Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen ogsaa forholdsvis billigt, endog i stenfattige
Egne. Det anvendes altid som et Lag under
Bygningsværket af en af de nærmere Forhold
bestemt Udstrækning og Tykkelse. Betonens
Sammensætning er i Reglen ved Bygninger paa
Land: 1 Del Cement til 4 Dele Grus ell. Sand
og 8 Dele Skærver ell. Singels; i Vand og særlig
i Havvand dog betydelig stærkere (indtil 1 Del
Cement til 2 Dele Grus og 3—4 Dele Skærver).
Det kan udstøbes under Vand enten gennem
særlige Tragte ell. ved Hjælp af Sænkekasser
i sammenhængende Lag, enten frit ell. inden for
Indfatninger af Træ ell. Jern, men man kan
ogsaa anvende særlige paa Land støbte Blokke af
Beton, der efter Hærdning udsættes paa deres
Plads i Fundamentet ved Hjælp af en flydende
Kran og eventuelt støbes sammen med
Cementmørtel; saadanne Blokke faar ofte meget store
Dimensioner; i Dublin har man ved
Kajbygninger anvendt Betonblokke af indtil 350 t Vægt.
Som Overgang mellem Beton, støbt i
sammenhængende Lag, og Betonblokke kan betragtes
den i den senere Tid anvendte
Sækkebetonering, Beton indesluttet i store
Sække og anbragt paa Bunden i et
sammenhængende Lag. Sækkene lejrer sig p. Gr. a.
Betonens Vægt og Evne til inden Hærdningen at
antage en hvilken som helst Form tæt til
hinanden, og Betonens Udvaskning ved Bølgeslag
og Strøm er forhindret ved dens Indeslutning
i Sækkene. Saadanne Betonsække anvendes
hyppig som Underdel for Kajmure og Moler
paa Klippegrund p. Gr. a. deres Evne til at
forme sig efter den ujævne Bund (bornholmske
Havne) og er ofte meget store; i Newhaven er
de anvendte ved F. af en Mole med en Vægt
af 100 t pr Sæk.
2) Det andet Middel (Grundforstærkningsmetoden),
at forøge Grundens Bæreevne,
er gennemgaaende sjældnere anvendt, idet
man i Reglen ikke er i Stand til at forøge
Bæreevnen i nogen væsentlig Grad. Den
simpleste af de herhen hørende Metoder bestaar i
at komprimere Byggegrunden enten ved
Stampning, Ramning ell. ved en Belastning af den
med Sten ell. Skærver, der efter een ell. fl.
Maaneders Henliggen borttages, ell. ved
Nedramning af Smaasten i eet ell. fl. Lag ell. 1 à 2
m lange Smaapæle (Spækningspæle); navnlig
Nedrammen af Smaasten vil, naar man paa
denne Maade faar dannet et c. 1/2 m tykt Lag,
kunne anvendes med Fordel og er f. Eks.
benyttet ved et Pakhus i Bremen. De øvrige
Komprimeringsmetoder giver kun en ringe
Forøgelse af Grundens Bæreevne. I den nyere Tid
har man indført, navnlig hvor Grunden er
fint, lerfrit Sand ell. Grus, at forøge dettes
Bæreevne ved gennem gennemhullede Rør, der
drives ned i Sandlaget med passende Afstande,
at presse enten en Opløsning af Jernvitriol ell.
Cement, begge Dele med den Hensigt, at
Sandet herved skulde sammenbindes til et stærkt
bærende Lag, og dette siges ogsaa at være lykkedes.
3) Det tredie Middel (Trykoverføringsmetoden),
at føre Bygningens Vægt ned til
dybere liggende fastere Jordlag, grunder sig
paa, at Jordlagenes Bæreevne som Regel
tiltager med Dybden, og udføres enten ved, at
man kun paa enkelte Punkter gaar ned til de
dybere Lag, Pæle- og Pillefundamenter,
ell. at selve Bygningsværket i sin Helhed
føres ned til de dybere Lag.
Pælefundamenter bestaar i et
System af Pæle, der ved at føres ned i
Undergrunden har faaet en fast Stilling; ovenpaa
disse stilles Bygningsværket. Pælene kan være
af Træ, Jern, Sand, Beton eller Jernbeton. Naar
Pælefundamentet udføres af Træ (Pæleværker),
kan Pælene være af rundt ell. firkantet Tømmer;
de bringes ned i Grunden ved Ramning (se
Pæleramning), i ren Sandbund dog undertiden
ved Skylning med en stærk Vandstraale, ell. de
kan skrues ned i Bunden, idet Pælene forneden
er forsynede med en som en Skrue tildannet
Jernsko. Træpæle kan kun anvendes, hvor de
kommer til at staa stadig under Vand, da de
ellers raadner. I Havvand maa man ligeledes
undgaa deres Anvendelse paa Steder, hvor
Pæleorm og Pælekrebs (Teredo navalis og Limnoria
trebrans) optræder, naar de ikke beskyttes mod
disse Dyrs Angreb ved en Jordfyldning. Man
har vel en Del Midler mod disse Dyrs Angreb,
saasom Beslaaning med Søm og Plader af Jern
ell. Zink, Beklædning med Beton ell.
Monierplader samt Imprægnering med forsk. Vædsker
(Zinkklorid, Kobbersulfat, Jernvitriol, Kreosot,
Sublimat o. fl.), men intet af disse Midler er
virksomt i Længden; Beklædningen slides ell.
stødes af, og Imprægneringsvædskerne vaskes
ud af Vandet, hvorfor det i saadanne Tilfælde
hyppig lønner sig at anvende Pæle af
Jernbeton. Træpælene i Pæleværket forbindes
foroven enten ved Hamre, hvorover et
Plankedæk, ell. et Betonlag, i hvilket Pælehovederne
indstøbes, og hvorpaa Bygningsværket opføres;
den sidste Metode fortrænger i den senere Tid
mere og mere Plankedækket. Samtlige
Bygninger i Kbhvn’s Frihavnsanlæg er bl. a.
funderede paa denne Maade. Naar
Bygningsværket opføres paa et af Vand dækket Terrain,
kan Pæleværket ende enten i ell. tæt over
Bunden, ell. det kan føres op til lidt under
Vandspejlet; i første Tilfælde siges Bygningen
opført paa lavt (Fig. 5), i sidste paa højt
Pæleværk (Fig. 6).
Jernpæle kan enten være af Støbejern
ell. valset Jern; de bringes sjældnere ned i
Grunden ved Ramning, hyppigere ved
Skylning med Vand, men i Reglen forsynes Pælenes
nederste Ende med en Skrue (Skruepæl)
og skrues ned i Grunden. Skruen er enten af
Støbejern ell. Støbestaal og har ofte, navnlig
ved blød Bund, stor Diameter (1/2—3/4 m); da
Jernet forgaar ved Rustning og ikke varigt kan
beskyttes herimod, ses næppe nogen Bygning
af større Varighed og Bet. opført paa
Skruepæle; hyppigst anvendes disse i Fundamenterne
for enkelte Jernfyrtaarne og Baaker. Derimod
benyttes nu Jernbetonpæle i udstrakt
Grad ikke alene, hvor Træpæle ikke kan
anvendes, altsaa over Vand ell., hvor der forekommer
Angreb af Pæleorm og Pælekrebs, men ofte
foretrækkes Jernbetonpæle i det hele taget
fremfor Træpæle p. Gr: a. de mange Fordele,
der knytter sig til Anvendelse af Jernbetonen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
