Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galle - Galle (hos Hesten) - Galle (se Point de Galle) - Galle, Philip og Theodor og Cornelius og Cornelius - Gallé, Émile - Galle, Johann Gottfried
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Svampe fremkaldte Rodknolde hos
Bælgplanter, Æl (Fig. 8), Pors, Sandtidse m. fl.
Visse G. anvendes i Teknikken p. Gr. a.
deres store Indhold af Garvestoffer.
(Litt.: Küster, »Die Gallen der Pflanzen«
[Leipzig 1911]; Samme, »Pathologische
Pflanzenanatomie«, 2. Opl. [Jena 1916]; Houard,
Les zoocécidies des plantes d’Europe et du
bassin de la Méditerranée [Paris 1909]; Ross
»Die Pflanzengallen Mittel- und Nordeuropas«
[Jena 1911]; Sofie Rostrup, »Danske
Zoocecidier« [Vid. Medd. fra den naturh. Forening,
1896]).
F. K. R.
Galle kaldes de hos Hesten saa hyppig
forekommende »kolde« Vædskeansamlinger i
Ledsækkene, Seneskederne og enkelte af
Slimsækkene. Ansamlingerne betegnes som »kolde«,
fordi de under alm. Omstændigheder ikke
frembyder Tegn paa akut Betændelse, de er
hverken ømme ell. af forøget Varme. G. udvikler
sig i Reglen ganske gradvis. Lidt efter lidt
udspiles den paagældende Ledkapsel eller
Seneskede af den sig ansamlende Vædske
(Synovi), og hvor de omgivende Væv (Sener,
Seneblade, Muskler o. s. v.) tillader det,
trænger G. sig frem under Huden som en større
ell. mindre, blød (fluktuerende), tilrundet, ret
skarpt begrænset, mere ell. mindre
svulstlignende Hævelse (deraf Navnet, som rimeligvis,
ligesom det tyske: Galle og det eng. gall,
stammer fra det lat.: galla, et Galæble). G. kan
imidlertid ogsaa være »Udgangen« af en akut
Betændelsesproces i en Seneskede ell. et Led,
i hvilket Udsvedningen (Ekssudatet). bliver
tilbage, efter at Betændelsessymptomerne har
tabt sig. En G. kan holde sig uforandret i
Aarevis; men ligesom den i Reglen er opstaaet ved
den Overanstrengelse, som de fleste arbejdende
Heste er udsatte for, navnlig naar de bruges
paa haard Vej (brolagte Gader), vil den
fortsatte Brug af Hesten som oftest medføre en
langsom forløbende, snigende Betændelse med
Fortykkelse (Forhærdelse, Induration) af G.’s
Vægge og deraf flg. Halthed. I
Overensstemmelse med hele den Maade, paa hvilken
Lidelsen udvikler sig, er det forstaaeligt, at den
ikke er let at helbrede, og Bedring er
overhovedet kun mulig i saadanne Tilfælde, hvor
Hesten kan skaanes for Arbejde. Nylig
opstaaede, endnu tyndvæggede G. kan undertiden
bringes til at svinde ved Massage, ved
Anlæggelse af Bind og Trykbandager, ved Brænding
(se Kauterisation) med ell. uden samtidig
Anvendelse af Trækmidler. Meget haardnakkede
Tilfælde lader sig endelig behandle operativt,
idet G. under fornøden Forsigtighed
(Antiseptik) kan aabnes og Vædsken udtømmes.
G. S.
Galle, se Point de Galle.
Galle [’ga£ə], nederlandsk
Kobberstikkerfamilie fra Antwerpen.
1) Philip G., f. 1537 i Haarlem. d. 1612 i
Antwerpen, hvor han 1570 optoges i
Malergildet. Hans mange Blade er gennemgaaende
dygtigt Haandværksarbejde efter lidet
interessante Originaler; højere hæver sig kun nogle
af hans Portrætter.
2) Theodor G., f. c. 1570 i Antwerpen,
d. smst. 1633, foreg.’s Søn og Elev, levede
længere Tid i Italien, og vendte hjem 1600.
Hans talrige Stik er uden egl. Kunstværd.
3) Cornelius G. den Ældre, f. i
Antwerpen 1576, d. smst. 1656, Søn og Elev af
ovenn. P. G. og uddannet videre i Rom, hvor
han udførte sine bedste Blade, som vidner om
god Forstaaelse af Originalerne og betydelig
tekn. Dygtighed; højest staar hans Stik efter
Rubens, saaledes »Judith og Holofernes«,
»Maries Besøg hos Elisabeth« og »Jesu
Himmelfart«, »Ecce homo« og »Senecas Død« samt
efter v. Dyck, derimellem Hovedværket »Jesus
bærer sit Kors«.
4) Cornelius G. den Yngre, f. 1600 i
Antwerpen, Søn og Elev af foreg., stak nogle
ret tarvelige hist. Blade efter Rubens og
dennes Elever samt gode Portrætter, hvoraf de
bedste er optagne i v. Dyck’s Ikonografi.
S. M.
Gallé [ga’le], Émile, fr. Glasfabrikant og
kunstindustriel Tegner, f. 1846 i Nancy, hvor
hans Fader var Fajancefabrikant, d. 23. Aug.
1904 smst. Efter at have studeret Jura og
Filosofi, grundede han i sin Fødeby et større
Fabrikanlæg for Porcelæn, Møbler og særlig
Glassager, til hvilke han oftest selv leverede
Tegningerne, og i den sidstnævnte Kunstgren
opnaaede han megen Berømmelse, især paa
Verdensudstillingen i Paris 1889. G.’s
Krystalvarer, Vaser, Kander, Skaale er vel
paavirkede af jap. Kunst, men dog prægede af en
stærk personlig Karakter. G. vilde være
original, og han blev virkelig en af det moderne
Kunsthaandværks Foregangsmænd. Sine
Motiver, Blomster og Insekter, hentede han
direkte fra Naturen; sine rige Farvevirkninger
frembragte han ved mangefarvede
Overfangshinder, Inkrustation, Krystalslibning og
Ætsning, saaledes at Ornamenterne fremtræder i
svagt, men rigt farvespillende Relief. Hans tekn.
og kunstnerisk fremragende Arbejder er senere
eftergjorte rent fabriksmæssigt. 1908 udgaves
en Samling Kunstafhandlinger af G., Écrits
pour l’art. Monografi af L. Fourcard 1903.
C. A. J.
Galle, Johann Gottfried, tysk
Astronom, f. 9. Juni 1812 i Nærheden af Wittenberg,
d. 10. Juli 1910 i Potsdam, studerede 1830—33
Matematik og Naturvidenskab i Berlin, blev
1835 Observator ved Observatoriet smst. og
promoverede 1845 med Afh. Olai Roemeri
triduum; Oversendelsen af dette Skrift til
Leverrier gav Anledning til at meddele G.
Resultaterne af de da netop færdige Beregninger
over den transuraniske Planet, hvilke satte
G. i Stand til samme Dag, han fik Leverrier’s
Brev, 23. Septbr 1846, at finde denne Planet
(Neptun). G.’s talrige Planet- og
Kometobservatiuner (han har fundet 3 ny Kometer: 2.
Decbr 1839, 25. Jan. og 6. Marts 1840) er
publicerede i Fagskrifter, 1851—97 var G. Prof.
i Astronomi ved Univ. i Breslau og Direktør
for Observatoriet, men dettes instrumentelle
Udstyr bragte G. væsentlig over i magnetiske
og meteor. Studier ved Siden af astron.
Regnearbejder. 1873 foreslog G. at bestemme
Solparallaksen ved samtidig Observation paa den
nordlige og sydlige Halvkugle af de smaa
Planeter i Opposition i St f. Mars, og denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
