser for langsomt, til at
kunne undertrykke dette. Den dyrkes paa flere
Maader. Ofte, især i Nordtyskland, saas den i
Rugen tidligt om Foraaret og giver da en

Serradella.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>