Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysik (Læren om Naturen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der paa den simpleste og nøjagtigste Maade
gengiver alle Resultaterne under eet. Her
gælder det især om at finde og udtrykke de
Forbindelser, der maatte bestaa mellem de
iagttagne Størrelser. Hvis ingen saadan
Forbindelse kan findes, vil Arbejdet som Regel være
spildt ell. kun have givet et lidet værdifuldt
»negativt Resultat«. Eks.: Man finder, at en
Luftmasse ved 1 Atm,. Tryk fylder 6 l, ved 2
Atm. 3 l, ved 3 Atm. 2 l og ved 6 Atm. 1 l,
alt ved samme Temp. Man ser da straks, at
Rumfanget (v) beregnes af Trykket (p) ved
Formlen v=6:p, der ogsaa kan skrives pv=6.
Hvis denne Formel kun gjaldt for den
benyttede Luftmasse og kun for de 4 Værdipar af
p og v, som man har undersøgt, vilde den
være værdiløs, fordi den kun sagde, hvad man
allerede vidste. Men nu gør man den Antagelse,
at den inden for Forsøgsomraadet gælder for
alle mulige Tryk, saa at der f. Eks. til 4 Atm.
Tryk skal svare et Rumfang af 1 1/2 l.
Kontrolforsøg viser, at dette er rigtigt. Formlen er
altsaa et Middel til at forudsige Begivenheder
(her: Rumfanget vil blive 1 1/2 l, naar der
anvendes 4 Atm. Tryk o. s. v.), d. v. s., den har
den Egenskab, som for Fysikeren er det
afgørende Kendetegn paa, at en Sætning har
Værdi, Men nogen høj Rang tillægger man den
ikke, saa længe den kun har vist sig brugbar
til Interpolation (Beregning inden for
Forsøgsrækken); den er endnu kun en
empirisk Formel (umiddelbart Udtryk for
Erfaringen), og en saadan Formel kan man altid
finde, naar det som her kun gælder et lille
Omraade, og Fænomenet forløber nogenlunde
regelmæssigt. Større Værdi faar den, hvis den
ogsaa kan bruges til Ekstrapolation
(Beregning uden for Forsøgsomraadet),
hvilket er en langt mere usikker Sag. I det
givne Tilfælde vil det vise sig, at Formlen
ikke alene gælder (med andre Talkonstanter
end 6) for større ell. mindre Luftmængder, men
at den vedbliver at være god for meget større
ell. mindre Tryk end de først anvendte. Dens
Anvendelighed er dog ikke ubegrænset, og den
vil f. Eks. ved 1000 Atm. Tryk give ganske
falske Resultater. Endvidere vil fine Maalinger
vise, at den selv inden for det lille
Forsøgsomraade ikke er helt nøjagtig. Man forbedrer
den da ved at føje ny Led til, hvorved den
taber i Simpelhed, men vinder i Nøjagtighed
og Rækkevidde (se Boyle’s Lov og Waals).
En saadan omfattende Sætning kalder man
gerne en Lov, og man søger en fys. »Forklaring«
til den. En saadan faar man ved den Antagelse
(Hypotese), at alle Luftarter bestaar af
adskilte Molekuler, som udfører hurtige,
uregelmæssige Bevægelser, og paa Grundlag af denne
Antagelse og en Række Erfaringer, hentede bl.
a. fra Varmelæren, opbygger man en Teori
(se mek. Gasteori), hvorved ikke alene
Forholdet mellem Tryk og Rumfang, men
ogsaa Gnidningsforhold, Varmeledningsevne,
elektriske Forhold m. m. drages ind under et
fælles Synspunkt. Men samtidig bliver Beskrivelsen
af en saadan Art, at den ikke kan gennemføres
uden udstrakt Brug af Matematik. Og vel har
Hypotesen om Luftarternes (og alle Stoffers)
Opbygning af selvstændige Smaadele
(Molekuler, Atomer, Elektroner) faaet Støtte paa saa
mange Maader, at det næppe længere er
muligt at tvivle paa dens Rigtighed, men samtidig
maa det erindres, at den Molekulverden, man
forestiller sig, er lige saa fuld af uløste
Problemer som den umiddelbart sanselige Verden.
Man har udvidet Naturbeskrivelsen og opnaaet
at faa mange Fænomener, der tilsyneladende
ikke kom hinanden ved, ind under fælles
Synspunkter, men man har ikke opnaaet anden
»Forstaaelse« af Naturen end den, der ligger
i den omfattende og sammenhængende
Beskrivelse.
F.’s Historie. Om Udviklingen af F.’s
enkelte Grene maa søges Oplysning i
Specialartiklerne. Her skal kun gives en alm. Oversigt.
— Den klassiske Oldtid har ikke udviklet
nogen Videnskab, der kan kaldes F. efter
Nutidens Opfattelse af Ordet; i det højeste kan
man sige, at der findes spredte Begyndelser.
Vel finder man hos Demokrit en
Atomlære, der har en vis Lighed med Nutidens, og
vel har man forsøgt at paavise fl. af den
moderne F.’s Antagelser hos gr. Filosoffer, men
meget deraf maa regnes for tilfældige Ligheder,
der let indtræffer. Der er nemlig snart ingen
tænkelig Anskuelse om Naturen, uden at den
er drøftet af den gr. Filosofi, og den rummelige
Form, under hvilken saadanne alm.
Forestillinger maa fremsættes, gør det let at presse en
senere Tids Viden ind deri. Et Højdepunkt i
gr. Naturvidenskab betegnes af Aristoteles,
hvis Bevægelseslære herskede gennem hele
Middelalderen, lige til Kopernikus og
Galilei i Astronomi og Mekanik indførte rigtigere
Begreber. Efter at Grækenlands Glanstid var
forbi, fandt gr. Videnskab et nyt Hjem i
Alexandria, hvor Matematik og Astronomi længe
blomstrede; men højest steg Oldtidens
Videnskab dog i Syrakus paa Sicilien, hvor
Archimedes (287—212) baade som Matematiker og
Mekaniker naaede saa langt frem, at det
varede 18—1900 Aar, før der blev gjort noget
væsentligt Skridt ud over hans Standpunkt. Han
staar endnu paa det gl. Stade, for saa vidt som
han fortrinsvis er Matematiker og især giver
sig af med saadanne Grene af F., der egner
sig særlig for mat. Behandling, saasom Læren
om Tyngdepunktet og Vægtstangen. Men ogsaa
Forsøget har han benyttet, baade ved de
nævnte Undersøgelser og ved sine berømte
Opdagelser over Legemers Vægttab i Vand. — Den alm.
Tilbagegang i Kultur ved Oldtidens Slutning
ramte ogsaa F., og først temmelig langt op i
Middelalderen træffer vi de første Spirer til en
ny Udvikling. Arabernes Erobringer bragte
dem i Berøring med den gr. Videnskab, og de
har indlagt sig stor Fortjeneste af Kulturen ved
at gemme og oversætte gr. Værker.
Selvstændigt Arbejde har de gjort i Kemi, Astronomi,
Matematik og Geografi; derimod kun i ringe
Grad i F. Dog har Al Hazen (d. 1038 i
Ægypten) udført godt Arbejde over den astronomiske
Straalebrydning og haft rigtige Anskuelser om
Lysstraalernes Gang, idet han lader dem gaa
fra de lysende Legemer til Øjet, ikke omvendt,
som man den Gang gerne mente. Al Khazini
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
