Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - galopere - galoperende Svindsot - Galpin, Francis William - Galschiøt, Martinus Ludvig - Galskab - Galskyt - Galster, Carl - Galster, Henrik Ludvig - Galston - Galston, Gottfried - Galsvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
galopere (Søv.). En Torpedo, der efter at
være indstillet paa den Dybde, i hvilken man
ønsker, den skal bevæge sig gennem Vandet,
siges at g., naar den gaar i Overfladen.
H. E.
galoperende Svindsot, se
Lungetuberkulose.
Galpin [’gä£pin], Francis William,
eng. Gejstlig og Musikhistoriker, f. 25. Decbr
1858 i Dorchester, studerede ved Universitetet
i Cambridge, Bachelor of arts 1882, Master
of arts 1885, Sognepræst 1891 i Hatfield,
Essex. G. er en af de betydeligste Kendere
af historiske Musikinstrumenter, ejer selv en
stor og værdifuld Samling og har medvirket
ved Organisationen af Instrumentmuseet i New
York. Han har forf. Old english instruments of
music (1910), The origin of the Clarsech or
Irish harp (Report of Congr. Internat. Music
Society, London 1911), hvor han hævder, at
Oprindelsen til vor nuværende Harpe maa
søges i Skandinavien og ikke i Irland, The
Water-organ of the Ancients and the organ to
day (English Music, Lectures of the Comp. of
Musicians, London 1906), hvor han nøje
beskriver Antikkens »Vand-Orgel« paa Grundlag af
den Model, der c. 1885 blev udgravet i Ruinerne
af Carthago (Museet i Tunis). Han har selv
konstrueret en nøjagtig Kopi af dette antikke
Instrument, fuldt spilbart.
A. H.
Galschiøt [’galsjøt], Martinus Ludvig,
dansk Redaktør, er f. 11. Decbr 1844 i
Helsingør. G. blev Student 1863, tog 1870
Magisterkonferens i nordisk Filologi, studerede i
Stockholm og Upsala paa det
Oehlenschläger-Tegnér’ske Stipendium og opholdt sig derefter
nogle Aar i Italien. 1875—83 var han
Medarbejder ved »Dagbladet« og Korrespondent til
Stockholm’s »Dagblad«, overtog 1884 Ledelsen af
»Illustreret Tidende«, 1893—1900 Redaktionen
af »Tilskueren«. I begge disse Virksomheder
har han udfoldet megen Iver og Energi, og
det skyldes i ikke ringe Maal hans Evne til at
samle heterogene Elementer, hans mæglende
Stilling og hans Sans for Tidens Strømninger
og aktuelle Spørgsmaal, at »Tilskueren«
efterhaanden har vundet en i den danske
Tidsskriftlitteratur ualmindelig Anseelse og
Levedygtighed. En ret betydelig Udgivervirksomhed
knytter sig til hans Navn (særlig bør fremhæves
det illustrerede Pragtværk »Danmark i
Skildringer og Billeder«).
(C. B-n.). J. Cl.
Galskab, se Sindssygdom.
Galskyt, dansk Adelsslægt, der førte en
tretindet skraa rød Mur i Sølv, paa Hjelmen to
af Sølv og rødt vekselvis delte Vesselhorn.
Nogen Forbindelse med Slægterne Daa, Kaas og
Reventlow med samme Skjoldmærke kan ikke
paa vises. Jens Nielsen af Od i Middelsom
Herred nævnes 1325. Tyge G. til Søndergaard
i Vester Han Herred døde 1601 som sidste
Adelsmand af Slægten, der dog lever endnu,
men forlængst i borgerlig Stand efter at have
tabt sine adelige Rettigheder før 1660.
Medlemmer af Slægten ejede bl. a. Sønderskov, Øland,
Gammelgaard, Kornumgaard. Odden og
Kartofte.
P. B. G.
Galster, Carl, dansk Officer og Skolemand,
f. i Nørre-Sundby 28. Aug. 1835, d. i Kbhvn 22.
Oktbr 1891. 19 Aar gl kom han paa
Landkadetakademiet, 2 Aar efter blev han Løjtnant, først
ved 5., senere ved 17. Bataillon. Da G.’s Moder,
der som Købmandsenke drev Forretning, gik
fallit, blev G. herved tvunget ind paa
Skolegerningen. Han knyttedes som Matematiklærer
til Maribo’s Skole, og skønt han egentlig ikke
havde nogen videnskabelig matematisk
Uddannelse, vandt han snart Ry som Lærer, og
Eleverne strømmede til ham; hans enestaaende
Arbejdskraft og Energi satte ham i Stand til
at overkomme det utrolige i Retning af
Undervisning. I Krigen 1864 var G.
Sekondløjtnant ved 17. Regiment, deltog i Kampene paa
Dybbøl, var 18. April Kompagnikommandør
(Skanse Nr. 8) og blev taget til Fange. Paa
sine Kammeraters Indstilling modtog han
derefter Ridderkorset. 1865 grundlagde han sammen
med sin Svoger (afskediget Generalmajor)
Holbøll »G.’s og Holbøll’s Kursus«, der snart blev
det mest besøgte i Kbhvn; det dimitterede
særlig til Land- og Søofficersskolen, men ogsaa til
Artium, polyteknisk Læreanstalt m. m. G. har
øvet en stor Indflydelse paa mange unge
Mænd, navnlig i Hæren og Flaaden. Eleverne
saa op til ham ikke alene, fordi han var den
udmærkede Lærer, men fordi de stod overfor
en betydelig Personlighed, og fordi de følte,
at de i ham havde en trofast, hjælpsom
Kammerat og Ven. G. døde pludselig paa
Amalienborg i en Undervisningstime.
B. P. B.
Galster, Henrik Ludvig, dansk Maler,
f. i Nørresundby 22. Januar 1826, d. 24. Juni
1901 i København. Som 21-aarig
Handelslærling kom han til Kbhvn for at uddannes til
Kunstner og malede en Tid under Constantin
Hansen, senere under Hofminiaturmaler Johan
Henrik Ludvig Møller, hvem han 1848 fulgte til
Sthlm og senere til London; Kunstakademiet i
Kbhvn besøgte han en kortere Tid, men
deltog fra 1850 i dets Foraarsudstillinger, hvor
hans kønne Miniaturportrætter vandt Bifald
og skaffede ham mange Bestillinger, ikke
mindst fra Hoffet. I sine senere Aar maatte
han dog, da hans Kunst gik af Mode, delvis
søge Erhverv som Fotograf.
S. M.
Galston [’gå.£stən], By i det sydvestlige
Skotland, Ayrshire, ligger ved den lille
Kystflod Irvine og har c. 5000 Indb., Kulgruber og
Bomuldsvæverier. N. f. G. ligger Loudoun
Castle, Jarlen af Loudoun’s Sæde.
G. Ht.
Galston, Gottfried, Klaverspiller, f. 31.
Aug. 1879 i Wien, Elev af Schenner og
Leschetizki, foretog store Koncertrejser (1902 i
Australien, 1913—14 i Amerika) var 1903—07
Lærer ved Sterns Konservatorium, blev 1908
udnævnt til Professor ved Konservatoriet i
Petrograd og lever siden 1910 i Planegg ved
München. Han har skrevet en »Studienbuch«
(Anvisninger til fem Koncertforedrag fra Bach
til Brahms).
S. L.
Galsvinde, Datter af Vestgoterkongen
Athanagild i Spanien, ægtede 567 Frankerkongen
Chilperik I af Neustrien, efter at han havde
lovet at bortsende sin Elskerinde, Fredegunde.
Hun vendte imidtertid snart tilbage, og da G.
saa vilde afbryde Ægteskabet, lod Chilperik
hende dræbe, hvad der gav Anledning til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
