Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyn (hermed et Kort), den største af de
danske Øer næst Sjælland, ligger mellem
Kattegat og Østersøen og adskilles mod Ø. fra
Sjælland ved Store Bælt og mod V. fra den jyske
Halvø ved Lille Bælt. Den ligger mellem 55°
l’ 30" og 55° 37’ 20" n. Br. og mellem c. 9°
4l’ og 10° 52’ ø. L. f. Grw. (1° 43’ og 2° 54’
v. L. f. Kbhvn). Den er c. 2990 km2 og har en
temmelig rundagtig Form; dog har den en Del
Indskæringer. Regelmæssigst forløber Østkysten
langs Store Bælt, hvor de betydeligste
Indskæringer er Nyborg- og Kjerteminde Fjord. Mere
udviklet er Kysten langs Kattegat, hvor Øens
største Fjord, Odense Fjord, gaar ind mellem
det nordligste Punkt Agernæs og den i
Fynshoved endende Halvø Hindsholmen, der
skiller den fra Kattegat. Paa Nordvestkysten
afsætter Lille Bælt en større Bugt, Baaring Vig.
Endelig er Vest- og Sydvestkysten langs Lille
Bælt rig paa smaa Indskæringer og Halvøer,
af hvilke nævnes Gamborg Fjord og Føns Vig,
der adskilles ved Halvøen Fønsskov, endvidere
Tybring Vig, Horne Bugt, der begrænses af
Halvøerne Helnæs og Horneland, og Faaborg
Fjord. Fra Agernæs mod N. til Lindskovs Odde
mod S. ved det vestlige Indløb til Svendborg
Sund er der c. 67 km, fra Knudshoved ved
Store Bælt til Hindsgavls Odde ved Lille Bælt
er der c. 80 km. Øen har gennemgaaende en
bakket Overflade, naar undtages den
nordøstlige og nordlige Del, hvor Landet falder
temmelig jævnt af til Kysterne og fl. St. helt har
Karakter af Sletteland, særlig den ganske flade,
skovløse Strækning omkr. Odense Fjord,
»Sletten«. Den mest bakkede Del af Øen er den
sydlige og vestlige Del, der i mange Partier
kan opvise de smukkeste, for den danske
Natur ejendommelige Egne, og hvor mange
Punkter hæver sig over 100 m. Saaledes ligger mod
SV. det Parti, der for Skæmt er blevet kaldt de
fynske Alper (se Alper, de fynske) med
Højdepunkterne Lerbjerg, 126 m, Kongens Høj,
116,5 m, Rikelsbjerg, 111,5 m, og lidt nordligere
Trebjerg, 128 m og Sandbjerg, 111 m. Endnu
nordligere, NØ. for Assens, ligger Øens højeste
Punkt, Frøbjerg Bavnehøj, 131 m, og
Vissenbjerg, 129 m. Mod SØ. paa Øen ligger N. f.
Svendborg det temmelig jævne Bakkeparti, hvis
højeste Punkt er Grønbanke, 120 m. Mod NØ.
i den i øvrigt lave Egn mellem Odense og
Kjerteminde Fjord ligger ved Indgangen til den
bakkede Hindsholmen Munkebo Bakker med
Loddenhøj, 58,5 m. For øvrigt henvises til
Artiklen om Danmark vedrørende F.’s
Højdeforhold og de 4 Vandskelslinier, som udgaar fra
Øens sydlige Del til Horneland mod SV.,
Skaarupøre mod SØ., Hindsholmen mod NØ. og
Middelfartsegnen mod NV., og som skiller mellem
de 4 Skraaninger, hvorfra Aaerne søger ud til
Kysterne. Af Vandløbene, der søger ud til Store
Bælt, og hvoraf de fleste snor sig mellem
Bakkerne med forholdsvis dybe Lejer, nævnes
Vestrup-, Stokkebæk- og Kongshøj Aa, alle S. f.
Nyborg, dernæst Ørbæk- og Vindinge Aa, der
falder i Nyborg Fjord. Paa den vestlige
Skraaning ned til Lille Bælt, der, ved Bakkedrag
deles i fl. Bækkener, løber Haarby Aa i sydvestlig
Retning mellem de »fynske Alper« og de Banker,
der er lejrede Ø. f. Assens, og Brendeaa
N. f. Assens. Fra den nordlige største
Skraaning søger ogsaa en Del Smaaaaer ud til Lille
Bælt og Kattegat, men Hovedvandløbet her
er den c. 52 km lange Odense Aa, der
udspringer paa Øens sydlige Banker, optager Vandet
fra F.’s største Indsø Arreskov ell. Fleninge
Sø, modtager Tilløb fra Ø. gennem Haagerup
Aa og søger mod N. ud i Odense Fjord. M. H. t.
de geol. Forhold bemærkes blot, at Underlaget
li&esom i hele Landet bestaar af præglaciale
Dannelser, her nærmest Kridt, og Overlaget af
glaciale Lag, den saakaldte Glacialformation,
der her overvejende bestaar af Moræneler,
medens dog ogsaa Diluvialsandet findes fl. St.,
saaledes paa Hindsholmen, i Egnen om Bogense
og mod SV.
F. er en meget frugtbar Ø (ligesom paa
Lolland og Falster findes her for det meste levende
Hegn langs Vejene), og Egne, som de langs
Østkysten, omkr. Odense Fjord og Middelfart,
hører til Landets frugtbareste Jorder; den er
ogsaa ret godt forsynet med Skove og er i
Forhold til hele Landets Folketæthed særdeles godt
befolket, idet den 1. Febr 1916 havde 272577
Indb. (1801: 105184, 1890: 217248), ɔ: c. 91 paa
1 km2, altsaa adskilligt over Middeltallet. Men
for at faa Oversigt over Befolkningsforholdene,
Arealets Benyttelse og Kreaturholdet, maa alle
de Øer, som hører til den fynske Øgruppe,
medtages, nemlig Langeland, Ærø,
Taasinge og de mindre, omliggende Øer som Turø,
Drejø, Strynø, Avernakø, Lyø, Bjørnø m. fl.
Gruppens samlede Areal er c. 3474 km2, og
den havde 1. Febr 1916: 312367 Indb. (1801:
128945, 1890: 256824), ɔ: c. 90 paa 1 km2; deraf
havde Købstæderne Odense, Svendborg, Nyborg,
Middelfart, Faaborg, Assens, Rudkøbing,
Kjerteminde, Bogense og Ærøskøbing samt
Handelspladsen Marstal 95292 Indb. Hvad
Frugtbarheden angaar, staar den noget over Øernes
Amter i Gennemsnit, idet der 1905 var 57722
Tdr Hartkorn, ɔ: c. 6 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af det samlede Areal var i 1912 c. 170000 ha
besaaede, 118300 Eng, Græsgange og Brak, 9350
Haver, Planteskoler og Hegn, 4830 Moser, 28300
Skov og Plantage, 12700 Veje og Byggegrunde
m. m., 1980 ubenyttede og 2650 Vandareal.
Kreaturholdet var 1917 (Tallene fra 1914 er
medtagne i Parentes for at vise Nedgangen
under Verdenskrigen): 66014 Heste (65856), 261093
Stkr Hornkvæg (269161), 200557 Svin (275809)
og 37038 Faar (42536). Af Jernbaner var der
i 1916: 498,6 km (hvoraf 172,7 km Statsbaner);
foruden Hovedbanerne fra Nyborg over Odense
til Strib og fra Odense til Svendborg gaar der
Sidebaner til alle Købstæderne, og Odense
danner Centrum. — I gejstlig Henseende danner
Øgruppen F.’s Stift, som tidligere lige fra den
ældste Tid ogsaa omfattede Lolland og Falster,
men 1803 blev et eget Bispedømme, samt Øerne
Als og Ærø, hvilke dog 1819 fik en egen
Biskop; da Als gik tabt 1864, blev Ærø ved Lov
af 1866 atter lagt til F.’s Stift. I verdslig
Henseende deles Øen i Odense Amt, den
nordvestlige, og Svendborg Amt, den
sydøstlige Del. Øen, der i Middelalderen var delt i et
Vester- og Østersyssel, kaldes i Valdemar’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
