Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galatz - Galaxias - Galaxidhion - Galba - Galbanum - Galbulidæ - Gald - Galdar - Galde (uddød norsk Adelsslægt) - Galde (Vædske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den tidligere Frihavn blev ophævet 1883. —
Under Tyrkernes Herredømme var G. en
ubetydelig By, der kun havde Interesse ved de
talrige Kampe, der blev leverede om den
mellem Tyrkerne og Russerne, saaledes 1769, 1789
og 1828. 1848—51 holdt Russerne den besat,
ligesaa i Beg. af Krim-Krigen 1853; de afløstes
af Østerrigerne 1854—57. Russerne gik her 22.
Juni 1877 over Donau.
C. A.
Galaxias [-’laksias], se Laksegedder.
Galaxidhion [gala’ksiðiån], Galaxidi,
Havneby i Grækenland, Nomos Ftiotis og
Fokis, ligger paa en lav Halvø, der skyder sig
ud i den korintiske Bugt paa den vestlige Side
af Amphissa-Bugten. Den har en god Havn,
Skibsværfter, Marineskole og store Rederier.
G. ligger, hvor den gl. lokriske By Oiantheia
ell. Euanthia laa. C. A.
Galba, Servius Sulpicius, rom.
Kejser (68—69), f. i Nærheden af Terracina 5 ell. 3
f. Kr., d. i Rom 15. Jan. 69. Han var af gl
patricisk Slægt, blev Prætor 20 og derpaa
Statholder i Aquitanien, Konsul 33 og senere
Statholder i Øvregermanien, Afrika og til sidst
(60—68) i Hispania Tarraconensis, hvor han,
i hvert Fald i de første Aar, styrede med stor
Strenghed. Paa Opfordring af Julius Vindex,
Statholder i Gallia Lugdunensis, rejste han sig
68 til Opstand mod Nero og lod sig proklamere
som Senatets og Folkets (i St f. Nero’s) Legat,
men, meget imod hans Villie, udraabte hans
Soklater ham selv til Kejser. Da Vindex’
Opstand var blevet knust af Verginius Rufus,
Statholder i Øvregermanien, opgav G. først al
Tanke om at bestige Kejsertronen, men da
han fik at vide, at Prætoriangarden i Rom
tilskyndet af sin Præfekt Nymphidius Sabinus
havde udraabt ham til Kejser, og at Nero
havde dræbt sig selv, tog han imod Valget og
begav sig til Rom. Her forstod han dog ikke
at gøre sig afholdt; Folket, som var vant til
Nero’s glimrende Fester, syntes ikke om den
gerrige gamle Mand, tilmed da han tillod sine
Yndlinge at berige sig, og Prætorianerne blev
snart misfornøjede over, at han ikke vilde
udbetale dem det uhyre Pengebeløb, som Sabinus
havde lovet dem i hans Navn. Da ogsaa
Tropperne i Nedregermanien gjorde Opstand under
Ledelse af Statholderen Aulus Vitellius, søgte
G. at styrke sin Stilling ved at adoptere den
unge Calpurnius Piso og derved betegne ham
som sin Efterfølger, men Marcus Salvius Otho,
som hidtil havde støttet G., følte sig herved
forbigaaet, og da han forstod at vinde Garden
for sig, kom det til et Oprør, hvorunder G.
og Piso blev dræbte, medens Otho blev udraabt
til Kejser.
H. H. R.
Galbanum, den indtørrede Mælkesaft af
Ferula galbaniflua og F. rubricaulis fra
Persien og Egnen Ø. f. Aral-Søen. G. indeholder
c. 60 % af en i Alkohol opløselig Harpiks, 20
% Gummi og c. 8 % af en æterisk Olie, der
giver G. en gennemtrængende aromatisk Lugt.
En blød ell. næsten flydende G., hvis
Stamplante er ukendt, indeholder indtil 20 % Olie.
Farven er lysegul til brun, Smagen bitter. G.
benyttes i ringe Mængder i Medicinen til Plastre
og som menstruationsbefordrende Middel.
K. M.
Galbulidæ, se Glansfugle.
Gald forekommer som Benævnelse paa en
Khppevej ell. stejl Vej i Fjæld ell. Bakke fl.
St. i Norge, navnlig paa Vestlandet. Mest
bekendte er G. i Lærdal i Sogn mellem Stationerne
Husum og Blaaflaten, hvorover Vejen mellem
Vestlandet og Østlandet har ført i umindelige
Tider. De ældste G. gik højt oppe i Fjældsiden
paa Elvens højre Bred; omkr. Aar 1800 blev
de lagt længere ned i Fjældet paa samme
Side, derpaa gik man 1840 over paa den
venstre Bred, men fremdeles oppe i Højden (paa
Selsaasen) og med bratte Bakker og daarlige
Broer; først 1878 anlagdes den ny Chaussé, der
ligeledes følger Elvens venstre Bred. Den er
paa lange Strækninger mineret ud i
Fjældvæggen og mangen Gang farlig at passere om
Vinteren for Sneskred, hvorfor den gamle Vej
fremdeles vedligeholdes. — En anden bekendt
G. er Sønnereims-G. i Aurland i Sogn,
hvorover Fjældovergangen til Hallingdal fører.
Vejen dannedes her tidligere af Bræder, som
var lagt paa tynde, i Rifter i Fjældet indkilede,
Birkestammer; den var uden Rækyærk og paa
sine St. saa brat, at det ikke var muligt at
sidde paa Hesten ned over Bakke. Ogsaa
denne Vej er nu for en større Del omlagt og
sprængt ind i Fjældet; kun en liden Strækning,
Næsbøgalden, hvilende paa Birkestammer
højt over Næsbøvandet og fortsættende i en
32 Trin høj Stige, vidner endnu om
Kommunikationernes Tilstand paa denne Kant af Landet
før i Tiden. — Endnu en tredje G. er
velkendt for Turister; det er de Bakker, som
under Navn af Fortun G. fører fra Fortun
i Lyster op til Overgangene til Jotunheimen.
(J. F. W. H.). M. H.
Galdar, se Gran Canaria.
Galde, uddød norsk Adelsslægt, der i 16.
Aarh. kom til Danmark, og hvis Vaaben var
en af tre røde Stjerner omsat blaa Sparre i
Sølv Felt, paa Hjelmen to af Sølv og blaat delte
Vesselhorn. Aasulf i Biskopsrud nævnes 1322.
Norges Riges Raad, Hr. Svend G., der var
død 1499, var Fader til Statholder
søndenfjelds og Lensmand paa Akerhus, Hr. Oluf
G. og til Hr. Gude G. (død 1553); de var
begge Rigsraader og sluttede sig til Frederik
I. Den sidstnævnte var Fader til Admiralen
Christoffer G. (død 1555).
P. B. G.
Galde er den Vædske, der afsondres af
Legemets største Kirtel, Leveren. Den dannes af
Levercellerne og bortføres fra disse igennem
Galdehaarrørene (Galdekapillærerne), der atter
samles i større Galdegange og tilsidst i en
enkelt, »Levergaldegangen« (ductus hepaticus).
og føres gennem denne for Menneskets og
mange Dyrs Vedk. til Galdeblæren, af hvilken
den atter udtømmes gennem Tarmgaldegangen
(ductus choledocus), der udmunder sammen
med Bugspytkirtelens Udførselsgang i den
øverste Del af Tarmen. Hos andre Pattedyr
mangler Galdeblæren fuldstændig, f. Eks. hos
Hesten, Kamelen, Elefanten o. fl. a. Hos en
Del andre Dyr er Galdegangen spaltet, og
undertiden staar da en af Grenene i Forbindelse
med en Galdeblære, medens den anden
munder direkte ud i Tarmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
