Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 154 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fundering

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rammer af Jern, Træ ell. Jernbeton, der stilles
paa den afrettede faste Havbund, hvorefter der
støbes et Betonlag i Bunden. Hvad enten
Vandet pumpes ud af Kassen, saaledes som det
hyppig er Tilfældet ved Opførelse af Bropiller,
ell. ej, vil Murværket kunne opføres inden i
Sænkekassen nogenlunde uhindret af Vandet
og Bølgeslaget. Denne Metode er bl. a. bragt i
Anvendelse ved Læmoleanlægget paa Jyllands
Vestkyst ved Vorupør og Hanstholm (Fig. 14).

Fig. 14

Her er Kasseindfatningerne (k), der naar fra
Bunden op til lidt over Vandspejlet, og som
paa de større Dybder bestaar af 3 Rammer,
anbragte oven paa hverandre, udførte af
Jernbeton. Som det ses af Fig., er der inden for
Kassedelene fyldt op med svære Betonblokke,
og over Vandspejlet er der støbt en
sammenhængende Betonoverdel (o). Saavel Kassedelene,
der er 5 m lange og 6 1/2 m brede og vejer c.
80 t, som Udfyldningsblokkene blev sat ud i

Fig. 15.

Vandet ved Hjælp af en elektrisk drevet 100 t
Titan-Kran. Molen, der har en Længde af c.
330 m, kom paa den Maade til at bestaa af c.
60 massive Blokke, der paa 5 m Vanddybde
hver har en Vægt af 800 t, tilstrækkelig til at
modstaa Bølgernes Tryk. Ogsaa ved Bygning af
Molen ved Hirtshals har en lgn. Metode været
anvendt, idet dog Kasserne her var af Træ,
en Konstruktion, der nu ogsaa er foreslaaet
bragt i Anvendelse ved Molerne i de store
Havneanlæg paa Jyllands Vestkyst (Hanstholm
og Hirtshals).

I nær Forbindelse med de aabne Sænkekasser
staar de saakaldte Tømmerkister,
rektangulære Kasser, byggede af Tømmer (Fig.
15). Tømmeret, der danner Sider, Ender og —
naar en saadan findes — Bund, er her ikke
lagt tæt, men med Mellemrum, der
fremkommer ved, at Tvær- og Længdetømmer er
kæmmede over hinanden. Saafremt der ingen Bund
anbringes, bør der findes en ell. to »Lommer«
(l, hvori Sten anbringes, naar Kisten skal
sænkes. Efter Sænkningen fyldes hele Kisten med
Sten. Denne Konstruktion anvendes bl. a.
hyppig paa Bornholm som Underdel for Kajmur
og Moler, idet den er hensigtsmæssig paa
udsatte Arbejdssteder og bl. a. særlig
anvendelig, hvor der ikke forekommer Pæleormangreb.
Hvor saadanne findes, bør der træffes særlige
Foranstaltninger til Sikring af Tømmeret i
Kisterne.

Piller, der skal føres ned gennem blød Bund,
dækket af Vand, ell. alene gennem Vand, og
hvor ingen af de ovenn. Metoder kan benyttes
p. Gr. a., at fast Bund først findes i betydelig
Dybde under Vandspejlet, kan funderes ved
Hjælp af fortættet Luft
(Dykkerklokke ell. pneumatisk F.).

Fig. 16.

Dykkerklokken — første Gang her i
Landet anvendt af Lüders ved F. af
Strømpillerne under Knippelsbro i Kbhvn — faar i
i Reglen Dimensioner, der kun er lidt større end
det færdige Bygningsværk, og den føres da ned
gennem det bløde Lag, idet dette udgraves, til
fast Bund er naaet, hvorefter Opmuringen tager
sin Beg. inden i Dykkerklokken, der løftes
op, efterhaanden som Murarbejdet skrider frem.
Navnlig paa Steder, hvor den bløde Bund dannes
af vandholdigt, fint Sand (Flydesand), er
denne Metode særdeles anvendelig. Hvor fast
Grund findes tæt under Vandets Bund, kan
man ogsaa ved større Bygningsværker benytte
Dykkerklokke, idet Murarbejdet udføres lagvis,
og Dykkefklokken efterhaanden flyttes hen over
Laget; men har den bløde Bund stor Mægtighed,
vil det ofte være vanskeligt at skaffe
Dykkerklokken ned gennem det bløde Lag p. Gr. a.
dens forholdsvis ringe Vægt, og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>