Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 342 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galenos - Galenstock - Galeobdolon - Galeocerdo - Galeodes - Galeon - Galeopitek

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chievitz, »Anatomiens Historie«, 1904. Hos G.
Rasch: »Udvalg af de ældste medicinske
Klassikeres Skrifter« (Kria, 1887) findes Udtog af
G.’s Skrifter. Jul. Wiberg: »Galen« (1910)
giver en omfattende Skildring af G.’s Liv og
Lære, og samme Forf. har i »Hjerneanatomien
hos Galen og Ali Abbas« (1913) og i »Kriselæren
i Oldtidens Medicin« (1916) givet Bidrag til
Forstaaelsen af G.’s Bet.; smlg. Ilberg: »Aus
Galens Praxis« (1905).
J. S. J.

Galenstock [’ga.l_ən∫tåk], en af de vigtigste
Bjergtoppe i Damma-Gruppen i Bernalperne,
3597 m, paa Grænsen af de schweiziske
Kantoner Wallis og Uri.
G. Et.

Galeobdolon, se Barsvælg.

Galeocerdo, se Hajer.

Galeodes, se Solpugidæ.

Galeon, en i den senere Middelalder meget
benyttet Skibstype. G. var et stort, tremastet
Skib med fyldige Linier og en flad Agterhæk,
der byggede højt op over det øvrige Skibsskrog.
De saakaldte Sølvgaleoner brugtes til at
overføre ædle Metaller fra Amerika til Spanien;
paa Grund af deres Ladningers Kostbarhed var
disse G. ofte Genstand for fjendtlige
Orlogsskibes og Kaperes Efterstræbelser og var derfor
kraftigt armerede.
H. P. C.

Galeopitek (Galeopithēcus) en lille
Pattedyrslægt, der danner en egen Familie
(Galeopithecidae) og endog en særlig Underorden
(Dermoptera) indenfor Insektædernes Orden. G.
er omtrent af en lille Kats Størrelse; Hovedet

Galeopithecus

.

hundeagtigt med store Øjne og ret smaa,
oprette Øren. Halsen slank og lang, Kroppen
langstrakt; særlig ejendommelig er den bl. a.
derved, at en stor tæthaaret Flagrehud er
udspændt fra Kropsiderne ud mellem de ret
lange og spinkle For- og Baglemmer, der er
længere og mere fri af Kroppen end hos andre
Insektædere; Flagrehud findes ogsaa fra Hagen
langs Halsen ud til Fingrene og mellem
Bagbenene og den ret lange Hale; de lange
kraftige Fingre og Tæer er ligeledes forbundne
med en Hud lige ud til de kraftige og krumme,
men korte, høje og stærkt sammentrykte Klør,
som Dyret formaar at trække tilbage, naar de
ikke bruges; Tommelen kan ikke modsættes de
øvrige Fingre, men er anbragt i Plan med
disse; de store Haand- og Fodsaaler er nøgne.
4 Patter, siddende paa Brystets Sider.
Tænderne meget ejendommelige; de 4 Fortænder
i Overmunden har lappet Kant og sidder, 2
paa hver Side, med et bredt tandløst
Mellemrum; Hjørnetænderne og første Kindtand
savtakkede, de øvrige Kindtænder spidstakkede;
højst ejendommelige er Fortænderne i
Undermunden, idet de er fremadrettede, brede,
flade og dybt kamformede, delte ved 8—10
smalle, dybe Indsnit. Hovedskallen, der i Form
minder om Halvabernes, har en ikke bagtil
lukket Øjering. Som hos udprægede
Planteædere er Tyktarmen lang og Blindtarmen meget
stor. Udbredt i det indiske Øriges Skove (Java
Sumatra, Borneo, Filippinerne og paa
Malakka op til Tenasserim). Natdyr, der
behændigt klatrer hen ad Grenene; Dagen tilbringer
de sovende, idet de hænger i Kløerne paa en
Gren ell. Træstamme enten blot med Byggen
nedad ell. som Flagermusene med Hovedet
nedad; henimod Solens Nedgang kommer de i
Bevarelse og ses da i mærkelig glidende Flugt
svæve fra Træ til Træ, idet de med udspilet
Flagrehud, selv med ringe Fald, gør mægtige,
indtil 70 m lange, svævende Spring; paa
Jorden, hvor de kun kravler med Besvær, kommer
de sjældent ell. aldrig. Føden hovedsagelig
Blade og unge Frugter. Ungen fødes blind og
nøgen og bæres om af Moderen, fastklamret til
dennes Bryst. Kødet er velsmagende og spises
gerne af de Indfødte, Skindet bruges som
Pelsværk. Kun to Arter: Kaguang’en (G.
volans), hvis korte, bløde og tætte Pels paa
Oversiden er olivenbrunlig med brunrødlige
Partier over Lemmerne, overalt med fine
mørke Striber og graalige, gullige og renhvide
Smaapletter, der giver Dyret megen Lighed
med en mosgroet Grenstump ell. lign. og
derved om Dagen yder det Beskyttelse mod dets
Fjender; denne Art er den almindeligste og
videst udbredte; lidt afvigende i Formen af
Overmundens Fortænder er den noget mindre G.
philippinensis. — Som saa mange andre
enkeltstaaende Typer har G.’s Plads i Systemet
været meget omstridt; Linné herførte den
saaledes til Halvaberne under Navnet Lemur
volans (Flagremaki), andre regnede den
mellem Rovdyrene, andre til Pungdyrene, og
mange har, selv i nyere Tid, henført den til
Flagermusene, idet de ansaa den for en Begyndelse
til Flagermustypen. G. kan vel give nogen
Forestilling om, hvorledes Flyvehuden har været
hos de første Flagermus, men der er intet
nærmere Slægtskab med disse; bl.
Insektæderne maa dens nærmeste Slægtninge vel søges
mellem Træspidsmusene (Tupajidae). (Litt.: H.
Winge, »Jordfundne og nulevende
Flagermus« [i E Museo Lundii 2. I. S. 41]; Leche
»Ueber die Säugethiergattung Galeopithecus«
[»Sv. Ak. Handl.«, Bd 21, 1886]).
R. Hg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>