Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsarbejde - Fængselshjælpen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fængselssystemerne (se Fængselsvæsen), og
som derfor maa tages i Betragtning ved dets
Organisation. F.kan drives for Staten eller
Privates Regning (Regie- og Entreprisesystem).
Det sidste falder atter i Forpagtnings-,
Kontrakt- ell. Akkordsystemet.
Af disse bestaar det første i, at
Staten overdrager en Privatmand Udnyttelsen
af Fangernes Arbejdskraft, mod at han overtager
samtlige Forplejningsudgifter. I Kontraktsystemet
udlejes Arbejdskraften kun til bestemte
Arbejdsgrene, hvortil Entreprenøren leverer
Materiale og Værktøj, sørger for Fangernes
Oplæring samt betaler et vist Vederlag pr
Arbejdsdag, medens Arbejdets Fordeling og
Arbejdspræstationernes Omfang afhænger af
Fængselsbestyrelsen. Efter Akkordsystemet
leverer Entreprenøren kun Materiale og Værktøj,
medens Fængselsbestyrelsen mod Betaling pr
Stk. leverer ham de færdige Fabrikater, der er
tilvirkede under statslønnede, af Bestyrelsen
ansatte Værkmestre; for ødelagt Materiale
garanterer Staten. Det første System gør Fængslet
til en Fabrik med Tvangsarbejde, hvor F.’s
opdragende Side er ganske opgivet. Det andet
bringer et uvedkommende Element ind i
Straffuldbyrdelsen: Fangens Dygtighed gaar forud
for Hensynet til hans Moralitet, Kommunikation
lettes mellem Fangerne, Opsynet udsættes for
Demoralisation. Begge Systemer skaffer
dernæst det fri Arbejde ubillig Konkurrence, idet
Entreprenørens billige Arbejdskraft tillader
ham at trykke Prisen for Fabrikaterne.
Akkordsystemet lader Staten selv lede Arbejdet og gør
det muligt at forlange samme Betaling for
Fabrikaterne som det fri Arbejde, men udsætter
Staten for betydeligt Erstatningsansvar, hyppig
Arbejdsvekslen og Mangel paa Beskæftigelse for
Cellefanger. Intet Entreprisesystem kan endelig
lægge Vægt paa den ved langvarige Straffe
ønskelige Uddannelse af Fangen til selvernærende
Haandværk. Regiesystemet tillader at
tage alle de nævnte Hensyn, men kan dels skade
den fri Produktion ved billigere Tilvirkning,
dels volde Staten store Tab ved de ikke
handelskyndige Fængselsbestyrelsers uheldige
Indkøb af Raastoffer og Tilvirkning af usælgelige
Varer. Herpaa raades Bod ved kun at lade F.
udføre for Statens eget Behov ell. ved at give
F. Karakter af Sløjd og Husflid. I Danmark
blev Regiesystemet straks indført ved Nyborg
Straffeanstalts Oprettelse 1913, og er det eneste
her benyttede System. I de andre Strafanstalter
er samme System derefter blevet indført i
større og større Omfang, men en Del
Fanger er dog endnu i disse beskæftigede efter
Kontraktsystemet. Ved L. 21. Apr. 1914 er der
oprettet et Embede som Kommitteret ved
Fængselsyæsenets Arbejdsdrift under Justitsministeriet
og et Kontorchefsembede under Direktøren
for Fængselsvæsenet. Herefter staar alt F.
under et under Fængselsdirektoratet sorterende
»Kontor for Fængselsvæsenets Arbejdsdrift«. (Se
for de øvrige Lande under Fængselsvæsen).
A. Gl.
Fængselshjælpen er en privat Forening,
hvis Formaal er at virke for Forsorgen af
Personer, der er komne i Konflikt med Straffeloven.
F., der stiftedes 3. Novbr 1902 i Kbhvn,
er uafhængig af de andre danske Fængselsselskaber
og adskiller sig i væsentlig Grad fra
dem i Henseende til Formaal, Arbejdsmaade og
Organisation. F.’s Virksomhed omfatter alle
Landets Straffeanstalter, Arresthuse og
Tvangsarbejdsanstalter, og den antager sig de derfra
løsladte uden Hensyn til, hvor de er
hjemmehørende. F.’s Virksomhed er dernæst ikke
indskrænket til løsladte Straffanger ell. i det hele
til straffede Personer, men omfatter ogsaa dels
Personer, som har begaaet en Lovovertrædelse,
men ikke bliver straffede, dels undtagelsesvis
Personer, som ikke har begaaet noget strafbart,
men kan befrygtes at ville ende paa
Forbryderbanen, hvis de ikke tages under Forsorg, dels
endelig Fangers Familie (Hustru og Børn).
F.’s Formaal søges først og fremmest naaet
ved at skaffe Klienterne Arbejde ell. Plads,
dernæst ved at anbringe dem i særlige
Anstalter ell. Hjem, og det ligger ogsaa inden for
F.’s Formaal selv at oprette saadanne. De
under Forsorg tagne Klienter bistaas endvidere
med Klæder og Rejsepenge, Anskaffelse af
Værktøj, Betaling af Husleje, Indløsning af
Panter m. m. Endelig hører det med til F.’s
Formaal at følge Klienternes senere Livsvandel,
føre Tilsyn med dem og bistaa dem med Raad,
Vejledning og Understøttelse.
F. løser sine forsk. Opgaver dels gennem et
Kontor i Kbhvn, dels ved Hjælp af en Række
Repræsentanter, den har over hele Landet, dels
gennem forsk. af den oprettede Institutioner.
Kontoret ledes af en Forretningsfører, som
har Justitsministeriets Tilladelse til at aflægge
Besøg i samtlige Landets Fængsler. Det øvrige
Kontorpersonale, der bestaar af 16
Funktionærer, er fordelt i Kontorets forsk. Afdelinger:
Arbejdsanvisningsafdelingen, Tilsynsafdelingen,
Regnskabsafdelingen. Den førstnævnte Afdeling
sørger for Klienternes Anbringelse i Lære ell.
Plads, i særlige Anstalter ell. Hjem, deres
Udvandring, Ekvipering og deres Understøttelse
paa anden Maade. Tilsynsafdelingen varetager
den ovenn. fortsatte Forsorg for Klienterne:
denne udøves gennem Korrespondance,
Samtaler paa Kontoret og Besøg i Klienternes Hjem.
Til denne Afdeling er knyttet to rejsende
Medarbejdere, som besøger de Klienter, der
opholder sig uden for Kbhvn. Denne fortsatte
Tilsyns- og Forsorgsvirksomhed udøves særlig over for
dem, der betingelsesvis er blevne fritagne for
Tiltale ell. Straf, og den svarer for saa vidt til
den Virksomhed, som i de nordamerikanske
Fristater udføres af de saakaldte probation
officers. F. modtager fra Justitsministeriet
Meddelelse om ethvert Tilfælde af betinget
Benaadning, og enhver, der opnaar en saadan, er
undergivet F.’s Tilsyn. Ved Straffelovstillægget
af 1. Apr. 1905 indførtes betinget Domfældelse
og betinget Fritagelse for Tiltale, og adskillige
af dem, der har opnaaet en saadan, er — ved
Dommen ell. den justitsministerielle Resolution
— undergivne F.’s Forsorg. I Tiden fra F.’s
Stiftelse indtil 31. Marts 1917 er 3822 betinget
Benaadede af Justitsministeriet henviste til F.’s
Forsorg. Og i Tiden fra Straffelovs tillæggets
Ikrafttræden 8. Septbr 1905 til 31. Marts 1917
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
