Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadolin - Gadolinit - Gadolinium - Gádor - Gadose - Gadow, Hans Friedrich - Gadsden - Gads Hill - Gadus - Gaesbeeck, Adriàen van - Gaëta (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansattes 1785 som ekstraordinær og 1797—1822
som ordinær Prof. i Kemi i Åbo. G. har
udført vigtige Undersøgelser paa Varmelærens
Omraade, hvis Bet. først er blevet tilbørlig
erkendt i den nyere Tid. Af kem. Arbejder maa
især nævnes hans Undersøgelse og Opdagelse
af Ytterjorden i det ved Ytterbo nær Sthlm
fundne og efter ham opkaldte Mineral
Gadolinit; desuden har han anstillet Undersøgelser
over forsk. Syrer og Svovlforbindelser. Hans
Arbejder er væsentligst offentliggjorte i
»Svenska Vetenskaps Akademiens Handlinger«. G.
var den egl. Skaber af det finske
Husholdningsselskab. Det finske Videnskabsselskab, hvis
Æresmedlem han var, har paa ny udg. hans
Hovedværker: »J. G. In memoriam.
Wissenschaftliche Abhandlungen J. G.’s in Auswahl«,
udg. af Edv. Hjelt og Rob. Tigerstedt 1910.
(O. C.). R. K.
Gadolinit, et temmelig sjældent Mineral af
Sammensætning 2BeO.FeO.2Y2O3.2SiO2, der
danner monokline, sorte Krystaller med muslet
Brud og betydelig Haardhed, ofte med brun
Forvitringsskorpe. Enkelte Varieteter (f. Eks.
fra Hitterø) er dobbeltbrydende, de fleste
Varieteter er ved naturlig Omdannelse blevne
amorfe; naar de sidste ophedes for Blæserøret,
giver de pludselig et kortvarigt og intensivt
Lys, og samtidig bliver de dobbeltbrydende,
faar højere Vægtfylde o. a. forandrede
Egenskaber, uden at en paafølgende Analyse viser
nogen Forandring i den kem. Sammensætning.
G. forekommer paa granitiske Pegmatitgange,
saaledes i det sydlige Norge paa Hitterø og
Malø, i Sverige ved Ytterby og ved Kararfvet,
Broddbo og Finbo i Nærheden af Falun og
andre Steder.
(N. V. U.). O. B. B.
Gadolinium, Gd. = 157,3, et Metal,
henhørende til Yttriumgruppen af de sjældne
Jordarters Metaller.
R. K.
Gádor [’gaðår], By i Sydspanien, Provins
Almeria, ligger ved den nordlige Skraaning af
Bjergkæden Sierra de G., der i Pico
Higuena naar en Højde af 2325 m. (1900) 2950
Indb. Ved G. findes rige Blyminer, der drives af
et eng. Selskab.
H. P. S.
Gadose er et Fedtstof, der har Anvendelse
til Tilberedning af Salver. Først fremstilledes
det af de fastere Bestanddele af
Torskelevertran sammen med Uldfedt (Lanolin); nu siges
det at laves af Uldfedt og Vaselin med
Tilsætning af det Fedtstof, der kan uddrages af
Hønseægget. G.’s særlige Værd beror dels paa
dets store Holdbarhed, dels paa, at det kan
blandes med indtil 4 Gange sin Vægt Vand, og
endelig paa, at det resorberes meget let af
Huden. Bl. Præparater deraf, der gaar i
Handelen, nævnes: G. aquosa med 25 % Vand,
G. glycerinata med 25 % Glycerin, G.
gelatinata med 10 % steriliseret Gelatine.
E. K.
Gadow [’gado.], Hans Friedrich,
tysk-eng. Zoolog, f. 8. Marts 1855 i Alt-Krakow i
Pommern, 1878 Dr. phil. i Jena, 1882 Prof. ved
Univ. i Cambridge, er bekendt dels ved en
Række, mere specielle Arbejder over
Hvirveldyrenes Anatomi og Morfologi, dels ved sine
store, sammenfattende Bearbejdelser af
Fuglene i »Bronn’s Klassen und Ordnungen des
Thier-Reichs« (afsluttet 1893) og af Amfibierne
og Reptilierne i Cambridge Natural History
(1901).
R. H. S.
Gadsden [’gädzdən], By i U. S. A., Stat
Alabama, ligger 230 km NNØ. f. Montgomery paa
højre Bred af Coosa. (1910) 10500 Indb. G.
ligger paa det Sted, hvor Coosa River nærmer
sig Tennessee River, og man har paatænkt at
forbinde de to Floder ved en Kanal.
H. P. S.
Gads Hill [’gädz-hi£], Høj i det eng.
Grevskab Kent, NV. f. Rochester, bekendt ved en
Scene i S&akespeare’s »Henrik IV«; S. f. den
havde Charles Dickens sin Bolig.
G. Ht.
Gadus, se Torsk.
Gaesbeeck [’ga.sbe.k], Adriàen van,
holl. Maler, f. c. 1621 i Leyden, d. smst. 1650,
efter Aaret i Forvejen at være blevet Medlem
af Byens Maler gilde. Af G., vistnok Elev af G.
Dou, haves kun meget faa Billeder: Portræt
af en ung Mand i sit Studereværelse (Rijksmus.
i Amsterdam), »Syersken« (Berlins Kaiser-Fried.
Mus.) m. v.
A. Hk.
Gaëta [ga’eta]. Oldtidens Cajeta, By i
Syditalien, Prov. Caserta, ligger 15 km V. f.
Gariglianos Munding paa Spidsen af en smal,
klippefuld og vegetationsfattig Landtunge, der
fra Fastlandet strækker sig mod SØ. ud i
G.-Bugten, der saaledes omgiver Byen paa de 3
Sider. (1911) 19900 Indb., hvoraf de fleste bor i
Forstæderne Castellona, Elena (tidligere Mola di
G.) og Formia. G. er en af Italiens stærkeste
Fæstninger, der mod Landsiden forsvares af
et Kastel paa en Klippe oven over Byen og
Batterier udhuggede i Klippen samt to
detacherede Forter paa Mt Orlando og Mt Conca
foruden Befæstninger paa Ponza-Øerne. I
Kastellet findes Gravmæler for Connetablen af
Bourbon og Prins Ludvig af Hessen-Phillipsthal,
der saa tappert forsvarede Fæstningen
1806. Byens Omgivelser er smukke med mange
Orangehaver og smukke Villaer, men de
fremmede Turister foretrækker dog det 7 km
nordøstligere liggende Formia for Opholdet i den
trange Fæstning. De anseligste Bygninger er
den gamle Katedral (S. Erasmus ell. S. Elmo)
med et mærkeligt Taarn og antikke
Bygningsrester og den moderne S.-Franciscus Kirke. Paa
Byens østside ligger den store, smukke Havn,
men Handelen er kun ringe, da Byen mangler
Opland, og Virksomheden indskrænkes til
Kystskibsfart og Fiskeri. Paa Monte Corvo, 2 km
fra G., staar Torro Orlando, en Rundbygning
(50 m høj), opr. et Gravmæle for L. Munatius
Plaucus, nu en maritim Signalstation.
Historie. G. er opr. en gr. Koloni, der
efter Sagnet er anlagt af Æneas og opkaldt
efter hans Amme Cajeta. I Oldtiden var den
p. Gr. a. sin smukke Beliggenhed ved den
pragtfulde G.-Bugt søgt som Sommeropholdssted,
og dens Omgivelser vrimlede af Villaer,.
Templer og Mausoleer. Da Antoninus Pius
anlagde dens ypperlige Havn, tog Byen betydeligt
Opsving. Senere stod G. en Tid under
byzantinsk Herredømme, blev derpaa en Republik
og senere et Hertugdømme under Pavens
Overhøjhed, indtil den 1435 blev erobret af Alfons
V af Aragonien, hvorved den blev forenet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
