Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fællig - Fælæger - Fæmunden - Fæmø - Fæmø Sletterev - Fæmø Sund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gods, betød i det ældre Retssprog Formuefællesskab
ell Sameje. Et saadant Retsforhold
vilde i Reglen bero paa en Aftale mellem
Deltagerne, ved hvilken disse enedes om at »lægge
Gods i F.«, men i visse Tilfælde anordnede
selve Loven et F., idet den bestemte, at en vis
Formuemasse, hidrørende fra forsk. Personer,
under nærmere Betingelser skulde tilhøre dem
i Fællesskab. Dette sidste lovbestemte F. var i
Reglen yngre end det villiebestemte, af hvilket
det efterhaanden udviklede sig. Formuefællig
mellem Ægtefæller indtraadte saaledes fra først
af kun, naar det var særlig aftalt, men var
allerede paa Landskabslovenes Tid til Dels
blevet lovbestemt, idet visse Formuebestanddele
var Fællesejendom uden Aftale. Lige indtil D. L.
var dog Arvejorden uden for det lovbestemte
F. (se videre under Formuefællig). Den
middelalderlige Ret kendte ogsaa et lovbestemt
F. mellem Forældre og Børn og ligeledes
mellem Svigerforældre og Svigerbørn, nemlig naar
en hjemmeværende Søn ell. Datter havde giftet
sig og indført Ægtefællen i Boet, samt mellem
Stifforældre og Stifbørn, naar en Enke eller
Enkemand havde giftet sig paa ny uden at
skifte med sine Børn af første Ægteskab. I de
sidste to Tilfælde indtraadte det lovbestemte F.
dog kun, naar der ikke var truffet anden
Aftale. Villiebestemt F. var i ældre Tid et alm.
forekommende Retsforhold. Det fandt saaledes
Anvendelse ved Stiftelsen af Handelsselskaber,
det benyttedes i Forholdet mellem Jorddrot og
Bryde (Gaardbestyrer), idet Besætning og
Inventar paa Gaarden lagdes i F., og endelig
kunde i visse Tilfælde ogsaa Mellemværendet
mellem Værgen og hans Myndling ordnes paa
denne Maade. Ved det lovbestemte F. fastslog
Loven altid et bestemt Forhold, hvori de
enkelte Deltagere skulde være lodtagne i den
fælles Formuemasse, ved det villiebestemte F.
beroede dette Forhold paa Aftalen, der i
Reglen gik ud paa, at enhvers Lod skulde svare til
den Brøkdel, hans Indskud havde udgjort af
den opr. Formue. F. brugtes ogsaa om det af
Jordfællesskabet flydende Ejendomsfællesskab og
og sammenblandedes i senere Tid til Dels med
Fælled (s. d.).
P. J. J.
Fælæger kaldes i Norge det Sted til Fjelds,
hvor en Fækar om Sommeren har det indkøbte
Fæ paa Græs. Et F. ligger længere inde i
Fjeldene end en Sæter og er endnu mere
primitivt indrettet end en saadan. Der findes dog
oftest en tarvelig Hytte, saa vidt at Hyrden
har Tag over Hovedet. Selve F. er egl. Pladsen
nærmest omkr. Hytten; hid blev tidligere
Dyrene altid drevet om Aftenen, og her laa de
samlet om Natten. Men siden Rovdyrene
praktisk talt er helt udryddede, faar Kreaturerne
Lov at gaa mere frit omkr. og ogsaa ligge
mere, hvor de selv vil; det siges, at de bliver
federe, jo friere de har det.
K. Ø.
Fæmunden er Norges næststørste Indsø. I
en Længde af 59 km og med et Fladeindhold
af 202 km2 strækker den sig fra N. mod S.
langs den sv. Grænse, skilt fra denne ved et
omtr. 16 km bredt Bælte af øde Fjelde og bløde
Myrer, og med den nordlige Halvdel i Søndre
Trondhjems Amt og den søndre i Hedemarkens
Amt. Søens Bredde varierer mellem c. 2 og c.
9 km. I Søen er der foruden Sollerø kun nogle
smaa Holme. F. ligger i en Højde o. H. af 663
m. Den største Dybde er 311 m. F. er en trist
Fjeldsø med i det hele lave, med Furuskov
bevoksede Bredder, over hvilke enkelte Fjelde
hæver deres nøgne Toppe. Heraf mærkes
Elgehogna paa Østsiden, Elgepiggen i V. og
Rendalssølen c. 2000 m i SV. Bebyggelsen er meget
spredt, størst er den omkr. det omtr. midt paa
Vandets Østbred liggende Elgaaen Kapel. F. har
sit Udløb gennem den korte Gløtelv i det
store Vand Isteren, hvis Afløb gaar S. over
gennem Tryssilelv til Sverige. Denne lange Søs
Strande er overmaade lidet behyggede; af den
ved Stranden liggende Fæmund’s Hytte er
der nu kun Ruiner og Slaggehøje, Minder om
den gl. Bjergværksvirksomhed; længere S. over
ses kun hist og her en liden Gaard ell. en
Sæter, og først ved Fæmundsenden
støder man paa en større Bygning,
Turisthotellet Fæmund, nærmest beregnet paa Jagt
og Fiskeri i det nærliggende Vand Isteren. F.
befares med Dampskib, der har Udgangspunkt
fra Sønderviken, som staar i Vejforbindelse
med den 36 km i NV. liggende By Røros, og
Endepunkt ved Fæmund’s Hotel, hvorfra Vej
fører over Drevsjø Hytte og Vurusjøen til
Rigsgrænsen. Fra S. gaar Vej gennem Tryssil. Mod
N. er F. sat i Flødningsforbindelse med Indsøen
Feragen og videre gennem Aaelven til
Glommen.
(J. F. W. H.). M. H.
Fæmø (i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Fymø og Phymø, maaske af det sv. Ord fim,
Kærjord, ell. femma, løs Jord med Sand og
Rødler), lille Ø i Smaalands-Bugten, c. 8 km
NV. f. Lollands nordøstlige Pynt og ved det
c. 4 km brede F. Sund skilt fra den mod SV.
liggende Ø Fejø, er en c. 11 km2 (1139 ha) stor
og temmelig bakket Ø, der fra den brede
Nordkyst løber spidst til mod S. i Punktet Sletteren.
Dens højeste Punkt, Issemosebjerg, 19,8 m,
ligger i den sydlige Del, som ved en dyb Lavning,
»Bækkenet«, der menes tidligere at have været
en Havarm, og som ofte om Efteraar og Vinter
helt staar under Vand, skilles fra den nordlige
Del, hvor Øens andet høje Punkt,
Grydemosebjerg, ligger. Øen hører under Maribo Amt,
Fuglse Herred, danner et eget Sogn og havde
1. Febr 1916 165 Gaarde og Huse og 665 Indb.
(1801: 379, 1860: 756, 1901: 708). Øen, der er
meget frugtbar (c. 5 ha paa 1 Td. Hartkorn),
har sit Hovederhverv i Landbrug, men driver
ogsaa nogen Skibsfart; den lille Havn paa
Vestkysten er indtil godt 3 m dyb; der er to
Landsbyer: Sønder- og Nørreby.
H. W.
Fæmø Sletterev, et Rev, der med Dybder
indtil 2 m skyder ud c. 1 Sm. mod S. fra
Fæmø Sletter, den lange, smalle Odde paa
Fæmøs Sydside.
G. F. H.
Fæmø Sund, Farvandet mellem Fæmø og
Fejø i Smaalands-Farvandets vestlige Del. V. f.
Fæmø ligger Grundene Darrehøj Flak,
Harejord, der strækker sig ud over Midten af
Farvandet, og Skoppen; over de to sidstnævnte
Grunde er den mindste Dybde 1,8 m. I den
nordlige Del af F. S. er en over 10 m dyb
Rende; men mellem de to sydligste Grunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
