Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaardnavne - Gaardsidder - Gaardsplads eller Gaard - Gaardsret - Gaardsæde - Gaas - Gaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er overordentlig talrige, saa hyppige, at de
næsten ikke kan kaldes Egennavne. Bedre er
de Navne, der skyldes Genoptagelsen af gamle
Marknavne, der virker friskere og mere
ejendommeligt, og samtidig bevarer de Mindet om
gl. stedlige Navne, der ellers vil gaa i Glemme;
i de senere Aar har Marknavnene derfor ogsaa
paa dette Omraade oplevet noget af en
Renaissance. (Litt.: Johs. Steenstrup, »De
danske Stednavne 2« [1918]; J. J. Ravn og
Henrik Ussing, »Stednavne i Holmans og Elbo
Herreder« [»Namn och Bygd«, 1916]).
G. K-n.
Gaardsidder, se Gaardsæde.
Gaardsplads ell. Gaard kaldes det Rum,
som begrænses af en Bygnings Fløje og
Længer. I Oldtiden spillede Gaarden en stor Rolle
i det huslige Liv som Familiens Samlingsplads;
i Renaissancetiden udstyredes G. ofte særdeles
pragtfuldt med Arkader og Søjler; i Nutiden
bruger man meget at overdække G. med et
Glastag og benytte den til Vinterhave ell.
Festlokale. Man kan ogsaa undergrave G. og
overdække den til Jordlinien, saa at der derved
fremkommer brugbare Kælderlokaler til Oplag.
(E. S.). C. B-r.
Gaardsret. Saa længe Kongen var omgivet af
en Hird, var dennes tjenstlige Forhold ordnet
ved en særlig Disciplinærlov, den saakaldte
Vederlov ell. Vederlagsret (se Vederlag).
Denne Lov gik imidlertid siden c. 1300 af Brug
som Følge af Hirdens Omdannelse til
Herremands- ell. Adelsstanden, men da Kongen ogsaa
i den flg. Tid havde et stort Antal civile og
milit. Personer i sin daglige Tjeneste ved
Hoffet og paa Slottene, fik den snart en Afløser i
en ny Lov af lgn. Art, der kaldtes for G. I
sin ældste Skikkelse er denne Lov vistnok
overført til Danmark fra Sverige, hvor der allerede
for 1300 forelaa en G., sandsynligvis under Erik
af Pommern, i hvert Fald ikke senere. Loven
kaldes derfor i denne Skikkelse oftest Erik af
Pommerns G., undertiden ogsaa den gl. G. Efter
Overførelsen modtog den dels ad uofficiel Vej,
dels gennem kgl. Love af 1505 og 1528 en Rk.
Tillæg, og da den i 16. Aarh. i nogen Tid ikke
havde været holdt tilbørligt ved Magt, udstedtes
den paa ny af Frederik II 9. Maj 1562, men
i en stærkt omarbejdet og udvidet Skikkelse, i
hvilken den gjaldt indtil D. L. G.’s Gyldighed
var opr. indskrænket til Kongens Gaarde, d.
v. s. de kgl. Slotte og Borge, men udvidedes
tidlig til Rigsraadernes og senere til alle
adelige Gaarde, hvilket bekræftedes 1562. Som
allerede nævnt var Loven i Hovedsagen en
Disciplinærlov, bestemt til at haandhæve Ro og
Orden bl. Gaardsfolkene, særlig bl. de milit.
Besætninger paa Slotte og Borge, og dens Indhold
udgøres derfor væsentligst af Straffebestemmelser
med dertil hørende processuelle Forskrifter.
De fleste af disse Bestemmelser gjaldt
utvivlsomt kun for Gaardens Folk, men enkelte ses
i Praksis ogsaa anvendte over for andre, der
under midlertidigt Ophold i Gaarden krænkede
Freden dér, ell. havde endog et endnu videre
Gyldighedsomraade. Paadømmelsen af
Overtrædelser, begaaede af Gaardsfolkene, kunde ske
i Gaarden selv ved en af Gaardens Herre for
hvert enkelt Tilfælde nedsat Domstol, bestaaende
af andre Gaardsfolk, eventuelt af Folk fra
en Nabogaard. Denne Domstol kaldes i Litt.
oftest for Borgestueret, men dens virkelige
Benævnelse har maaske snarere ligesom Lovens været
G. Borgestueret forekommer vel en enkelt Gang
i Lovgivningen, men vistnok om de Regler,
hvorefter der dømtes, ikke om Domstolen, der
bragte dem til Anvendelse. Hørte
Lovovertræderen ikke til Gaardsfolkene, skete
Paadømmelsen ved de alm. Domstole, til hvilke
Gaardens Herre ogsaa ellers kunde henvise den,
naar han ikke havde Folk nok til at besætte
Retten, som den skulde.
Allerede inden D. L. havde G. vistnok i det
væsentlige mistet sin Bet. i Adelens Gaarde
hvor der ikke længere var nogen Trang til
den. Derimod fandt den fremdeles Anvendelse
paa de kgl. Slotte, og en Del af dens strafferetlige
Bestemmelser optoges ogsaa i D. L. som
gældende for disse, medens andre dér er
omdannede til alm. Lovforskrifter. Retten til at
lade Forseelser af Gaardsfolkene paadømme
ved en i Gaarden selv nedsat Domstol, hvilken
kunde tænkes opretholdt uafhængig af de
materielle Bestemmelser, bortfaldt for Adelens
Vedk. ved Privilegier 1661, der ikke nævnte
den, men genindførtes paa ny for Lensgreverne
ved Privilegier 25. Maj 1671 § 22 og ses ogsaa
i den flg. Tid benyttet af disse, indtil det 1696
bestemtes, at vedk. Ret altid skulde beklædes
af Lenets Birkedommer, hvilket var
ensbetydende med dens Sammensmeltning med
Birketinget. Paa Kbhvn’s Slot gav man 1656 Retten
en fast Organisation under Fodermarskens
Forsæde, og heraf opstod atter 1682 ved Deling de
to faste Domstole, Hofretten og Borgretten,
hvilke bestod til 1771 (se nærmere Hofret
og Borgret). I øvrigt maa den paa de kgl.
Slotte være bortfaldet senest ved D. L. (Litt.:
De to ovenn. G. er trykte i Kolderup-Rosenvinge,
»Saml., af gl. danske Love«, V.
S. 23 flg., G. 9. Maj 1562 endvidere i V. A.
Secher, »Forordninger, Recesser o. a. kgl.
Breve 1558—1660«, I, S. 184 flg. Se endvidere
Poul Johs. Jørgensen, »Udsigt over den
danske Retshistorie«, I, S. 58 flg. og den der
anførte Litt., hvortil kan føjes V. A. Secher
i »Hist. Meddel. om Kbhvn«, I, S. 309 flg.).
P. J. J.
Gaardsæde ell. Gaardsidder kaldtes i
ældre Tid en Person, der af Ejeren af en Gaard
havde faaet overladt Brugen af en lille Jordlod,
mod at han som Vederlag hjalp med til
Dyrkningen af Gaardens Jorder.
H. Gr.
Gaas, se Gæs.
Gaas, uddød dansk Adelsslægt, der førte tre
over en med tre skraatstillede Sølv Æg belagt
rød Bjælke fremragende Sølv Gaasehalse i Guld,
paa Hjelmen en Sølv Gaasehals. Hans G. i
Svendborg, der nævnes 1503, var Fader til
Superintendent i Trondhjem, Magister Hans
G. (d. 1578), hvis Sønnesøn, Landsdommer paa
Langeland Niels G. til Tøjstrup, Vejstrup og
Hjortholm (1582—1623), blev Fader til Slægtens
sidste Mand, Christian G. til Tøjstrup
(1616—37). Slægten angives at have baaret Tilnavnet
»de fede G.’er«. — De nørrejyske Adelsmænd
Poul G. (1259) og Ridderen Claus G. (1364)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
