Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallikanske Kirke - Galli-Marié - Gallinago - Gallinas - Gallinazo - Gallinula - Gallinæ - Gallipoli (By i Syditalien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik som de første bl. de germanske Folk over
til Romerkirken, men deres Konger hævdede
altid deres Selvstændighed over for Paven, og
Karl den Store afgjorde paa sine Rigsdage rent
kirkelige Sager uden Pavens Mellemkomst. De
fr. Biskopper støttede Kongerne, de hævdede
sig som Apostlenes Efterfølgere lige saa vel
som Paven, der kun var den første bl.
Ligemænd, og satte et biskoppeligt Aristokrati op
mod det pavelige Monarki. Man har ment, at
Gallikanismens Fordringer blev formulerede af
Ltidvig den Hellige i den saakaldte pragmatiske
Sanktion af 1269, men den er utvivlsomt et
Falskneri fra 15. Aarh. Da den fr. Kongemagt
i 14. Aarh. fik afgørende Indflydelse paa
Pavemagten (Pavernes bab. Fangenskab i Avignon
1309— 77), steg dens og de fr. Biskoppers
Selvfølelse over for Rom, og da Pavesøndringen
indtraadte i Slutn. af 14. og Beg. af 15. Aarh.,
syntes Gallikanismen at skulle sejre.
Kirkeforsamlingerne i Pisa (1409), Kostnitz (1414—18)
og Basel (1431—49), hvor det fr. Præsteskab
var ledende, hævdede, at Kirkeforsamlingerne
stod over Paven ɔ: det biskoppelige Aristokrati
skal sættes i St f. det pavelige Monarki, og
1438 afsluttedes den pragimatiske Sanktion i
Bourges mellem Pave Eugen IV og Kong Karl
VII, hvorved 23 af Basel-Koncilets
Beslutninger gjordes til fr. Rigslov, saaledes flg.: Paven
maa ikke modtage Afgifter for Stadfæstelsen
af Bisper og Prælater, han maa ikke reservere
sig Besættelsen af de kirkelige Embeder,
Annaterne skal afskaffes, der maa kun appelleres
fra Gejstlige til Paven i sidste Instans, et alm.
Kirkemøde staar over Paven. Den pragmatiske
Sanktion af 1438 blev sat til Side af Ludvig
XI, for at han derved kunde vinde Paven for
Huset Anjou i Neapel, og Brodden blev taget
af den ved det Konkordat, som Frants I
sluttede med Pave Leo X i Bologna 1516, men det
fr. Præsteskab og Folk holdt fast paa den og
gjorde længe Modstand mod Jesuitterne,
Ultramontanismens Bærere. Af Trient-Koncilets
Beslutninger vilde Frankrig kun godkende dem,
der var i Overensstemmelse med den g. K.’s
gl. Rettigheder. 1594 sammenfattede Pierre
Pithou (i Libertés de l’église gallicane) den g.
K.’s Fordringer i flg.: Paven har i Kongens
Stat intet at sige i det verdslige, og i det
aandelige kan han intet beslutte, som strider
mod de af Staten godkendte Kirkemøder. I
Bossuet fik Gallikanismen sin fuldgyldigste
Repræsentant. P. Gr. a. Striden med Pave
Innocens XI om den fr. Konges gl. Ret til at
besætte de lavere Embeder i de bispeløse
Stifter sammenkaldte Ludvig XIV det fr.
Præsteskab til et Møde i Paris (1681—82), og paa det
vedtoges de af Bossuet opstillede fire
Sætninger (quatuor propositiones cleri gallicani) som
den g. K.’s Grundrettigheder: 1) Paven har i
verdslige Sager ingen Ret over Fyrster og
Konger, han kan ikke løse Undersaatterne fra
deres Troskabsed, 2) han staar under de alm.
Kirkemøder, 3) hans Magt er i Frankrig
indskrænket af de alm. Kirke- og Rigslove, 4)
og i aandelige Sager er hans Dom kun gyldig,
naar den er i Overensstemmelse med de alm.
Kirkemøder. Paven vilde naturligvis ikke
godkende disse fire Sætninger og nægtede at
stadfæste de nyudnævnte Bisper, og Ludvig XIV
tog dem derfor tilbage 1693 uden dog at
ophæve dem. I det fr. Præsteskabs borgerlige
Forfatning af 1790 hævdedes de gallikanske
Paastande, som i 18. Aarh. havde faaet
Tilhængere i Tyskland (se Hontheim) og i Italien,
men de gallikanske Rettigheder borthvirvledes
i Revolutionens Storme. Da Napoleon
Bonaparte ordnede de kirkelige Forhold ved
Konkordatet af 1801, bestemtes, at alle de gamle
Bisper skulde afsættes, hvorved Bærerne af den
gl. Tradition maatte vige, og Gallikanismen, der
mere hvilede paa Tradition end paa
retsgyldige Love, fik sit Grundskud til Trods for de
organiske Artikler af 1802, der bestemte, at
alle Lærerne ved Præsteskolerne skulde
underskrive de 4 gallikanske Sætninger af 1682.
Napoleon brød sig ikke om Gallikanismen, i
hvis Sted han vilde sætte Cæsareopapismen, saa
naar han nogle Gange fremhævede den, var
det kun af Opportunitetshensyn. Med
Jesuitterordenens Genoprettelse 1814 og den alm.
Reaktion fik Ultramontanismen Vind i Sejlene,
forsvaret af Mænd som Bonald og de Maistre.
Ved Konkordatet 1817 blev Konkordatet af 1516
atter sat i Kraft, men 1819 blev det ombyttet
med Konkordatet af 1801. 1824 og 1826 lod
Regeringen alle Biskopper og Lærere højtidelig
erklære, at de holdt fast paa de fire
gallikanske Sætninger af 1682, men under de urolige
politiske og sociale Forhold i Frankrig i 19.
Aarh. har det fr. Præsteskab mere og mere
sluttet sig til Paven for at have et fast
Holdepunkt, og da det vatikanske Kirkemøde 1870
gjorde Læren om den pavelige Ufejlbarhed til
et Dogme, blev Gallikanismen hæretisk, og det
fr. Præsteskab bøjede sig om end nødtvungen
under Ultramontanismen. Den tredie Republiks
fjendtlige Stilling til den kat. Kirke har end
mere bidraget til at knytte det fr. Præsteskab
nøje til Rom, (Litt.: J. de Maistre, Les
libertés de l’église gallicane [Paris 1824]; Fr.
Huet, Le gallicanisme [Paris 1855]i Gérin,
Les deux pragmatiques, attribuées a saint
Louis [Paris 1869]; Puyol, Études sur la
renovation du Gallicanisme [I—II, Paris 1876];
Le Roy, Le gallicanisme au XVIII siècle
[Paris 1891]; Sicard, L’ancien clergé de France
[Paris 1893]; Fr. Nielsen, »Pavedømmet i
19. Aarh«, 2. Udg., I—II [1895—98]).
L. M.
Galli-Marié [ga’li-ma’rie], Célestine, f.
Marie de L’Isle, Novbr 1840 i Paris, d. Oktbr
1905 i Nizza, debuterede 1859 i Strassburg, og
var 1862—77 ansat ved Opera comique i Paris,
hvor hun navnlig udmærkede sig i Roller som
Mignon og Carmen. 1866 optraadte hun under
stort Bifald i London.
S. L.
Gallinago, se Bekkasiner.
Gallinas [ga’ljinas], Punta G., det
nordligste Forbjerg paa Sydamerikas Fastland,
ligger paa Spidsen af Halvøen Goajira, under 71°
40’ v. L. f. Grw. og 12° 25’ n. Br.
G. Ht.
Gallinazo, se Gribbe.
Gallinula, se Rørhøns.
Gallinæ, se Hønsefugle.
Gallipoli, By i Syditalien, Prov. Lecce,
ligger paa en lille Klippeø i Taranto-Bugten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
