Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 198 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kort efter at de parabolske Spejle var komne
i Brug, opfandt Franskmanden Argand
Rundbrændere og Lange Lampeglasset, hvilke
Forbedringer førte til en kraftig og rolig brændende

Lukket Kulfyr.

Sideralspejl.

Flamme, der ikke osede. Derved kunde de
parabolske Spejle gøres større og dybere, idet
Lampeglasset førtes op gennem et Hul i
Spejlet. Forsølvede parabolske Spejle findes endnu
i en Del Fyr og i de fleste Fyrskibe. Medens
de almindelige parabolske Spejle kan tænkes
fremkomme ved, at en Parabel har drejet sig
om en vandret Akse gennem Brændpunktet,
konstruerede Argand’s Efterfølger
Bordier-Marcet et Spejl, Sideralspejlet, der kan
tænkes fremkommet ved, at en Parabel har
drejet sig om sin Parameter som lodret Akse,
hvorefter den Del af Spejlet, der ligger bag
Parameteren, er bortskaaren for at give Plads
for Lampen, hvis Lys saaledes bliver fordelt
over hele Horisonten, medens Lyset fra et alm.
parabolsk Spejl kun sendes ud i en begrænset
Retning. Dette Spejl har fundet megen
Anvendelse i mindre, faste Fyr.

1819 konstruerede Franskmanden Fresnel den
første Linse til Brug i Fyr og lagde derved den
Grund, som hele den nyere Fyrbelysning er
opbygget paa. Linsen havde Form og
Virkemaade som den midterste Del af et Blinkfyrs
Linselag, altsaa i Stand til at samle
Lysstraalerne i et Bundt; han konstruerede tillige en
Lampe med koncentriske Væger til Brug i
Linseapparatet. Linsen har store Fortrin
fremfor Spejlene, dels absorberes Lyset ikke saa
meget ved at brydes i en Linse som ved at
tilbagekastes fra et Spejl, hvori Halvdelen gaar
tabt, og dels kan der anvendes langt større
Lysgiver i Linseapparaterne, og der fordres
kun en enkelt, selv om Fyret skal lyse over hele
Horisonten. 1823 blev det første Linseapparat
anbragt i et fransk Fyr (Cordouan); det bestod
af 8 Fag, der fik en saadan Bevægelse, at
Fyret gav et Blink hvert Minut; over og under
Linsen anbragtes plane skraatstillede Spejle,
der kastede Lyset ud mod Horisonten og
gjorde, at Fyret kunde ses mellem Blinkene paa
kortere Afstand. Det første Linseapparat var
saaledes et Blinkfyr, først senere konstruerede
Fresnel og Englænderen Stevenson
Linsetromlen til det faste Fyr samt Prismeringene, der
afløste de plane Spejle over og under Linsens
Midtparti. I Norge indførtes Linseapparatet
allerede 1830—32, i Sverige 1841 og i Danmark 1842.

I Princippet er der ingen Forandring sket
ved Linseapparaterne siden Fresnel’s Tid.
Linsefabrikationen er dog stadig gaaet frem,
hvorved Absorptionen af Lyset er bleven mindre.
Lamperne er blevne forbedrede ved Indførelse
af Niveaulampen, Glødelyslampen og den
elektriske Lampe. Det første elektriske Fyr var
Dungeness Fyr i England, tændt 1862. I
Frankrig indførtes det Aaret efter i La Hève Fyr. Der
klæbede i Begyndelsen en Del Mangler ved de
elektriske Fyr. Det var saaledes med Datidens
Maskiner vanskeligt at frembringe et ensartet
Lys, ligesom det var vanskeligt at holde den
mest lysende Del af Flammen i Linseapparatets
Brændpunkt; dertil var saavel Anlægget som
Betjeningen kostbar. Det er først i den nyere
Tid, at disse Mangler er blevne hævede, og nu
anvendes elektrisk Belysning i stor Udstrækning
ved vigtige Anduvningsfyr. Det første elektriske
Fyr i Norden var Hanstholm Fyr paa Jylland’s
Vestkyst, der tændtes i 1889.

Kulgas blev først benyttet i England 1805 til
Belysning af mindre Havnefyr, der ved
Rørledninger kunde sættes i Forbindelse med Stedets
Gasværker. Det første større Gasfyr med eget
Gasværk var Salvore Fyr ved Triest, bygget
1817. Senere har særlig Irlænderne benyttet
Kulgas til Fyr, men nogen større Udbredelse
har denne Belysningsmaade i Fyr ikke faaet.
De sammentrykkelige Gasarters Indførelse i
Fyrbelysningen fandt Sted i 80’erne i forrige
Aarh. Berlineren Pintch har Æren af de
Opfindelser, der muliggjorde Anvendelsen af
Fedtgas til maritim Belysning. Senere har Acetylen
vundet mere og mere Indpas i Fyrbelysningen
og synes at skulle fortrænge alle andre
Gasarter. Det var i Frankrig, man fandt Midlet til
at gøre Acetylenen ufarlig ved Sammentrykning,
men dens store Anvendelighed til Fyrtjeneste
skyldes særlig Svenskeren, Nobelpræmietageren
Gustaf Daléns forsk. Opfindelser, der efter
Forbogstaverne i Navnet af det Aktieselskab,
han staar i Spidsen for — Aktiebolaget Gas
Accumulator — har faaet Navnet:
Aga-Systemet. Det er lykkedes ham at konstruere ganske
driftsikre automatiske Gasfyrapparater, der
giver et kraftigt Lys ved ringe Gasforbrug og
fordrer ringe Tilsyn, hvilket gør dem
overordentlig økonomiske i Drift og anvendelige saavel
til Landfyr som til Lystønder. Derved er det
muliggjort at belyse Skærgaardsfarvande,
Kanaler, Fjorde o. l. for overkommelige Summer.
Anvendeligheden forøges yderligere ved, at
Systemet lader sig anvende til automatisk Drift af
Omdrejningsapparater, Fløjte- og Klokkesignaler
saavel over som under Vandet; ligesom Solventilen
er fremstillet driftssikker af Dalen. Islands
ny skabte Fyrvæsen har draget megen Nytte af
disse Fyr, og Panamakanalen er bleven belyst
efter dette System, ligesom det har fundet udstrakt
Anvendelse i det norske og svenske Fyrvæsen.
I Danmark anvendes det i Lystønder og mindre
Fyr sammen med Fedtgas og Blaugas.

Medens Belysningsmaaden i Fyrene er
undergaaet en fuldstændig Revolution i de sidste
hundrede Aar, er der ikke sket store
Forandringer paa Taarnbygningens Omraade; Faros
ved Alexandria kunde godt have gjort Fyldest
som Fyrtaarn i Nutiden. Størst Snille har
Ingeniørerne maattet anvende ved Bygning af
Taarne, der var udsatte Bølgeslaget.
Englænderen Smeaton, der byggede Eddystones

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>