Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 196 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omtales først af en Skribent fra det 4. Aarh.; det
var firkantet, 9 m i Kvadrat og 40 m højt, og
en udvendig Vindeltrappe førte til Taarnets

Antikt Fyrtaarn ved en Havn af lignende Udseende som Fyrtaarnet Faros ved Alexandria. Fra Billedet paa en antik Sarkofag Ny Carlsberg Glyptothek 787.

Top, hvor der tændtes en Brændeild. Fyret
slukkedes i Middelalderen, og Taarnet
omdannedes til en Fæstning, medens Stenene fra den
udvendige Trappe blev anvendte til Bygning af et
Kloster. Paa Opfordring af England og Frankrig
blev Fyret atter tændt 1797, Taarnet blev da
beklædt med et Granitstenlag, og et Stenbaand
blev anbragt paa den udvendige Trappes Plads.
Oldtidens Fyrtaarne bestod som Regel af fl.
Taarne med aftagende Diameter byggede oven paa
hverandre, firkantede, runde eller polygonale.
Paa en Platform paa Toppen anbragtes
en Murstens- eller Jernkurv til Leje for

Coruña Fyrtaarn.

Brændet. Paa dette primitive Standpunkt
holdt F. sig til de nyeste Tider. I Middelalderen
lammedes Handelen af de evindelige Krige,
under hvilke Nationerne snarere var tilbøjelige til at
vanskeliggøre Sejladsen paa Havnene om
Natten end til at fremme den ved Anbringelse af
Fyr. Det ovenomtalte Fyr ved Coruña afgiver
et godt Eksempel herpaa. Til Belysning
anvendtes hovedsagelig Brænde og Kul. Olielamper
indesluttede i en Lanterne anvendtes en Del i
Middelhavet, og senere brugtes undertiden
Lys; saaledes var det vigtige Eddystone Fyr
i Kanalen indtil 1834 oplyst ved 24 Lys. Her
i Norden haves ingen paalidelig Overlevering om
Fyr i Oldtiden eller Middelalderen; selv under
de store Tog til England i 9. og 10. Aarh., hvor
saa mange Skibe færdedes ved Danmark’s
Kyster, benyttedes aldrig Forholdsregler, der
kunde fremme Sejladsen om Natten. Grunden hertil
maa søges i, at Sejladsen kun foregik om
Sommeren med de korte Nætter, og i Fartøjernes
ringe Dybgaaende. Enkelte Ting kan ganske vist
tyde paa, at der har været forsøgt noget i
Retning af Fyr i Sundets sydlige Del, men de har
i saa Fald været meget primitive og af lokal
Betydning for det derværende Sildefiskeri.

Da Kattegat og Sundet blev Søvejen for de
større Handelsflaader fra Nord- og
Østersølandene, kom der idelige Klager over Mangelen
af Sømærker mellem Skagen og Falsterbo, der
foraarsagede talrige Forlis. Kong Frederik II
lod da udgaa Befaling 8. Juli 1560 til at bygge
de første egentlige Farvandsfyr, nemlig Fyrene
ved Skagen, Anholt og Kullen, klare til at
tændes i Marts 1561. I Febr. 1561 udgik der
Ordre til Tolderen Jens Mogensen i Helsingør
om at bekendtgøre Fyrenes Tænding i de store
Søhavne. Mogensen stod ifølge sin
Embedsstilling i stadigt Samkvem med de fremmede
Skippere, hvorfor Kongen benyttede ham som
Mellemmand mellem Kronen og de Søfarende.
Fyrene er sikkert blevne tændte til den
befalede Tid; thi i Juni og August Maaned s. A.
skrives der til Lensmændene paa Aalborg-Hus
og Kalø, at Skagen og Anholt Fyr kun brænder
1—2 Timer om Aftenen, og der paalægges dem
at sørge for Fyrenes forsvarlige Pasning, og
samtidig meddeles.det Mogensen, at et saadant
Paabud er udstedt, for at han kan berolige de
vrede Skippere. De første Fyr har været
Vippefyr, en Konstruktion, der rimeligvis er ført
til Norden fra Holland. Kong Frederik II giver
en af Lensmændene følgende Beskrivelse af
Fyrvippen: »Fyrkurven skulde være af Jern
l½ Alen dyb og saa vid som en Tønde, samt at
det Tømmerværk, som Lampen skulde hænge i,
skulde være af godt svært Egetømmer og
bygges i Form af en Papegøje, saa at Lampen eller
Fyrkurven kunde nedhales for at fyldes med
Brænde og antændes og derefter atter løftes i
Vejret, indtil den hang 20 Al. højt«. Fyrvippen
lignede saaledes nærmest en Brøndvippe. I
Begyndelsen fyredes der med Brænde, hvilket gik
ud over de nærliggende Skove, saaledes blev
Skoven paa Anholt væsentlig ødelagt ved
Hugst til Fyret, og det viste sig snart
nødvendigt at indføre Brænde fra Norge. Paa Grund
af Besværligheder herved og de første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>