Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galocher - Galois, Evariste - Galoner - Galop ell. Galopade - Galop (Hest)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G.’s Blomstringstid blev 14. og 15. Aarh.,
fordi Mændene bar stramtsiddende Sokkebrog
ɔ: Hoser og Sok i eet Stykke, med paasyede
Lædersaaler. Dertil kom de lange Snabler (se
Dragt, Fig. 17), der ragede 1/3 m ud for
Tæerne og krævede Undersko i fugtigt Vejr.
Paa deres Hæle satte Ridderen sine lange
Sporer, og med dens Snuder bankede han paa
lukkede Døre. De blev et af Fornemheds
Særkender. Samtidig med Bjældepynten (se Dragt
Fig. 22. Den knælende Dronning) gjorde de
Stormænds Fremtræden øredøvende, og saa
utaalelig var Støjen i galochebærende
Forsamlinger, at Raadet i Frankfurt a. M. 1451 vedtog
at samles uden G. Gangen i dem var
vanskelig og krævede særlige Trin, idet Foden løftedes
højt, Saalen parallel med Jordfladen. For
Datidens Malere var G. saa sammenvoksede med
Forestillingen om det ophøjede, at Gud Fader,
Søn, Jomfru Maria og fornemme Helgener
afbildedes med pragtfulde G. (smlg. Dragt,
Fig. 26, hvorpaa en af de hellige 3 Konger
triner frem i G. af Træ med høje Klodser under
Saalerne).
Efter Aar 1500 fik man G. med Saaler af
Kork ell. Læder ell. med et højt Jernstel
under. Franske Damer, navnlig de smaa, optog
dem efter spansk og italiensk Mode, ikke for
at beskytte Fødderne, men for at højne deres
Vækst, og da Skørterne dækkede, kunde de
lægge 1/3 m, ja mere til den. I 16. Aarh. steg
Brugen af G., da Fontangerne gik af Mode, og
Damernes Højde fra oven formindskedes med
1/3 m (se Fontange). 18. Aarh. forkastede
G. og nøjedes med høje Hæle paa Skoene, saa
at G. blev Almuens Særkende. Hos den har
Træskotøjet holdt sig til vore Dage, i
romanske Lande i sin oprindelige Form, i Norden
som Trætøfler (se Fodtøj). 1850 gik
kjøbenhavnske Damer endnu i G. med
Træsaaler, for Bøjeligheds Skyld delte i Stykker,
forbundne med Hængsler (Fig. 2). Herrerne havde
Lædergalocher, der traadtes paa, og en
Fjeder greb ind i et Hul i Hælen (Fjedergalocher).
Bernh. O.
Galois [gal’wa], Evariste, fr.
Matematiker, f. i Paris 25. Oktbr 1811, faldt i Duel 31.
Maj 1832. Skønt hans Liv kun blev kort, og
skønt hans videnskabelige Virksomhed i hans
sidste Aar hemmedes ved Deltagelse i det
politiske Liv og ved gentagne Fængslinger, som
hans yderliggaaende republikanske Anskuelser
paadrog ham, har han dog skabt sig et varigt
Ry som fremragende Matematiker. Dette
skyldes hans allerede i Skoletiden paabegyndte
Behandling af Spørgsmaalet om, hvilke
algebraiske Ligninger der kan løses algebraisk, d. v.
s. saaledes, at Rødderne udtrykkes ved
Ligningens Koefficienter alene ved Anvendelse af de
6 algebraiske Regningsarter. Det lykkedes ham
at opstille en nødvendig og tilstrækkelig
Betingelse for en saadan Løsning, hvilken
Betingelse han nærmere har udviklet for
irreduktible Ligninger, hvis Grad er et Primtal. G.’s
Afhandlinger, der foruden det nævnte Emne
behandler enkelte andre, er samlede i
Liouvill’e’s Journal (Bd XI 1846) og ogsaa udgivne
særskilt af E. Picard (1897); mellem dem er et
Brev, som han Dagen før sin Død skrev til sin
bedste Ven Auguste Chevalier, og hvori han
giver et kort Resumé af sine store Idéer. Nogle
til Akademiet indsendte Afhandlinger, der var
overgivne Lacroix og Poisson til Bedømmelse,
fik ikke den fulde Anerkendelse, som de
fortjente, paa Grund af den Korthed i Affattelsen,
hvortil Ønsket om at være koncis havde
forledet G.
Chr. C.
Galoner er svære, af Silke, Uld ell. Bomuld
vævede Baand, der bruges som Dekoration paa
Møbler og Draperier ell. sættes paa
Klædningsstykker, hvor de anbringes som Besætning paa
Sømme og Kanter. De kan ivæves med Sølv-
og Guldtraad, og med ell. uden dette er der
i Fortidens Klædedragt og Husudstyr gjort den
mest udstrakte Brug af dem. I Bronzealderen
Tid vikledes de som Baand om Frynser. Ordet
er fransk og kommer iflg. Littré af gallonum,
der dog oprindelig ikke var noget Baand, men
et Instrument til at ordne Haaret med. G. var
nemlig i 12. Aarh. Guldtraade, som flettedes
om og ind i det tvedelte Skægs fine Bukler, der
var tilvejebragte med Krøllejern. Det kaldtes
et galoneret Skæg, men baade Navnet og
Tingen G. er begge meget ældre. Indtil 1720
havde man kun fabrikeret G. ens paa begge
Sider. Da kom Law’s System i Frankrig; hele
dets Velstand ramlede sammen, og man fandt
nu paa billige G., som kun var arbejdede paa den
ene Side. De kaldtes spotvis galons du système.
G. anvendes endnu i Klædedragter, der ikke
er Mode, men Reglement undergivne og derfor
stagnerede i tidligere Tiders Skik: paa
Embedsdragter, Uniformer og Livreer. Paa
Uniformer anvendes G. ikke alene til Pryd, men
som Distinktion paa særlige St., alt efter
Bærerens Grad, og virkes dertil i forsk. Stoffer og
Former. Metalgaloner er Guldtrækker arbejde,
de øvrige Passementeri.
Bernh. O.
Galop ell. Galopade, en moderne
Runddans i hurtig, springende Bevægelse, i 2/4 Takt;
den stammer fra Tyskland, og dens
Oprindelse sættes til omkr. 1824. Klaverkomponister
(Liszt, Rubinstein o. fl.) har komponeret G. som
Bravurstykker for Pianoforte.
S. L.
Galop. Udført i Frihed af en ung, frisk og
kraftig Hest bestaar G. i Reglen af en fortsat Rk.
Spring, der væsentligst udføres af Bagbenene,
ved at disse skyder kraftigt af og ved Hjælp
af Ryggen skyder Legemet frem, medens
Forbenene opfanger Legemet i Nedfaldet og svinger
det videre frem. Jævnligt vil det dog være saa
vanskeligt at afgøre, hvorledes Arbejdet
fordeles mellem Lemmerne, at man kommer
Sandheden nærmest gennem det betegnende og ret
alm. Udtryk, at Hesten i G. »springer let paa
alle fire Ben«. Hos gl., trætte ell. stive Heste
gaar G. ofte over til en slap og rokkende
Bevægelse, under hvilken Hesten bestandig har
mindst eet Ben paa Jorden, og som derfor
ikke bestaar af egentlige Spring. Man vil ved
opmærksom Iagttagelse tillige ofte faa det
Indtryk, at Hesten ikke galoperer rent, men at
Bagbenene bevæger sig som i Trav ell. i en
ilfærdig Skridt, medens Forbenene bevæger sig
som i Galop, ell. omvendt, den saakaldte
Svine- eller Grisegalop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
