Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadebelysning - Gadebusch - Gadehus - Gadeild - Gadelam - Gadelius, Bror Edvard - Gadelius, Erik - Gadenavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Kria fik man 1735 en egen Lygteinspektør
for Byens 75 ny Lygter. Fra 1780 haves
Reskripter, som tilstod enkelte Gaarde ell.
Personer Handelsrettighed mod en Afgift, som
anvendtes til ny Lygter lig med den i Kbhvn
værende Model. 1832 havde Kria 224 Lygter.
3. Jan. 1848 tændtes de første Gaslygter fra det
af et eng. Selskab anlagte Gasværk, som 1878
indløstes af Kommunen. 1893 indførtes elektrisk
G. fra Kommunens Elektricitetsværk. Nu
(opgjort pr 1. Juli 1916) bestaar den offentlige
Belysning i selve Kria af 2755 Gaslygter med
enkelt Blus og 1557 med mere end eet Blus samt
21 med Presgas. Desuden 149 elektriske
Buelamper og 653 elektriske Metaltraads- og
Halvwattslamper. Hertil kommer endvidere til
Belysning af Kria Havn: 184 Gaslygter samt 44
elektriske Buelamper og 135 elektriske
Metaltraads- og Halvwattslamper.
R. T.
Gadebusch [’ga.dəbu∫], mindre By i
Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, 21 km
NV. f. Schwerin ved Aaen Radegast. Mest
bekendt er Byen ved det Slag,: der 20. Decbr 1712
udkæmpedes c. 4 km S. derfor. Den sv. Grev
Stenbock havde i længere Tid fastholdt en
russ.-sachsisk Hær, der var koncentreret omkring
Güstrow. Da Steenbock fik Meddelelse om, at
en dansk Troppestyrke paa c. 10000 Mand var
rykket ind paa mecklenburgsk Omraade, ilede
han den i Møde for at slaa den, forinden den
kunde forene sig med de russ.-sachsiske
Tropper. Det lykkedes ham at faa det fornødne
Forspring, idet kun 8 sachsiske Rytterregimenter
under Feltmarskal, Grev Flemming naaede at
forene sig med Danskerne forinden Kampen.
Modstanderne blev derved omtr. lige stærke i
Tal. Steenbock angreb de Danske ved
Landsbyen Wakenstädt og sejrede p. Gr. a. stærk
Overlegenhed i Artilleri og hans Troppers
højere Uddannelsestrin og Krigsvanthed.
Svenskernes Tab skal have været c. 1700 Døde og
Saarede, medens Sachserne og de Danske
mistede c. 5000 Mand, heraf c. 3000 Fanger,
Resten Døde og Saarede, samt hele Artilleriet. Af
bekendte Danske faldt her Gregers Daa til
Hald.
B. P. B.
Gadehus kaldes i Landsbyerne de Huse, der
er opførte paa selve den til Landsbyens Gade
hørende Grund, og som i Reglen ikke har noget
Jordtilliggende.
H. Gr.
Gadeild, Festblus paa Landsbyens Gader,
hvorom der danses ved de folkelige Fester om
Foraaret (Valborgs- ell. Skt Hans Aften). Dansen
ledes da af en af de Unge selv valgt
Gadebasse (s. d. og Fester, Nordiske).
(A. O.). G. K-n.
Gadelam (oprindelig et Lam, der opvokser
hjemme paa Landsbyens Gadejord og ikke
sendes i Marken; derfra rimeligvis gaaet over til
den videre Bet. Kæledægge), den Kæreste, der
for et Aar ad Gangen tildeles en Karl (ell. en
Pige) ved Gadeilden ell. andre
Dansesammenkomster (Se Gadebasse). Somme Steder
bruges Udtrykket baade om den mandlige og
den kvindelige Part: de er hinandens G. Den
Skik at vælge Gadebasser og Gadelam gaar
langt tilbage i Tiden; Ordet G. lader sig paavise
i middelalderlige Haandskrifter (Litt.: »De
gamle danske Dyrerim« v.
Brøndum-Nielsen, 1908, S. XX).
(A. O.). G. K-n.
Gadelius, Bror Edvard, sv. Læge, f. 29.
Marts 1862 i Göteborg. G. studerede i Upsala,
blev cand. med. 1888, tog Licentiatgraden i
Lund 1893 og samme St. Doktorgraden 1896
med en Afhandling om Tvangstanker. Samme
Aar blev han Docent i Psykiatri i Lund, men
udnævntes 1903 til Prof. i samme Fag ved det
karolinske Institut og til Overlæge
ved Konradsberg Sygehus. G. har skrevet en Del
Afhandlinger, navnlig om stuporøse Tilstande og om
Forholdet mellem Sindssygdommene og Morbus
Basedowi.
J. S. J.
Gadelius, Erik, sv. Læge (1778—1827), blev
Student i Upsala, men afsluttede sine Studier
i Åbo, hvor han 1802 blev Dr. med. Siden vendte
han tilbage til Stockholm, hvor han 1807 fik
anlagt Sabbatsbergs Lasaret, som han til sin
Død var Læge ved. Sammen med Berzelius
stiftede han 1807 det siden saa højt ansete
Svenska Läkarsällskapet«. hvis Sekretær han
var i en Aarrække. 1811 blev han Professor
i teoretisk Medicin ved Karolinska Institutet samt
Overfeltlæge. Han regnedes for en af sin Tids
mest fremragende Læger. Han paadrog sig
under en Tyfusepidemi selv Sygdommen og døde
deraf.
A. M. D.
Gadenavne. I de danske Købstæder er
Brugen af G. meget gl.; i de middelalderlige
Dokumenter ang. Købstadgods nævnes der tit G. fra
de forsk. Købstæder, og vi træffer i 14.
Aarh. mange af de Gader, der findes under
samme Navn den Dag i Dag.
Købstædernes Hovedgade kaldtes i de fleste
Byer Algade, opr. Adelgade ɔ: Hovedgaden;
andre St. kaldtes den Bredgade, Storegade ell.
Langgade. Parallelt med denne løber ikke
sjældent en Baggade. Axeltorvet ell. Hjultorvet var
ofte Navnet paa det Torv, hvortil Bønderne
bragte deres Produkter. De Gader, som førte
fra Købstaden ud i Landet, fik i Regelen Navn
efter Verdenshjørnerne (Nørregade,
Søndergade, Østergade, Vestergade) ell. efter de Byer,
hvortil de førte (i Slagelse f. Eks.: Løvegade,
Skovsøgade, Bjergbygade). Mange Navne
minder om den Tid, da Agerbruget var en vigtig
Næringsvej for Købstadbefolkningen
(Hyrdestræde, Fægyde, Kogade), andre oplyser om
tidligere Befæstning (Portene, Voldene, Gravene,
Byens Led); mange fortæller om Munke og
Nonner, Kirker og Klostre, den gamle kirkelige
Kultur, som tit ikke har efterladt sig andre
Minder end nogle Gadenavne. Handel og
Haandværk i de forsk. gammeldags Former
afspejler sig ogsaa i G., vi finder her tydelige
Spor af Hansestædernes Virksomhed i Norden.
De oprindelige Grænser mellem By og Land
lader sig mange St. fastslaa p. Gr. a. gl. G. som
Landemærket, Grønnegade, Havestræde,
Bleggaarden o. lign.
Overhovedet giver de gamle G. særdeles
vigtige Bidrag til Oplysninger om ældre
Købstadkultur. De ældre G. er nemlig i langt højere Grad
betydningsbærende end de senere; Gaderne har
faaet Navne efter virkelig tilstedeværende
Ejendommeligheder ell. efter Personer, som boede
i Gaden, og det kan skønnes at være de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
