Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstetvang, se Bondejord og Fæste - Fæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæstetvang, se Bondejord (A. 3 og B. 3)
og Fæste.
Fæstning er et System af Befæstningsanlæg
væsentligst af permanent Karakter, der har til
Opgave med den mindst mulige Besætning og
i det længst mulige Tidsrum at sikre et Land
Besiddelsen af saadanne Punkter, som det
under en Krig vil være af afgørende Betydning
at hindre Angriberen i at bemægtige sig.
Landets Størrelse, geografiske Beliggenhed og dets
politiske og økonomiske Forhold vil i hvert
enkelt Tilfælde være bestemmende for, i hvor
stor Udstrækning og paa hvilke St. det vil
anlægge F. Idet F. løser ovennævnte Opgave, vil
den tillige kunne sikre Mobiliseringen og egen
Hærs Opmarch, beskytte dennes Fløje og Flanker
ell. ved en Tilbagegang true Angriberens Fløje,
Flanker og Forbindelser, endvidere vil den
kunne hindre Angriberen i at benytte vigtige
Flodovergange og Forbindelsesveje, og sluttelig
vil den i tabte Provinser danne Støttepunkter,
der letter Tilbageerobringen ell. nødvendiggør
Tilbagegivelsen ved Fredsslutningen.
Skal et System af Befæstningsanlæg forsvare
et Punkt af større Udstrækning f. Eks. Landets
Hovedstad, vigtige Havnebyer ell. større
Kommunikationsknudepunkter, opstaar den egl. F.;
er Punktet derimod kun af mindre
Udstrækning, f. Eks. Bjergpas, Defilé ell. en
Flodmunding, opstaar Spærrefæstningen.
De enkelte Fæstningsværkers Konstruktion,
Beliggenhed og Bestykning m. m. vil
være forsk., efter som de som Kyst- ell.
Søbefæstning (s. d.) skal modstaa et
Angreb af en fjendtlig Flaade, ell. de som
Landbefæstning skal modstaa en fjendtlig
Hær, og medens Kystbefæstningerne maa være
kampberedte med faa Timers Varsel, henlaa
Landbefæstningerne ved Verdenskrigens Begyndelse
ikke i fuld kampdygtig Stand, idet man var
gaaet ud fra, at der altid vilde blive nogen Tid
til inden og kort efter Fredsbruddet at sætte
dem i fuld Forsvarsstand ved Udførelsen af
Armeringsarbejderne.
I. Inden for Landbefæstningen
findes nutildags 3 Typer: A. den gamle
Voldfæstning, B. Fortfæstningen og C.
Gruppefæstningen.
A. Voldfæstningen er den i Slutningen
af Middelalderen og den nyere Tid anvendte
Form for F. bestaaende af en By tæt omgivet
af en Vold med bastionært ell. undertiden
tenaillært Grundrids. F. af denne Type findes
over hele Europa, de er nu ganske forældede
og blev sidste Gang forsvarede under den
fransk-tyske Krig (1870—71), dog med
kummerligt Resultat.
B. Fortfæstningen opstod i Begyndelsen
af 19. Aarh. i Tyskland, hvor man indsaa
Nødvendigheden af at komme bort fra den
sammenhængende Vold for at skaffe Forsvareren
friere Bevægelser, og derfor anlagde
detacherede Forter — i Begyndelsen kun smaa
Jordværker — 5—600 m foran Volden. Paa
Grund af Artilleriets store Udvikling i den
følgende Tid blev det imidlertid hurtig
nødvendigt f. Eks. allerede ved Paris’ Befæstning
1840—46 at skyde Forterne saa langt frem, at
de kunde beskytte den bagved liggende By
mod Bombardement, og for at hindre, at denne
ved et pludseligt Gennembrud af Fortlinien
skulde falde i Fjendens Haand, at lægge en ny
Vold, den saakaldte Enceinte bag ved denne,
hvorved man samtidig opnaaede at kunne
nedrive de gamle Volde og derved skaffe Plads
til Byens Udvikling.
Efter dette Princip blev F. byggede i 2. Halvdel
af 19. Aarh. og bestaar derfor nu i deres
typiske Form af en langt fremskudt a.
Fortlinie og en 4—5000 m bagved liggende
b. Enceinte. Der findes dog ogsaa F., f. Eks.
Namur og Liège, der ikke er forsynede
med Enceinte, medens andre, f. Eks. Kjøbenhavn,
paa en Del af Fortlinien har faaet Forterne
erstattet af en Enceinte. Er Fortfæstningen
af en betydelig Udstrækning, bruges ofte
Benævnelsen Manøvrefæstning ell.
befæstet Lejr (Lejrfæstning), og ligger 2 ell.
fl. F. saa nær ved hinanden, at de gensidig kan
understøtte hinanden, tales der ofte om région
fortifiée.
a. Fortlinien, der danner
Hovedforsvarsstiliingen, er i Alm. c. 50 km
lang og bestaar af en Række α. Forter, der med en
indbyrdes Afstand af c. 2000 m og liggende
c. 7000 m fra Fæstningsbyens Omkreds i
Forbindelse med mellem- og bagvedliggende
β. permanente Batterier skulde beskytte
denne imod Bombardement, idet man inden
Verdenskrigen gik ud fra, at Maksimalskuddistancen
for Angriberens Belejringsskyts var 9—10000 m,
og at Forsvarerens Batterier skulde kunne
holde dette paa en 2—3000 m Afstand. Langs
Fortlinien og fra denne til Enceinten er saa skjult
som muligt, eventuelt gemt bag Beplantninger
ell. Glacis’er, anlagt Jernbaner og Veje, ad
hvilke Forsyninger af enhver Art kan føres frem
til Forter og permanente Batterier samt til de
Batterier, som først anlægges ved Armeringen.
Alle de nævnte Anlæg er desuden indbyrdes
forbundne med Telegraf- og Telefonlinier.
α. Forterne er for de ældres Vedk. store
Jordværker med indbyggede Mur- og
Betonkonstruktioner og enten med enkelt Vold til
Opstilling baade af Artilleri og Fodfolk ell. med
dobbelt Vold, en høj og en lav, hvor hver
Vaabenart opstilles for sig, enten saaledes at
Artilleriet stod øverst og Fodfolket lavest ell.
omvendt. Konstruktionen af sikkertskydende
Kasteskyts, Opfindelsen af Brisantgranater og
hurtigskydende Kanoner samt den store
Udvikling af Jernindustrien, der fandt Sted i
Slutningen af 19. Aarh., bevirkede imidlertid en
fuldstændig Omvæltning paa Fortkonstruktionens
Omraade, idet enhver Opstilling af Artilleri
paa aaben Vold i Fortet blev umulig, og
Skytset maatte derfor enten trækkes ud af
dette ell. beskyttes under Panser- ell.
Betonkonstruktioner. I de forsk, europæiske Lande
kom man til forskellige Resultater, men det var
dog kun i Rusland, hvor Welitschko var
den toneangivende Ingeniør, at man helt gav
Afkald paa Anvendelsen af Panser og i Stedet
for anbragte det Skyts, der skulde være i
Fortet, i Forsvindingslavetter ell. i betonstøbte
skudsikre Kasematter i umiddelbar Nærhed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
