Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 135 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtighed - Fugtighedsmaaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den aarlige Gang af den absolutte F. følger
som oftest temmelig nøje med den aarlige Gang
af Temp., medens den aarlige Gang af den
relative F. forløber omvendt af Temp. Som
oftest er den aarlige Gang af den relative F.
dog kun ringe.

Efter Observationer i 20 Aar ved Landbohøjskolen
anføres her flg. Gennemsnitsværdier for
Kjøbenhavn:

	Jan.	Febr.	Marts	Apr.	Maj	Juni
Damptryk	4.1	4.2	4.4	5.5	7.1	9.5
relativ F.	92	91	86	78	72	72
	Juli	Aug.	Sept.	Okt.	Nov.	Dec	Aaret
Damptryk	10.9	10.9	9.6	7.3	5.6	4.6	7.0
relativ F.	75	79	84	88	91	93	83

D. la C.

Fugtighedsmaaler, Apparat til
Fugtighedsmaaling. Af de talrige Apparater, der er
konstruerede til Maaling af Luftens Fugtighed, skal
flg. beskrives noget nærmere, idet de er valgte
som Eksempler paa Apparater, der kan
benyttes ved de forsk. Arter af Fugtighedsmaaling
(s. d.).

Brunner’s Aspirator (Fig. 1) tjener
til Bestemmelse af Luftens absolutte Fugtighed.

Fig. 1.

Apparatet bestaar af to lukkede lige store
Metalbeholdere, der kan drejes om en
fastsiddende vandret Akse. Den paagældende Akse tjener
tillige som Følge af nogle Gennemboringer som
en Slags Tregangshane, idet den nederste
Beholder altid gennem en Kanal E F er i
Forbindelse med den ydre Luft og gennem Kanalen
D D¹ er i Forbindelse med den øverste
Beholder, hvilken atter gennem Røret C resp. C¹ og
en Gennemboring gennem Akslen er i
Forbindelse med Tuden B. Til Tuden B er ved Hjælp
af en Gummislange sluttet Forbindelse med et
System af Tørrerør — sædvanligvis 3 — hvoraf
Røret nærmest B tjener til at forhindre, at
Fugtigheden fra Beholderne gaar over i det
Tørrerør, der skal bruges til selve Maalingerne, og det
mellemste Tørrerør er en Sikkerhedsforanstaltning,
hvorved man kan overbevise sig om, at
Tørremidlet i det første Rør er saa godt, at
det kan udtørre den Luft fuldstændigt, som
suges derigennem. Apparatet paafyldes en Gang
for alle saa meget Vand, som den ene
Beholder kan rumme. Henstaar Apparatet, vil
Vandet være samlet i den nederste Beholder. Drejes
nu Beholderen en halv Orng&ftg omkr. Aksen,
saa den nederste Beholder kommer øverst og
omvendt, vil Vandet, der saaledes er kommet
op i den øverste Beholder, som det er vist paa
Fig., løbe gennem Kanalen D D¹ ned i den
nederste Beholder, og derved vil der gennem
Tørrerørene, Tuden B og Røret C suges en
Luftmængde, der svarer til Beholderens Rumfang.
Maales Tørrerørets Vægtforøgelse i g,
og kendes Beholderens Rumfang i m³, faas
ved Division af disse to Størrelser en Angivelse
af Luftens absolutte Fugtighed. Foretages
Maalingerne i Taage ell. i en Sky, maa der foran
Tørrerørene anbringes et Filter (som Regel en
Uldpose) for at forhindre, at de smaa
Vanddraaber, der findes i Luften, suges med ind i
Tørrerørene. De Rumfangsændringer, som
Luften undergaar ved at blive udtørret i
Tørrerørene og atter mættet med Vanddamp i
Aspiratorens Beholder, er uden praktisk Bet. ved
Bestemmelsen af det undersøgte Volumen Luft.

Daniell’s Hygrometer. Daniell har
konstrueret to ret udbredte F., hvoraf det
simpleste (Fig. 2) bestaar af et paa et Stativ
anbragt bøjet Glasrør, der i hver Ende er
udblæst til en Kugle. Kuglen A er omtr. halvt
fyldt med Æter, hvori Termometret C dypper
ned. Paa et Stykke af A’s Overflade er
Glasset forsølvet blankt. Kuglen D er som Regel
ombundet med en Klud. Drypper man nu Æter
paa Kuglen D, vil Æterens Fordampning fremkalde en
Afkøling, der atter vil bevirke, at der
damper noget Æter fra Kuglen A til D.
Fordampningen i Kuglen A vil medføre en Afkøling ogsaa
af denne Kugle, og naar dens Temp. er blevet
tilstrækkelig lav, vil Luftens Vanddamp »slaa sig«
paa Kuglens Overflade. Dette ses lettest paa den
blanke Sølvbelægning, idet den øverste og nederste
Del af denne faar forsk. Udseende, og den
Temp., der aflæses paa Termometeret C, naar
Dugbeslaget begynder, er det søgte Dugpunkt.

Volumenhygrometre bestaar i
Hovedsagen af en Beholder, der med en
Luftpumpe kan ventileres og fyldes med den Luft,
der skal undersøges. I Beholderen er anbragt
et Termometer og et Manometer. Endvidere
findes der et med et Udtørringsstof (Svovlsyre
e. l.) forsynet Siderum, der kan afspærres
fuldstændigt fra Hovedbehollderen. Aabnes til dette,
vil Luften i Apparatet udtørres, og Trykfaldet
er det søgte Damptryk.

August’s Psykrometer (Fig. 3)
bestaar af to Termometre og en Vandbeholder
paa et fælles Stativ. Vandbeholderen er aaben

Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>