Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaade - Gaalaa, se Golaa - Gaard - Gaard - Gaardaal - Gaardbo - Gaardboe, Anders Peter - Gaardbosø - Gaardejer - Gaarder, Peder Krabbe - Gaardfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regnes i Alm. til G. — G. har sin Oprindelse
i den graa Oldtid og særlig i Østerland. Hos
Hebræerne spillede den en Rolle baade ved
alvorlige og gladfestlige Lejligheder: Samson
krydrede Bryllupsmaaltidet med en G., og
Dronningen af Saba forelagde Salomon G.
Indogermanerne synes at have anvendt den som et
Middel til religiøs Katekese, og den tjente i
det hele ofte til Udtryk for en dybere
Kundskab, der gerne hyllede sig i Mørke. Hos
Grækerne, der kaldte den Ænigma (ænigmatisk =
gaadefuld) ell. Grifos, var G. i den tidligste Tid
et Element i den gnomiske Digtning og
Orakelsprogene og affattedes i Alm. i metrisk Form
(Heksameteret); til de ældste af denne Art
hører Sfinksens G. (se Sfinks). G. anvendtes
ogsaa som et aandeligt Krydderi ved
Symposiet, Digterne yndede at iblande gaadefulde
Tankesprog i deres Digte, og i den
alexandrinske Tid vrimlede det med Gaadedigte. De
praktiske Romere brød sig ikke om denne ørkesløse
Leg, og den fremtraadte først i Rom i den
senere Kejsertid. Derimod var G. meget yndet
af de germanske Stammer fra oldgammel Tid,
og den har blomstret i den oldnordiske (se
Gestumblinde) og den angelsachsiske Litt.
Fra den mellemhøjtyske Digtning findes bl. a.
Væddekampen i »Wartburgkrieg« og »Das Lied
von Traugemund«. 14. og 15. Aarh. møder bl. a.
med Mestersangernes allegoriske G. og
Freihert’s obskøne Fastelavnsspil. Adskillige af
saadanne gl. og ny G. levede paa Folkemunde
(Simrock’s Deutsches Räthselbuch« [ny Udg.
Basel 1887] indeholder gl. Folkegaader).
Efterhaanden som den menneskelige Tanke fik andre
og virkeligere Opgaver end at gætte G., og
Poesien fik et rigere, mere levende og idéfuldt
Indhold, tabte denne Tankeleg sin Bet. og
anvendtes kun for Løjer ell. veg Pladsen for det
tankerige og dybsindige Symbol.
»Gaadesamlinger« og »Gaadeskatte« findes i alle Litt. (Litt.:
Friedreich, »Geschichte des Räthsels«
[Dresden 1860]; Hayn, »Die deutsche
Räthzellitteratur, Versuch einer bibliogr. Uebersicht«
[i »Centralblatt für Bibliothekswesen«, Bd 7]).
Cl. W.
Gaalaa, se Golaa.
Gaard bet. egl. Gærde, indhegnet Jordstykke
og har i oldnordiske og norske Dialekter endnu
denne Bet.; jfr Kirkegaard. Hertil hører
Bet. »Tun«, »Gaardsrum« (jfr »gaa i Gaarden«,
»Slotsgaard«), ligesom Ordet »Tun« er det
samme som tysk Zaun, Gærde; ogsaa det
tilsvarende eng. yard bet. Gaardsrum. Bet. »G. paa
Landet« optræder først i senere Oldnorsk (det
ældste Udtryk herfor er bør, nynorsk »bø«) og
er maaske indkommet i Norsk fra Dansk. Et
Laan fra tysk Garten er Bet. »Have« i
Sammensætningerne »Abildgaard«, »Vingaard« o. fl.
Urbeslægtet med G. er lat. hortus, Have, co-hors,
Kvægfold, gr. χορτος Indhegning, Gaardsrum,
Græsgang. Det germanske Ord er laant i
Slavisk (f. Eks. Novgorod).
H. F.
Gaard 1) er Benævnelsen paa de større
Jordbrug paa Landet, se i øvrigt Bondejord,
Bondegaarde, Hovedgaarde og
Præstegaarde. — Om den isl. G., se Bær.
2) se Gaardsplads.
Gaardaal kalder jyske Fiskere de Aal, som
fanges i Aalegaarde.
Ad. J.
Gaardbo, i Vendsyssel o. a. St. det folkelige
Navn paa Nissen.
G. K-n.
Gaardboe, Anders Peter, dansk Bonde,
hist. topografisk Forf., f. 1823 i det daværende
Sønder Gaardbo i Raabjerg Sogn, S. f. Skagen,
d. 1895. Uden Skolegang skaffede han sig
gennem Læsning gode Kundskaber. Forbindelse med
Oldnordisk Museums Mænd bragte ham ind paa
Undersøgelser af Egnens Topografi og Historie
og gjorde ham til en kyndig og dygtig Forsker
og Forf. paa dette Omraade, ligesom han med
Iver deltog i Virksomheden for Undersøgelse
og Bevaring af Mindesmærkerne fra Fortiden.
Han var Medstifter af det hist. Samfund og dets
»Vends. hist. Mus.« i Hjørring. Hans litterære
Arbejder tryktes mest i »Samlinger til jysk
Historie og Topografi«. 1893 udkom
»Fortidsminder fra Vendsyssel«.
H. A. K.
Gaardbosø, en 1881—82 udtørret Indsø, 482
ha (i sin Tid c. 770 ha og c. 15 km i Omkreds),
i det nordligste Jylland, Vendsyssel, Hjørring
Amt, Horns Herred, Raabjerg og Tversted
Sogne, c. 23 km SV. f. Skagen. Den er nu
forvandlet til frugtbart Land, der hører til den
efter Udtørringen oprettede Gaardbogaard,
en af de bedste Landejendomme i det nordlige
Vendsyssel. Fra S. havde den Tilløb gennem
Nors Aa, mod Ø. havde den Afløb til Kattegat
gennem Knasborg Aa. Søen, der har været
meget rig paa Fisk, især Aal, har i gl. Dage
staaet i aaben Forbindelse med Havet, der
vistnok har skaaret helt gennem Landet til
Vesterhavet. (Se P. Gaardboe’s Artikler i »Saml.
til jydsk Hist.« I og 2. Rk. I).
H. W.
Gaardejer kaldes Ejeren af en Bondegaard,
se Bondejord og Bondegaarde.
Gaarder, Peder Krabbe, norsk
Statsretslærer, f. i Alstahaug 23. Apr. 1814, d. 5.
Aug. 1883. Som Prokuratorfuldmægtig, men
dertil1 særlig kvalificeret ved sine nedenn. Skr,
blev han af Stortinget 1848 valgt til Statsrevisor.
G.’s Adkomst til at mindes af sine Landsmænd
er hans i liberal Aand affattede statsretslige
Kompendium, »Fortolkning over Grundloven og
de øvrige Love, som danner Norges Riges
offentlige Ret« (1845). Værket fremkaldte et
skarpt polemisk, konservativt Modskrift, »Om
den norske Konstitution« (1845), af Advokat B.
Dunker, hvilket foranledigede et Tilsvar med
samme Titel (1846) fra G.’s Side. G.’s
Grundlovsfortolkning har, skønt nu i de fleste
Punkter forældet og i videnskabelig Grundighed langt
overfløjet af senere lgn. Arbejder, navnlig af
T. H. Aschehoug’s store Hovedværk, dog
bevaret Værd og Interesse som et for Samtidens
Opfattelse karakteristisk, frisindet Indlæg i
Diskussionen om de norske Forfatningsspørgsmaal.
K. V. H.
Gaardfred betegnede i det ældre danske
Retssprog det samme som Husfred, dels den
særlige Fred, en Mand havde Krav paa at nyde
i sit Hus, dels Handlinger, hvorved denne Fred
krænkedes. I sidstnævnte Bet. brugtes ogsaa
Gaardgang, der var det Forhold ulovlig at
trænge ind i Andenmands Gaard for dér at
øve Vold. Opr. talte man dog kun om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
