Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaia - Gaia, Villa nova de - Gaiaktræ - Gaia sciensa - Gaidīnsyre - Gaidoz, Henri - Gaikovar - Gail - Gail, Jean Baptiste og Jean François - Gailer, J. - Gailhabaud, Jules - Gailhard, Pierre - Gaillac - Gaillard, Claude Ferdinand - Gaillard, Gabriel Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
raader samme Dobbelthed, som ovenfor er
omtalt: G. afbildes dels som fuldt personificeret,
selvstændig Gudinde, dels som bundet til det
Element, hun repræsenterer. Det skønneste
Billede af denne Art findes paa den pergameniske
Alterfrise: her hæver G. sig til Midien op over
Jordfladen og anraaber om Skaansel for
Giganterne. Til den første Række hører derimod
nogle Fremstillinger, der viser G. siddende med
Børn paa Skødet ell. staaende med et Barn,
som trykker sig ind til hende, ell. hvilende
paa Jorden med Blomster, Frugter o. l. i sine
Arme.
C. B.
Gaia, Villa nova de, By i det nordlige
Portugal, Provinsen Entre Douro e Minho,
ligger paa en Høj ved venstre Bred af Douro lige
over for Porto, med hvilken den er forbundet
ved en Bro, og i hvilken By den nu er
indlemmet G. driver Industri og Handel med Vin.
H. P. S.
Gaiaktræ se Dipteryx.
Gaia sciensa eller gai saber, egentlig
»munter Videnskab«, den provençalske
Middelalders Betegnelse for Trubadurdigtningen, i
Modsætning til f. Eks. Teologi og Filosofi. I
vore Dage har Udtrykket paany faaet en
udstrakt Anvendelse om moderne provençalsk og
katalansk Digtning.
J. K. L.
Gaidīnsyre [gaj-], se Hypogæasyre.
Gaidoz [gæ’dås], Henri, fr. Keltolog og
Mytolog, er født 1842 i Paris, studerede i Paris
og 1865—66 i Berlin, foretog fl. videnskabelige
Rejser til Wales og Irland (bl. a. 1870) for at
studere de keltiske Sprog; 1872 blev han
Professor i Etnografi og Geografi ved Ècole libre des
Sciences poliliques i Paris; 1876 forflyttedes
han til Ècole pratique des Hautes-Études som
Professor i keltiske Sprog og Litteratur. 1870
grundede han Revue Celtique og 1877 med E.
Rolland Tidsskriftet: Mélusine, revue de
mythologie, littérature populaire, traditions et usages,
der særlig behandler Folklore. Desuden har
G. skrevet mange Afhandlinger i Revue des
Deux Mondes, Revue Archéologique og andre
Tidsskrifter. 1879 udgav G.: Esquisse de la
religion des gaulois; 1881: La Religion gauloise et
le gui de chêne; 1885: Les Religions de la
Grande Bretagne; 1886: Étude de la mythologie
gauloise; 1887: La rage et St. Hubert. Med P.
Scbillot udgav G. Le Blason populaire de la
France (1884) og Bibliographie des traditions
et de la littérature des Francs d’outre-mer
(1886).
V. S.
Gaikovar se Guikovar.
Gail [ga^il], Biflod til Drav, udspringer paa
de karniske Alper i Tyrol, træder ind i Kärnten
og udmunder ved Villach, I højre Bred optager
den Gailitz.
G. Ht.
Gail [ga.j], 1) Jean Baptiste
(1755—1829), fransk Hellenist, fra 1791 Professor i
græsk Litteratur ved Collège de France, fra
1815 Konservator i det kgl. Biblioteks
Haandskriftafdeling, har foruden talrige Udgaver af
græske Forfattere skrevet to større Værker:
Le philologue, ou recherches historiques,
géographiques, militaires, etc. (24 Bd, 1814—28) og
Géographie d’Hérodote, etc. (2 Bd, 1823). Litt.:
Dacier, Mémoires de l’académie d’inscriptions,
Bd IX).
2) Jean François, (1795—1845), ovenn.’s
Søn og Filolog ligesom Faderen, har besørget
en Udgave af Geographi Graeci minores (3 Bd,
1826—31).
K. H.
Gailer, J., se Geiler.
Gailhabaud [gaja’bo], Jules, fr.
Arkitekturhistoriker, f. 1810 i Lille, d. 15. Apr. 1888 i
Paris, uddannedes som Købmand, men opgav
Handelen for at studere Kunsthistorie og
Arkæologi. Hans Hovedværk er Monuments anciens
et modernes (1839—50), en rigt illustreret
Arkitekturhistorie, hvortil slutter sig L’archiiecture
du V au XVII siècle (1856—66). Desuden har
G. grundlagt Revue archéologique 1844.
C. A. J.
Gailhard [ga’ja.r], Pierre, fr. Operasanger
(Bas) og Direktør, f. 1. Aug. 1848 i Toulouse,
Elev af Paris-Konservatoriet, debuterede 1867
paa Opéra comique, gik 1871 til den store
Opera, hvor han første Gang optraadte som
Mefistofeles i »Faust«, og blev 1884, sammen med
Ritt, ansat som Direktør for Operaen. 1891 gik
begge af, og afløstes af Bertrand, der
imidlertid 1893 optog G. som Meddirektør. Efter
Bertrands Død 1899 beholdt G. som Enedirektør
Ledelsen indtil 1908.
S. L.
Gaillac [ga’jak], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Tarn, Hovedstad i Arrondissementet
G. (Languedoc), har (1911) 7269 Indb.,
flere interessante Renaissancebygninger og to
smukke Kirker fra 13. Aarh. Industrien omfatter
Kalkbrænderi og Savskæreri, og der drives
Handel med Korn, Frugt og Vin. G. er kendt for
sin Rødvin. Byen er vokset op omkr. det i 7.
Aarh. grundede Kloster St Michel.
G. Ht.
Gaillard [ga’ja.r], Claude Ferdinand,
fransk Kobberstikker og Maler, f. i Paris 7.
Jan. 1834, død smst. 19. Jan. 1887, besøgte
Kunstakademiet og var Elev af Cogniet; han
vandt 1856 Rom-Prisen som Kobberstikker og
senere fl. Medailler; ved sin Død var han
Præsident for Société des graveurs. G.’s Teknik er
en Blanding af Ætsning, Gravstik- og
Koldnaalsarbejde, og fortsættende
Henriquel-Dupont’s Værk indleder han en ny Æra for det
reproducerende Stik, idet han ligesom denne
med ualmindelig fin Forstaaelse trænger ind i
Originalens Aand. Han arbejder ofte med
næsten mikroskopiske Streger, men bliver dog
aldrig smaalig; i sine bedste Arbejder virker
han endog med en i nyere Kobberstikkunst
næppe overtruften Kraft i Modelleringen og
samlet malerisk Pragt.
Til hans Hovedblade hører Manden med
Nelliken efter Jan v. Eyck, Huset Orléans’
Madonna efter Rafael, Madonna med Donator
efter G. Bellini, Condottiere efter Ant. da
Messina, Gattamelata’s Statue efter Donatello,
Originalportrætter, blandt hvilke de mest
fremragende er Brystbillede af Pave Leo XIII og af
andre kendte Gejstlige. Flere af hans Blade er
udførte for Gazette des Beaux-arts. G. virkede
ogsaa som anset Maler uden dog i denne
Egenskab at naa op i første Række.
S. M.
Gaillard [ga’ja.r], Gabriel Henri, fr.
Historiker (1726—1806), har skrevet en stor
Række Værker dels af historisk, dels af alm.
litterært Indhold. Blandt hans historiske
Værker kan nævnes: Histoire de François I (7 Bd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
