Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 192 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Urværk, der drives af et Lod, der vandrer op og
ned gennem Taarnet. Værket er ved en
Tandhjulsforbindelse i Indgreb med en Tandring
paa det omdrejende Stativ, der glider over
Friktionsruller paa en fast Bane. I nyere Fyr,
særlig i Lynfyrene, der kræver stor
Omdrejningshastighed, søges Friktionen bragt ned til et

Dansk Fyrskib med Spejlfyrapparat og Sirene. Fyret nedfiret.

Minimum ved at lade Apparatet bæres af en
Kvægsølvsflyder. Som Regulator anvendes
Vingeregulatoren, der bestaar af et Sæt Vinger,
der paavirkes af svingende Kugler; gaar
Værket for hurtig, svinges Kuglerne ud og stiller
Vingerne mere lodret, hvorved de frembringer
mere Modstand med Bevægelsen og sagtner
Gangen, ell. der anvendes en Friktionsregulator,
hvor Kuglernes større ell. mindre Udsvingning
forøger eller formindsker Friktionen. Disse
Regulatorer giver en aldeles jævn Gang, om
end mindre nøjagtig end Penduler og
andre Regulatorer, der imidlertid er
uanvendelige p. Gr. a. den stødende
Gang, de meddeler Værket. I smaa
Blinkfyr, anbragte paa Steder, hvor
der ikke kan holdes Vagt, drives
Rotationsværket af en lille elektrisk
Motor, der kan holdes gaaende i fl. Maaneder
ved Hjælp af tørre Elementer ell. ved Hjælp
af den til Fyret anvendte Gas.

Fyrskibe anvendes paa de Steder i
Farvandet, hvor det er nødvendigt at anbringe et
kraftigt Fyr, og hvor Forholdene vanskeliggør
Opførelsen af et Fyrtaarn. Det er nærmest i
Farvande med mindre Dybder og opfyldte af
Grunde, saaledes de danske, at Fyrskibe
anvendes. I andre Farvande, som de norske, er
Fyrskibene unødvendige og til Dels
uanvendelige, da Farvandet har store Dybder helt ind i
Skærgaarden. Skibet, der er af Størrelse som
en mellemstor Skonnert, bygges som Regel af
Træ, noget solidere end Handelsskibe af samme Størrelse, og
der tages ved Konstruktionen
særligt Hensyn til, at Skibet kan
ligge saa roligt som muligt i
Søen. Opankringen udføres særlig
omhyggelig. Ankeret har Form
som en Paraply, Kæden er svær
og af betydelig Længde, saa
Skibet kan ligge fast selv i svær
Sø. Foruden Kahytten til
Officerer og Mandskab er der Rum til
Pudsning af Fyrets Spejle og
Lamper, til Taagesignalapparater,
til Proviant, Kul, Vand m.
m. til længere Tid. Skibet har
een ell. to Master til Anbringelse
af Fyrene samt en
Papegøjemast. Det er forsynet med Sejl,
saa det kan sejle i Havn, hvis
Kæden skulde springe; i enkelte
Skibe kan Maskinen til
Taagesignalapparatet sættes i Forb. med
en Hjælpeskrue til Skibets Fremdrivning. Fyret
er som Regel et Spejlapparat: parabolske Spejle
med 1—2 Vægers Brændere i Lampen.
Apparatet indesluttes i en Lanterne, der er bygget
rundt om Masten og kan hejses op og ned
langs denne. Naar Fyret er tændt, hejses
Lanternen c. 10 m over Havets Overflade. Om

Svensk Fyrskib med Linseapparat.

Dagen nedfires Lanternen i et Hus gennem et Hul
i Taget, Lanternens Tag gaar efter Nedfiringen
noget ud over Husets Tag og danner derved et
tæt Lukke for Vind og Vejr, saa at Tændingen
og øvrige Arbejder med Fyrapparatet kan
foregaa uforstyrrede i Huset. Fra Fyrskibe vises
de samme Karakterer som fra Landfyr med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>