Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fælled - Fællesforfatning - Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger - Fællesformue - Fælleshavari - Fællesindenrigsministerium - Fælleskøn - Fællesmælkeri - Fællesmærker - Fællesrepræsentation, den danske Handelsstands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere hen sammenblandede F. og Fællig og
saaledes naturlig kom til at bruge det
førstnævnte af disse Ord om al Landsbyens
Fællesjord. F. i egl. Forstand var ikke en virkelig
Græsmark, men det foregaaende Aars
Stubmark, der blev liggende upløjet indtil hen paa
Sommeren og afgav den Græsning, der af sig
selv vilde fremkomme. Omfanget af Lodsejernes
Ret til at benytte F. beroede i Princippet paa,
hvor stor Andel den enkelte havde i Byens Jord,
men den nærmere Gennemførelse af dette
Princip var forsk. i de forsk. Byer, idet den afhang
af locale Sædvaner og Aftaler. De Kreaturer,
der sattes ud paa F., dannede een stor Hjord,
der vogtedes af Byhyrden.
P. J. J.
Fællesforfatning kan enhver Forfatning
kaldes, der gælder for en Flerhed af mere ell.
mindre selvstændige Lande, der tillige har
særskilte Forfatninger for deres særlige
Anliggender. Den danske Forfatningshistorie opviser tre
saadanne F., nemlig Frd. 26. Juli 1854 om det
danske Monarkis Forfatning for dets Fællesanliggender,
Forfatningsloven for det danske
Monarkis Fællesanliggender af 2. Oktbr 1855 og
Grl. for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet
Slesvigs Fællesanliggender af 18. Novbr 1863.
K. B.
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger,
se Forbrugsforeninger.
Fællesformue betegner den Del af Ægtefællers
Formue, som de ejer i Forening, i Modsætning
til den Del, som er gjort til den ene
Ægtefælles Særeje, se Formuefællig.
N. C.
Fælleshavari, d. s. s. Groshavari, se Havari.
Fællesindenrigsministerium. For at gennemføre
den ved Forfatningslov 2. Oktbr 1855
paabudte Sondring mellem det danske Monarkis
fælles Anliggender og de enkelte Landsdeles
særlige Anliggender oprettedes der ved
Kundgørelse 16. Oktbr 1855 et Ministerium for
Monarkiets fælles indre Anliggender, under
hvilket henlagdes forsk. Sager, der tidligere
havde henhørt under Indenrigsministeriet og
Finansministeriet, navnlig Postvæsenet, Toldvæsenet,
Domænerne og Kolonierne. Dette Ministerium
bestod til Kundgørelse 26. Juli 1858,
der overførte samtlige Forretninger til
Finansministeriet, som ogsaa paa den Tid var et
Fællesministerium.
P. J. J.
Fælleskøn, se Køn (gramm.).
Fællesmælkeri, se Andelsmælkeri.
Fællesmærker, se Varemærker.
Fællesrepræsentation, den danske
Handelsstands, er stiftet i Kbhvn den
10. Oktbr 1883 af Delegerede for
Grosserersocietetet i Kbhvn og Handelsforeningerne i
Provinserne. Den dannes af 4 Afdelinger,
nemlig Komitéen for Grosserersocietetet i Kbhvn,
Centralforeningen for Sjællands og
Lolland-Falsters Handelsforeninger, Centralforeningen af
fynske Handelsforeninger og Foreningen af
jyske Handelsforeninger. De Delegeredes Antal
er 50, hvoraf Grosserersocietetet i Kbhvn vælger
20, Resten de nævnte Provinsorganisationer.
Formaalet er at afholde alm.
Handelsmøder, saa ofte Forretningsudvalget (Formanden
for Grosserersocietets Komité samt 8
Medlemmer, deraf to for Kbhvn og 6 for Provinserne),
skønner, at der foreligger saadanne for
Danmarks Handelsstand almenvigtige Emner, der
egner sig til offentlig Drøftelse, og som berører
den samlede Stands Interesser.
Anledningen til Dannelsen af F. hidrører fra
Krav, der med de da opgaaende Tider
fremkom indenfor Handelsstanden i Begyndelsen af
Firserne i forrige Aarh., om større Indflydelse
paa den legislative og administrative Ledelse
af Handelen og den større Industri, bl. a. i
Retning af en Omdannelse af Grosserersocietetet
i Kbhvn til en Art Handelskammer for hele
Landet, som Regeringen skulde være forpligtet
til at raadspørge i alle for Handelen og den
større Industri vigtige Anliggender, samt
Fordringerne om Oprettelsen af et Handelsdirektorat
under Indenrigsministeriet. Disse Krav,
der fremsattes af Grosserersocietetet i Kbhvn
1880 mødte dog ingen velvillig Modtagelse i
Regeringen, der i sit Svar henviste til, at en
Centralorganisation kunde dannes ad frivillig
Vej uden at dertil behøvedes nogen Lovhjemmel.
Forskellige Begivenheder i vort handelspolitiske
Liv (Forhandlinger om en ny Toldlov, om
en ny Handelstraktat med Spanien m. m.) havde
da fremkaldt en vis Opposition mod Ministeriet
(Estrups), og disse gav da det endelige Stød til
Oprettelsen af F., der siden da i en Række
vigtige Møder har hævdet sig som et betydningsfuldt
Led i vort kommercielle Livs Organisation.
(Litt.: Handelsmødet i Kbhvn 1909, hvori
»Blade af Fællesrepræsentationens Forhistorie«
[1880—84] ved Jul. Schovelin [Kbhvn
1909]).
R. B.
Fællesrepræsentationen for dansk
Industri og Haandværk er en Sammenslutning
af danske Haandværker- og Industriforeninger
i en Hovedorganisation, der blev stiftet 1879.
Tanken om Sammenslutning af enkelte
Haandværkerforeninger har tidligere været fremme,
men væsentligst kun taget Sigte paa
Sammenslutning inden for de enkelte Landsdele. Stødet
til Dannelsen af F. udgik fra de af jyske
Haandværkerforeninger oprettede Lotterier paa
Initiativ af disses Formand, Adjunkt Bischoff i
Randers og begyndte med en Sammenslutning
af 69 Foreninger, repræsenterende i alt 20111
Medlemmer, der nu er naaet til 415 Foreninger,
repræsenterende c. 70500 Medlemmer. F. falder
i 3 Afdelinger, en for Kbhvn, en for Østifterne
og en for Jylland. Inden for hver Afdeling
vælger hver enkelt Forening i Forhold til sit
Medlemstal Delegerede, der hvert andet Aar
træder sammen i 3 Delegeretmøder, et for hver
Afdeling, medens de hvert andet Aar træder
sammen til et Fællesmøde. F. ledes af en
Hovedbestyrelse, der har Sæde i Kbhvn. Den
udgiver et Dagblad: »For Industri og Haandværk«,
og dens Formaal er i al Alm. at virke for
Haandværkets og Industriens Interesser (med
Undtagelse af Arbejderspørgsmaal, der
henhører under »Dansk Arbejdsgiver- og
Mesterforening«). De Opgaver, F. har røgtet, er dog i
alt væsentligt Haandværkets Interesser, og
Arbejdet har i saa Henseende ikke været uden
Brydninger med Industrien og dennes
Organisationer. Aarsagen heri maa søges i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
