Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 335 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galde (Vædske) - Galdebefordrende Midler - Galdeblære - Galdebrækning - Galdebær - Galdefarvestoffer - Galdefeber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhold giver følgende Analyse (af Hammarsten).
I 100 Dele G. (Levergalde) fandtes:

Faste Stoffer	2,52
Vand	97,48
Farvestof og Mucin	0,53
Galdesure Alkalier	0,93
Taurokolsurt Alkali	0,30
Glykokolsurt Alkali	0,63
Fedt, Sæber, Lethin	0,15
Cholesterin	0,63
Salte	0,83

I Galde fra Galdeblæren findes langt flere
faste Stoffer (16—17 %).

G.’s Betydning i Organismen har
været et længe omstridt Spørgsmaal i
Fysiologien. De ældre Fysiologer saa i G. en
Fordøjelsesvædske af stor Betydning. Den nyere Tids
Undersøgelser har gjort dette noget tvivlsomt.
For Fordøjelsesprocessen er Galdens Betydning
langt ringere end de øvrige Kirtelsekreters,
som udgydes i Tarmkanalen. Dog bidrager
Galden i ikke ringe Grad til Fedtstoffernes
Fordøjelse ved at holde disse Stoffer i Emulsion og
til Dels i Opløsning, saa at de kan paavirkes
af Bugspyttets fedtfordøjende Ferment (se
Fordøjelse, Bugspyt). Vore Kundskaber om
G.’s Sammensætning og dens specifikke
Bestanddele taler for, at den snarest gør Tjeneste
som et Ekskret, gennem hvilket en Del
Slutprodukter af Stofskiftet udskilles af Organismen.
Galdesyrerne med deres betydelige
Indhold af Kvælstof — for Taurokolsyrens
Vedkommende tillige af Svovl — viser hen til, at
de er opstaaede ved Æggehvidens
Sønderdeling i Organismen.
Galdefarvestoffernes Sammensætning saavel som deres kemiske
Reaktioner og fysiologiske Forhold synes
utvivlsomt at bevise, at de skyldes
Sønderdeling af Blodets Farvestof. Ved Spaltning af
Blodfarvestoffet (se Blod) opstaar først
Hæmatin, af hvilket der atter under Optagelse af
Vand og Afspaltning af Jern dannes Bilirubin.
For den samme Opfattelse taler det Forhold,
at Galdeafsondringen allerede begynder paa et
tidligt Stadium i Fosterets Liv (hos Mennesket
i 3. Maaned), medens de egentlige
Fordøjelsessafters Afsondring først begynder ved
Fødselen og i større Udstrækning endog først nogen
Tid efter denne. I Tarmen omdannes
Galdefarvestofferne til Urobilin og lignende brunlige
Farvestoffer, som giver Afføringen dens Farve.
Ved Febersygdomme, Leversygdomme o. a. kan
dette Farvestof opsuges fra Tarmen og træde over
i Urinen, men normalt sker det ikke (Urinens
Farvestof, Urokrom, er af en hel anden Art).
Dannes der ved sygelige Tilstande (visse
Blodsygdomme) saa megen Galde (p. Gr. a. stærkt
Henfald af Hæmoglobin, Galdefarvestoffernes
Modersubstans), at Leveren ikke kan afsondre
det alt, gaar Galden over i Blodet, og der
opstaar Gulsot (Icterus). Gulsot opstaar hyppigere
ved, at Galdens Udførselsgange er spærrede p.
Gr. a. Betændelse, Sten o. a. Naar der i
saadanne Tilfælde ingen Galde kommer ned i
Tarmen, bliver Afføringen graa og kommer til at
indeholde meget ufordøjet Fedtstof (hvilket bl.
a. viser G.’s Betydning for Fedtfordøjelsen),
som let gaar i Forraadnelse og giver
Afføringen en hæslig Lugt. Galden virker svagt
desinficerende (bakteriedræbende).
(S. T.). L. F.

Galdebefordrende Midler, Medikamenter,
der forøger Galdeafsondringen. Rabarber har
særlig Navn som saadant; men ogsaa om de
fleste andre Afføringsmidler gælder det, at de
fremkalder forøget Udtømmelse af Galde i
Tarmen.
Lp. M.

Galdeblære (vesīca fellea) er en pæreformet
Blære af 8—10 cm’s Længde, 4—5 cm’s
største Bredde og med et Rumindhold af 30—50
Kbcm.; den ligger i en særlig Fordybning paa
Leverens Underflade, med den butte Ende
(fundus) vendende fortil og berørende
Bugvæggen omtr. ved Spidsen af 10. Ribben paa højre
Side, medens den spidse Ende af Blæren
vender lige bagud og jævnt gaar over i den tynde,
3—4 cm lange Galdeblæregang (ductus
cysticus). Denne sidste forener sig med
Leverens Udførselsgang, Levergangen (ductus
hepaticus) til den fælles Galdegang (ductus
choledochus), hvorigennem Galden har Afløb
til Tolvfingertarmen. — G.’s Vægge dannes af
en fin, netformet rynket Slimhinde, som
indeholder Muskeltraade. G. fyldes med Galde, der
kommer fra Leveren gennem Lever- og
Galdeblæregangen. Under Fordøjelsen presses Galden
ved de omtalte Muskeltraades Sammentrækning
atter fra G. gennem Galdeblæregangen og
Galdegangen ud i Tarmen (se iøvrigt Lever).
S. B.

Galdebrækning, Opkastning af galdeblandet
Maveindhold, finder jævnlig St., naar
Opkastningen er meget heftig.
H. I. B.

Galdebær (Bryōnia L.), Slægt af
Græskarfamilien, fleraarige Urter med underjordisk
Knold, der er dannet af Hovedroden og den
hypokotyle Stængel. Bladene er stilkede og
haandlappede ell. -fligede; ved hvert Blad findes
en ugrenet Slyngtraad (det ene Forblad), ved
hvilken Planten klatrer, en Blomst ell. tillige
en lille Blomsterstand og et vegetativt Skud.
De smaa Blomster er særkønnede, har et
klokkeformet Bæger og en hjulformet, grøngul
Krone. Frugten er et kuglerundt Bær med faa
Frø. 8 Arter, især udbredte i
Middelhavslandene; 2 gaar op i Mellem- og Nordeuropa.
Enbo-G. (B. alba L.) har haandlappede Blade,
enbo Blomster og sorte Bær; Hunblomsternes
Bæger er lige saa langt som Kronen.
Tvebo-G. (B. dioeca Jacq.) har haandfligede Blade,
tvebo Blomster og røde Bær; Hunblomstens
Bæger er kun halvt saa langt som Kronen. Begge
bliver l½—3 m høje, blomstrer i Juni—Aug. og
vokser, vistnok oprindelig indførte, vildt i
Danmark, den første hist og her, den sidste er
meget sjælden; de findes især i Nærheden af
Byer og langs Gærder. Enbo-G. var tidligere
en vigtig officinel Plante. Begge Arter maa
betegnes som giftige; i alt Fald bør Bærrene
ikke spises.
A. M.

Galdefarvestoffer se Galde.

Galdefeber er Samleudtryk for forsk.
Tropesygdomme, naar de lejlighedsvis optræder
med Opkastning af galdefarvet Slim. Særlig
benyttes denne Betegnelse for de sygelige
Tilstande af denne Natur, som kan opstaa hos
Malariapatienter.
H. I. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>