Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galway (Shire) - Galway (se Massue de Ruvigny) - Galæbler - Gam - Gama, Vasco da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestlige Del, Distriktet Connemara, hvis
Undergrund bestaar af Granit, er et ufrugtbart og
vildt Land, delvis opfyldt af lave Bjerge, som
i Twelve Pins naar 730 m. Kysten er stærkt
indskaaret med talrige naturlige Havne, som
dog i Reglen kun benyttes af Kystfartøjer og
Fiskerskuder. Blandt Bugterne fremhæves
Killary Harbour mod N., mellem G. og Mayo, den
stærkt forgrenede Kilkieran Bay samt den
store G. Bay, hvis Indløb beskyttes mod
Vestenvinden af de 3 Aran-Øer. Shannon og dens
Biflod Suck danner G.’s Østgrænse; midt
igennem Grevskabet strømmer Clare, der
udmunder i Lough Corrib. I Distriktet
Connemara findes en Mængde smaa Søer. Klimaet er
mildt og sundt, men Vestenvinden blæser ofte
med stor Kraft. Frost og Sne er sjælden af
lang Varighed, og Kvæget gaar ude hele
Vinteren. Agerbruget staar overordentlig lavt; kun
c. 1/8 af Arealet er under Ploven. Naar man
mangler Gødning til Kartoffel-Marken, er det
Skik at afsvide Grønsværet. Havre og Byg
dyrkes, mod Ø. ogsaa Hvede. Over Halvdelen af
Arealet anvendes som Græsgange, og
Husdyravlen er ret betydelig (Hornkvæg, Faar, Svin,
Fjerkræ). Over 1/3 af Arealet er øde. Fiskeriet
beskæftiger mange af Indb.; de vigtigste Havne
er G. og Clifden. Bjergværksdriften
indskrænker sig til Brydning af Marmor og Granit.
Industrien er væsentlig kun Husflid.
Befolkningen aftog med over Halvdelen i Løbet
af 1830—1900 og er stadig aftagende p. Gr. a.
den stærke Udvandring til U. S. Amerika. 97
% af Indb. er rom.-kat. Det gamle irske Sprog
tales endnu af mange. Byerne er smaa og
rummer kun nogle faa % af Befolkningen. Den
største er Hovedstaden G. ved Udløbet
af Lough Corrib i G.-Bugten og ved Midland
Great Western Jernbanen, med (1911) 13255
Indb. Den har til Dels meget snævre Gader og
mange interessante gl. Bygninger, især i en
antik spansk Stil. Kirken St Nicolas er fra 1320,
og der findes Levninger af et
Franciskanerkloster, som grundedes her 1296. G. har et
Gymnasium og en Industriskole samt et
University College, en Gren af National University of
Ireland, oprettet 1908 paa Grundlag af det
1845 stiftede Queen’s College. G.’s Industri er
ubetydelig, men den fortrinlige Havn er
Centrum for et betydeligt Fiskeri. Forstaden
Claddagh er beboet af Fiskere. G.
eksisterede allerede i Oldtiden. Efter at Byen i
Slutn. af 13. Aarh. var blevet befæstet, fik den
i Middelalderen stor kommerciel Bet. og havde
bl. a. livlig Forbindelse med Spanien. Under
Borgerkrigen 1641 blev G. erobret af Cromwell’s
Tropper, de gamle Indb. blev drevne ud af
Byen og deres Ejendom givet til Soldater, mest
Englændere. I nyere Tid har Byens
Indbyggerantal været aftagende. — Grevskabet G. sender
fire Medlemmer til Parlamentet, deraf Byen G.
det ene.
G. Ht.
Galway [’gå.£wei], se Massue de
Ruvigny.
Galæbler (Gállae) kaldes de til farmaceutisk
og teknisk Brug anvendte Galler, der
fremkommer som Følge af Angreb af Galhvepse og
Bladlus paa forsk. Planters unge Skud eller
Blade. Officinelle er Aleppo G., der dannes paa
Egen, Quercus infectoria, i hvis unge Skud
Galhvepsen, Cynips gallae tinctoriae, indfører
Æg med sin Læggebrod; efter c. et halvt Aars
Forløb finder Indsamlingen St. Galæblerne er
da kugle- ell. pæreformede, mørkt
grønligbrune, tunge og haarde, indtil 2,5 cm i
Diameter. Paa den øverste Halvdel er de besat med
Vorter og Folder, paa nederste Halvdel glatte
og ved Grunden forsynede med en kort Stilk
ell. et Mærke efter denne. Undertiden findes
paa Galæblets glatte Halvdel et Flyvehul,
hvorigennem Hvepsen har forladt G. Sker
Indsamlingen senere, faas større, lysere og lettere
G., som altid viser et Flyvehul. Under Kniv
spaltes G. let ved Slag og viser en glinsende
Ydergalle, som indad gaar over i et Stencellelag,
der omgiver Indergallen (Larvekammeret).
Aleppo G. indsamles fra det nordlige Syrien
til over mod Persien. Udførslen foregaar
hovedsagelig over Aleppo-Alexandrette, og for
de østlige Produktionssteders Vedkommende
over Bombay. De i det sydvestlige Lilleasien
senere indsamlede lyse G. udføres over Smyrna.
Aleppo G. indeholder indtil 70 %
Gallusgarvesyre, c. 3 % Gallussyre, samt lidt Sukker m. m.
I Europa dannes der paa forsk. andre
Egearter og ved Indgreb af andre Hvepse Galæbler,
som dog indeholder væsentlig mindre
Garvesyre; blandt disse finder nogle, som indeholder
fra 20—30 % Garvesyre, teknisk Anvendelse, f.
Eks. Morea- eller Kron-G. (de har øverst en
enkelt Krans af Vorter) paa Q. Cerris, Istria
G. paa Q. Weis o. a. Stor teknisk
Anvendelse finder kinesiske og japanesiske G., der
dannes ved Angreb af Bladlus paa Rhus
semialata. Det er blæreformede G. med en c. 2 mm
tyk Væg, som i Reglen danner flere noget
tilspidsede Udposninger. Yderfladen er dækket af
et fint og tæt, graaligt Haarlag. Indholdet af
Gallusgarvesyre naar op til c. 77 %.
G. anvendes medicinsk til Fremstilling af
Tinktur; teknisk benyttes de i Farverier og
Garverier, til Fremstilling af Blæk etc.
B. G.
Gam, fabelagtig Fugleskikkelse, Grif, i den
nordiske Middelalders Trylledigtninger.
A. O.
Gama [-’gamə], Vasco da, (1469—1524),
Opdageren
af Søvejen til
Indien, er født
i den lille
Søstad Sines i
Alemtejo i
Portugal, død
i Indien. Om
hans Ungdom
ved man saa
gedt som intet,
og han træder
først frem i
Historien, da
Kong Manuel
1497 sætter
ham i Spidsen
for en Flaade,
der skulde
søge at naa Indien Sønden om Afrika, hvis
Sydspids var omsejlet 1486 af Bartolomeu
 |
| V. da Gama. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
