Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrste - Fyrsted - Fyrstedag - Fyrsteforbundet - Fyrstehat - Fyrstelēn - Fyrsten - Fürstenau - Fürstenberg - Fürstenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schulze, »Die Hausgesetze der regierenden
deutschen Fürstenhäuser«, 3 Bd [Jena
1862—83]).
Kr. E.
Fyrsted, se Ildsted.
Fyrstedag (»Fürstentag«) kaldes en
Forsamling af tyske Rigsfyrster, hvor der forhandledes
om Spørgsmaal af Interesse for hele Standen
og toges Beslutning om fælles Optræden. Den
første F. fandt Sted i Forchheim 13. Marts
1077, da der valgtes en Modkonge, Rudolf, mod
Henrik IV. Den sidste F. holdtes i Frankfurt
a. M. 17. Aug. til 1. Septbr 1863, hvor Kejseren
af Østerrig forelagde et Forslag til Reform af
det tyske Forbund.
Kr. E.
Fyrsteforbundet (»der Fürstenbund«)
kaldes det Forbund mellem tyske Rigsfyrster, der
1785 stiftedes af Frederik II af Preussen for
at modarbejde Kejser Josef II’s Plan om at
bortbytte de østerr. Nederlande (Belgien) mod
Bayern, der saa skulde indlemmes i de østerr.
Arvelande. Det afsluttedes mellem Preussen,
Brandenburg, Sachsen og Hannover. Officielt
skulde Forbundet værge Opretholdelsen af
»Rigssystemet« og den 1648 skabte Magtfordeling
inden for det tyske Rige; det hemmelige
Formaal var at modsætte sig den bayersk-belg.
Bytteplan og alle lgn. Planer, eventuelt ved
Vaabenmagt. Forbundet tiltraadtes senere af
fl. Fyrster. Josef II havde allerede tidligere
opgivet Planen, og Forbundet fik ingen
praktisk Bet., da Frederik II døde Aaret efter.
(Litt.: Ranke, »Die deutschen Mächte und
der Fürstenbund« [2 Bd, 2. Opl. Leipzig 1875];
Bailleu, »Ursprung des deutschen Fürstenbundes«
[i »Historische Zeitschrift«, Bd 41,
1879]).
Kr. E.
Fyrstehat, Betegnelse for en Krone, som i
Reglen har fire Bøjler, hvoraf tre er synlige.
Panderingen er dækket af en Bræmme af
Hermelin, mellem Bøjlerne er Kronen foret med
purpurfarvet Tøj (se Heraldik).
P. B. G.
Fyrstelēn kaldes det til en gejstlig eller
verdslig Fyrste forlenede Territorium. I
Tyskland kaldtes det verdslige Fanelen, det
gejstlige Scepterlen. I Danmark blev i
Middelalderen fl. af Rigets Provinser til Len, og da
de i alt Fald fra Valdemar Sejr’s Tid
udelukkende gaves til Medlemmer af Kongehuset,
betegnes de som F. Der kendes 6 saadanne:
Nørre- og Sønderhalland, Bleking og Lolland,
Sønderjylland og Langeland. Deres Tilværelse
var et vigtigt Led i de mange indre
Stridigheder fra Valdemar Sejr’s Død til hen i 15.
Aarh.; af skæbnesvanger Bet. blev
Sønderjyllands Stilling som F. i Abel’s Slægt, og som
den eneste Del af Riget, hvor Lensvæsenet egl.
slog Rod. De nævnte 6 Len træffes ikke
samtidig, og Kundskaben til deres statsretlige
Stilling er meget mangelfuld. (Litt.: M.
Mackeprang, »De danske F. i Middelalderen«
[»Hist. Tidsskr.«, 6. Rk. VI [1895]).
Kr. E.
Fyrsten, se Fyrtøj.
Fürstenau [rfyrsUnau], tysk Slægt af
Fløjtevirtuoser. 1) Kaspar F., f. 1772 i Münster i
Westfalen, d. 1819 i Oldenburg, hvor han var
ansat som Kammermusikus. 2) Hans Søn
Anton Bernhard F., f. 1792 i Münster, blev
1820 Kammervirtuos og første Fløjtenist ved
Hofkapellet i Dresden, hvor han døde 1852.
Han var en nær Ven af C. M. von Weber, har
skrevet talrige Kompositioner for Fløjte og en
stor Fløjteskole og foretog omfattende
Koncertrejser sammen med Faderen (besøgte bl. a.
Kbhvn 1805, 1823 og 1829—30). 3) Hans Søn
Moritz F. (1824—89) blev 1842 ansat som
Fløjtenist i Hofkapellet i Dresden, senere
Kammermusikus, Kustos for Kongen af Sachsens
private Musikbibliotek og Lærer ved
Konservatoriet. Han har ogsaa gjort sig fortjent som
Musikskribent (bl. a. »Beiträge zur Gesch. der
kgl. sächs. mus. Kapelle«, »Zur Gesch. der
Musik u. d. Theaters in Dresden«, talrige
musikhistoriske Artikler o. s. v.).
S. L.
Fürstenberg [’fyrstənbærk], 1) F. an der
Oder, By i Preussen, Prov. Brandenburg,
ligger 26 km N. f. Guben ved
Oder-Spree-Kanalens Indmunding i Oder samt ved Banelinien
fra Fürstenwalde til Sommerfeld. (1910) 5735
Indb. F. driver Industri og Flodskibsfart. Byen
blev Købstad 1235. 2) By i Mecklenburg-Strelitz,
ved Havel, nær den preuss. Grænse, er
Knudepunkt paa Jernbanen Oranienburg—Stralsund,
har Klædefabrikker og kemisk Industri.
(1910) 3075 Indb. F. blev Købstad 1568.
G. Ht.
Fürstenberg [’fyrstənbærk], 1) tysk
Fyrsteslægt, nedstammer fra Greverne af Urach, af
hvilke en 1270 tog Navnet F. efter dette lille
Fyrstendømme, der ligger paa Grænsen af
Baden og Württemberg. Efter Frederik III af F.
(1496—1559) deltes Slægten i 2 Linier.
Heiligenbergerliniens mest kendte
Medlemmer er Brødrene Franz Egon af
F. (1625—82), og Wilhelm Egon af F.
(1629—1704). De to Brødre sluttede sig under
Ludvig XIV’s Kampe med Tyskland ganske til
denne. Franz blev Bisp af Strassburg, og da
han døde, fik Wilhelm ved Ludvig XIV’s
Indflydelse hans Stilling; 1686 udnævnte Paven
ham til Kardinal. 1688, da Ærkebispe- og
Kurfyrsteværdigheden i Köln blev ledig, naaede
Wilhelm af F. som Frankrigs Kandidat et
Flertal af Domherrernes Stemmer, medens
Mindretallet samledes om den tyske Kejsers
Kandidat. Efter den kanoniske Ret krævedes
imidlertid, da F. allerede var Bisp et andet Sted,
de 2/3 af Stemmerne, og Paven nægtede at
godkende Valget. Wilhelm af F. kunde ikke gøre
sine Krav gældende; 1689 drog han til
Frankrig. En tredie Broder, Hermann Egon af
F., døde 1674, og med hans Søn uddøde 1716
denne Linie.
Kinzigthalerlinien delte sig snart i
fl. Linier. 1806 mediatiseredes Fyrstendømmet
F., men de forsk. Linier af Slægten er
vedblevne at hestaa, dels i Tyskland, dels i
Østerrig.
2) tysk Fyrsteslægt, hjemmehørende i
Westfalen og Rhin-Provinsen. Slægtens ældste
kendte Medlem, Hermann v. F., omtales 1219;
fl. af dens Medlemmer virkede som
Ordensriddere i Lifland. Mest bekendte af Slægten er
den lærde Ferdinand v. F. (1626—83), der
siden 1661 var Bisp af Paderborn og udgav:
Monumenta Paderbornensia, samt Franz
Friedrich Wilhelm af F. (1728—1810),
der var Minister for Kurfyrsten af Köln og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
