Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fænologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Forenede Stater, Kanada, Madeira eg
enkelte andre Steder. I fl. Lande er de
fænologiske Iagttagelser nær knyttede til de meteor.
Institutioner, hvilket i høj Grad forøger deres
Værdi, da man derved faar fænologiske og
klimatologiske Iagttagelser fra samme Lokaliteter.
I Danmark er det samme Tilfældet, men
en længere Iagttagelsesrække findes kun fra
Landbohøjskolen. De Fænomener, som iagttages,
er særlig Løvspring, Løvfald, Blomstring og
Frugtmodning, mest hos Træer og Buske. For
at faa sammenlignelige Resultater er det
nødvendigt nøje at præcisere, hvad der iagttages,
saaledes for Løvspringets Vedk. Knoppernes
Aabning, det første udfoldede Blad, Træet helt
grønt; for Løvfaldets: første gule Blade, Træet
halvt afløvet, helt bart. Endelig maa
Iagttagelserne Aar efter Aar gøres paa det samme
Individ, som ikke maa have nogen særlig gunstig
ell. ugunstig Vokseplads. En hel Litt. er
fremkommet med Anvisninger til Iagttagelser over F.
I Nord- og Mellemeuropa kan man gaa ud
fra, at Regn- og Fugtighedsforhold spiller en
forholdsvis underordnet Rolle for Træernes F.
i Sammenligning med Temp., og det er da
særlig dennes Indflydelse paa de fænologiske
Fænomener, som man har søgt at udrede.
Allerede i Slutn. af 18. Aarh. gjorde Adanson et
Forsøg paa at skabe et Udtryk for den
Varmemængde, som fordres af en Plante for at naa
en vis Udviklingsfase, idet han adderede
Middeltemperaturen for alle Dage fra Aarets Beg.
til Fasens Indtræden. Denne Temperatursum
skulde da være karakteristisk for vedk.
Fænomen. Andre Forskere forsøgte at udelade
Temp. under 0°, da disse kun bevirker en
Stilstand i Udviklingen, og derfor ikke bør komme
med i Regningen med deres negative Værdi.
De Candolle mente, at man for forsk.
Planter maatte gaa ud fra forsk. specifiske
Nulpunkter, som muligvis kunde ligge højt
over 0°. Allte Temp. under dette skulde da
udelades ved Beregningen af Temperatursummen.
For Kornsorternes Vedk. antog han som
specifisk Nulpunkt Middeltemp. for deres
Spiringstid, saaledes for Byg 5°, for Hvede 6°.
Oettingen beregnede Temperatursummer
for samme Fænomen ud fra fl. forsk. specifiske
Nulpunkter og fandt derved den Værdi for
Nulpunktet, som gav den mindste Middelafvigelse
for de enkelte Aars Temperatur summer, og
denne Værdi ansaa han for den rigtige. Dersom
f. Eks. for Blomstringen af Hæg (Prunus Padus)
antages 2° som specifisk Nulpunkt, faas for 7
Aar en aarlig Temperatursum af 234° med en
Middelafvigelse paa 5°. Ved Antagelse af saavel
højere som lavere specifisk Nulpunkt bliver
Middelafvigelsen større.
Dersom man sammenligner det samme
Fænomens Indtræden paa forsk. Steder, viser der
sig store Forskelligheder i Temperatursummerne,
idet Fænomenet i en Egn med varmere
Klima fordrer langt større Temperatursum end
i Egne med koldt Klima. Linsser har
fremsat den Hypotese, at de Summer af Temp. over
0°, som paa to forsk. Steder fordres til
Udviklingen af en bestemt Vegetationsfase, er
proportionale med de to Steders samlede Sum af
Temp. over 0°. I Bryssel er saaledes den
samlede Sum af daglige Middeltemp. 3687°, i
Petrograd (Temp. over 0°) 2253°, som Følge heraf
skal de til forsk. Fænomener hørende
Temperatursummer i de to Byer forholde sig som
0,6. Iagttagelsesmaterialet viser dog saa store
Afvigelser herfra, at Hypotesen ikke
forekommer sandsynlig.
Mod Forsøgene paa overhovedet at beregne
Temperatursummer har Hult gjort vægtige
Indvendinger. For enhver fysiologisk Proces
findes ganske vist en Minimumstemp., og Temp.
under denne er uden Bet., men over denne
Temp. stiger Processens Hastighed ikke
proportionalt med Temp., og den stiger kun til en
Optimumstemp. for ved endnu højere Temp.
hurtig at aftage. Herfor kan de beregnede
Temperatursummer intet Udtryk give. De
daglige Middeltemp. er heller ikke noget godt
Udtryk for den Varmemængde, som kommer
Planten til Gode, idet den ikke tager Hensyn til
de daglige Temperatursvingninger. Naar den
daglige Middeltemp. er lav, men
Temperaturvariationerne store, er der Udsigt til, at Temp.
en vis Del af Dagen kan naa op over
Minimumstemp. for vedk. fysiologiske Proces.
Dersom Temp. derimod kun varierer lidet i Dagens
Løb, kan den godt hele Dagen holde sig under
denne Minimumstemp. Dernæst er
Planteorganernes Temp. ikke den samme som Lufttemp.,
hvilken de meteor. Iagttagelser angiver. Det er
paavist, at Planternes vegetative Organer, naar
de ikke udsættes for Solskin, meget nær har
samme Temp. som Luften, men at de i Solskin
antager langt højere Temp. Hoffmann har
foreslaaet i St f. Lufttemp. at anvende
Maksimaltemp., aflæst paa Termometre, som
ophænges frit i Solen. Herimod maa indvendes, at
saadanne Termometre er meget langt fra at
vise samme Temp. som Planterne undtagen
netop, naar Solen ikke skinner.
At Temperatursummerne for forsk.
Lokaliteter viser saa store Afvigelser indbyrdes,
skyldes to Ting. For det første er de fleste
nogenlunde vidt udbredte Plantearter spaltede i fl.
fysiol. Racer med forsk. Varmebehov, hvilket
tydelig viser sig, naar man samme Sted udsaar
Frø af samme Planteart, men stammende fra
forsk. Lande. For det andet er de fysiol.
Processer afhængige af hverandre, og navnlig
spiller de Processer, som foregaar under
Vinterhvilen, en Rolle som Forberedelse for de
efterfølgende. De fleste løvfældende Træer skal f.
Eks. staa bladløse en vis Tid, og før Hviletiden
er forbi, kan Foraarsvarmen ikke frembringe
Løvspring. I Danmark ser vi, at de Træer og
Buske, som først udfolder deres Blade,
gennemgaaende ikke er nordiske Arter, men indførte
sydlandske Arter, som i deres Hjemstavn har
Løvspring paa et tidligere Tidspunkt end vore
og ved højere Temp. end den, ved hvilken de
her springer ud. De forsk. Plantearter stiller
sig imidlertid meget forsk. over for Hviletidens
Varighed. Bøgen er f. Eks. kun i ringe Grad
i Stand til at forkorte sin Hviletid, og dens
Løvspringstid falder derfor i sydligere Egne i
Europa kun lidet tidligere end her til Trods
for den højere Foraarstemp., i det sydlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
