Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuglenæs - Fuglepeber - Fugleperspektiv - Fuglerede - Fugleredebregne - Fuglereder - Fugleskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaar af en hugget Sandstenssøjle med
Fodstykke og Kapitæl, som bærer en Globus. Paa
Støtten er anbragt flg. Inskription paa Norsk,
Latin og Russisk: »Det nordlige Endepunkt af
en Meridianbue paa 25° 20’ fra det nordlige
Ocean til Donau-Floden igennem Norge,
Sverige og Rusland. Efter Foranstaltning af Hans
Majestæt Kong Oscar I og Kejserne Alexander
I og Nicolaus I ved uafbrudt Arbejde fra 1816
til 1852, udmaalt af de tre Nationers
Geometrer. Bredde 70° 40′ 11,3″«. — For at hindre
Hærværk er Støtten nu omgivet af et
Jernrækværk. Paa F. ses Levninger efter en gl
Skanse fra c. 1800. Der staar nu et 2. Ordens
Fyr.
(J. F. W. H.). M. H.
Fuglepeber, en Slags Cayennepeber, se
Capsicum.
Fugleperspektiv udføres en Tegning af et
Landskab, en Bygning ell. en Genstand i, naar
Betragterens Synspunkt findes højt over
Genstanden, saa at man ligesom Fuglen i Flugten
ser Helheden fra oven af.
(E. S.). C. B-r.
Fuglerede (Neottia L., norsk ogsaa
Rederod), Slægt af Gøgeurterne, nær Fliglæbe, men
uden Løvblade. Rodsystemet, der bestaar af
korte, kødfulde og ofte sammenslyngede
Birødder, kan have nogen Lighed med en
Fuglerede. Talrige Blomster i Klase; Bæger og Krone
temmelig ens; den tvedelte Læbe mangler
Spore. 3 Arter. Gulbrun F. (N. nidus avis
L.) er overalt gulbrun, 15—30 cm høj. Den
træffes hist og her i Danmark, sjælden i Norge
(Kria—Mandal), stedse i Skove, hvor den lever
som Raadplante. Blomstrer i Juni—Juli.
A. M.
Fugleredebregne se Asplenium.
Fuglereder, se Reder.
Fugleskydning. At skyde Papegøjen
af var opr. en af de Vaabenøvelser, som
Borgerskabet drev i Middelalderen. Den opstod i
14. Aarh. samtidig med den Bevægelse, der
rejste sig med Købstædernes voksende Bet., og
havde til Hensigt at styrke de befæstede Byers
Modstandsevne gennem Borgernes Forsvar. Da
det gammelfranske papegai ell. papegaud ligger
til Grund, maa F. antages fra Frankrig at være
kommet til Danmark enten over Tyskland ell.
Holland, hvor F. naaede sit højeste Flor i 17.
Aarh. Den blev særlig øvet i de større
Handelsbyer af de fornemme Købmandsgilder, der
stod under Fyrsternes Beskyttelse og var
meget søgte ogsaa af Adelsmænd og høje Herrer;
det kbhvn’ske Gilde optog ogsaa ansete
Haandværkere. Fra Tyskland kendes Regler for F.
fra 1360. I Danmark bar en Mand Navnet
Ingeman Fuglekonge 1346. Det første
danske Papegøjegilde, som omtales, er det
endnu bestaaende Hellig Legems Lag i
Aalborg med Skraa af 1441, der dog viser tilbage
til et af Borgemester Peder Ilfarssøn 1431 stiftet
Samfund. F. fandt opr. Sted Skt Valborg’s
Dag (1. Maj), 1562 ved Pinse, 1578 paa Fredagen
efter Kristi Himmelfartsdag, 1608 paa Skt
Hansdag. Endnu 1579 blev der kun skudt med
Armbrøst, og den, der skød Papegøjen af,
saa den faldt ned, fik et Sølvstob paa 16 Lod.
Fuglen har dengang vistnok været fremstillet
i Profil, og dens Fald bragte den eneste
Gevinst. Senere, da Bøsser indførtes, afbildedes
den en face med udspredte Vinger, og
Gevinsternes Tal steg. 1594 nævnes Hoved, Hale og
begge Vinger à 1 Rbd. F. genoptoges 1647 efter
længere Tids Ophør, standsede atter fra 1651 til
1680. Gildehuset, der var bygget 1463, har
senest tjent som Børs- og Klublokale. Om et
endnu ældre Lag af s. N. i Randers med Skraa af
1417 opr. ogsaa var Papegøjegilde, vides ikke
sikkert. Det fornemste Skyttegilde i Danmark
var det kbhvn’ske Hellig Trefoldigheds
Gilde udi i det danske Kompagni.
Saaledes nævnes det 1443 i Kong
Christopher’s Stadsret. Den ældste Skraa er af
1447, og af den ses, at man drev F. med
Armbrøst. Ogsaa dette Gilde var ældre end Skraaen.
Det stod under Skt Søren’s Beskyttelse,
medens de fleste udenlandske Skyttegilder
paakaldte Skt Sebastian. I Ulykkens Aar sygnede
det hen, og der foretoges ingen F. mellem c.
1650 og 1694, da det genoprettedes, og det lever
endnu som det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab og danske
Broderskab. F. holdtes 1578 uden for Vesterport,
nærmere Byen end nu. 1582 blev her skudt
med Rør (Bøsser), men Traditionen om
Brødrenes Øvelse i Vaabenbrug vedligeholdtes, og
der benyttedes Voldbøsser o. a. Geværer til
Forsvarsbrug, som ved senere Bestemmelse
normeredes til 10-lødige Kugler. Der skødes
2—3 Dage i Rad. I Aarene før 1600 foretoges
F. ved Teglgaarden paa nuv. Nyboders Grund.
1616—17 flyttedes den med Teglgaarden til
Nørrebro uden for Peblingebroen. 1694
genrejstes Papegøjestangen ved Tagens Hus i
Nærheden af Rør-Søen, hvor Fuglestangen
(s. d., med hvilken den ikke maa forveksles)
forhen stod. 1743 gav Kong Christian VI
Privilegium paa en Grund ved Vestre Fælledvej.
1747 flyttedes F. til Bjørn’s Plads paa
Christianshavn. 1753 til sit nuværende Sted
(»Skydebanen« paa Vesterbrogade). F. fandt Sted i
Pinsen; efter Bestemmelser fra Kong Christian
V’s Tid tillige paa Skt Laurentius’ Dag (10.
Aug.); Kongegevinsten var 1447 en Guldring
saa god som 2 rhinske Gylden. 1582, da
Kuglebøsser brugtes, kom der endnu fl., nemlig 1
Engelot til Fuglekongen og for hver Vinge et
Smykke saa godt som 1 Gylden. 1694 var de
stegne til Corpus (Fuglekonge; Statholder
Gyldenløve), et Sølvbæger til 40 Rbd.; Hovedet
(Kronprinsesse Louise) en Sølvkredenstallerken
til 5 Rbd.; Rumpen og højre Vinge
Gevinster til 15 Rbd.; venstre Vinge 13
Rbd. 1732 omsattes Gevinsterne i Penge: 12, 6,
6, 4 og 1 Rdl. 1759 genindførtes Sølvsager, og
disse vindes endnu. I Tiden efter 1742
foretoges i Kbhvn F. af Det borgerlige
Broderskab, der ikke var fornemt nok til at
holde høj Stang, men satte Papegøjen paa
Jorden. I Ribe blev skudt til Fuglen 1583 paa
Papegøjebjerget i Hellig Gravs Sogn N. f. Aaen,
og her fandt Borgernes Skydeøvelser Sted. I
Lund bestaar endnu fra Byens danske Tid det
gl. Skt Knud’s Gilde, der omtales første
Gang 1359, men er ældre. Skraaen af 1586 viser,
at der fandt F. Sted med Armbrøst og Rør.
1694 var denne Forlystelse forbi. I Bergen
fandtes i 16. Aarh. et gl. Papegøjegilde. 1628 fritog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
