Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gang (Bevægelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personens Styrke ell. Træthedsgrad Bet. Forskel i
Legemsbygning gør da Forskel i
Skridtlængden, saaledes at kort- og langbenede kan have
svært ved at holde Skridtlængderne ens (holde
Trit). Dog, hvis Forskellighederne ikke er for
store og G.’s Hurtighed er moderat, behøver
Generne ved at holde Skridtlængde for forsk.
byggede Individer ikke at være store, og
desuden virker selve Fællestrittet — Fodslag —
suggererende, saa det støtter dem, der ellers
har ondt ved at følge Trop. — Ved jævn Gang
er en middelhøj Mands Skridtlængde nær ved
4/5 m, saa der kan regnes med henimod 1300
Skridt paa en km; ved hurtig G. bruges en
Del færre Skridt.
Skridtets Varighed afhænger mest af
Benlængden. Baade det passive Bens
Pendulsvingning og Kroppens Fremadsvingning tager
naturligvis længere Tid ved lange end ved korte
Ben, og derved bliver den langbenedes Skridt
af længere Varighed end den kortbenedes. For
middelhøje Mænd kan man regne med omkr. 1/2
Sek. om et Skridt, hvilket giver 6 à 7000 Skridt i
Timen, altsammen ved jævn G. Hvad der
spiller en ikke ringe Rolle ved Hurtigheden, er
den Tid, hvori begge Fødder samtidig berører
Jorden. Denne alt i alt korte Tid er meget
kortere ved hurtig end ved langsom G. Ved
hurtigste G. reduceres denne Tid til 0, og sættes
Skridthurtigheden yderligere op, kan Tiden
blive negativ, ɔ: at begge Fødder i en vis Tid
er løftede fra Jorden. Man er da kommet bort
fra den egl. G., og Bevægelsen er blevet til
Løb, hvor jo hvert Skridt er et Spring;
paa Norsk siger man jo ogsaa at springe, hvor
det paa Dansk hedder at løbe (vi har dog
ogsaa Udtrykket: »Spring hen og hent« det og
det). Ved denne Gangart overtager det
»passive« Ben naturligvis en vigtig aktiv Rolle.
Alle disse Bevægelser under G. repræsenterer
jo et vist Arbejde. Hovedparten heraf er nok
den ved hvert Skridt foregaaende Løftning af
hele Personen, hvilket alene kan sættes til 4 à 5
Meterkilogram i Sek. (en Mand paa 75 kg løftet
for hvert Skridt c. 0,03 m giver 2,25 for hvert
Skridt à c. 1/2 Sek.). Men hertil kommer
Løftningen af det frit svingende Ben.
Luftmodstanden, Klædernes Vægt og Modstand mod
Bevægelserne, de smaa Anstrengelser for at
stoppe Kroppens Svingninger. Paa denne Maade
forstaas, at 5 à 7 Meterkilogram pr Sek. for en
middelstor Person ved jævn G. omtr. vil passe.
Ved hurtigt Løb kan Arbejdet stige til 8—10
Gange de nævnte Størrelser. Dog er jo
Beregningerne ganske skønsmæssige, og Arbejdet ved
Gangen afhænger foruden af Hurtigheden af,
hvilken Modstand man har at overvinde,
Modvind, stigende Vej, ujævn, blød, glat Bane,
Beklædningens Uhensigtsmæssighed
(Damekjoler gør mere Modstand end Benklæder) m. m.
Ved G. sættes, som ved alt Muskelarbejde,
Cirkulationen i forøget Virksomhed, hvad der
mærkes paa forhøjet Temp., Puls og
Aandedræt, naturligvis mere ved hurtigere end ved
langsommere Gang. At Personens Stilling under
G. ved samtidig Bæren af Byrden maa
afbalanceres, skal kun lige anføres. Ligeledes maa
Jaer udelades Betragtninger over G. under
særlig Dressur, saavel som sygelige Forhold ved
G., f. Eks. Halten (se halte).
En Persons G. er i Alm. lige saa
ejendommelig, som andre personlige Kendetegn. Om
man, som mange har villet, kan læse
Personers Karakter af deres G., maa indtil videre
staa hen. Meget af det, der gør en G.
karakteristisk, er utvivlsomt anat.
Ejendommeligheder, som kan afhænge af saa uhyre mange
Forhold ved Personernes Opvækst.
Sundhedstilstand, Opdragelse. Skik og Brug vil ogsaa
gøre G. forsk. til forsk. Tidsperioder og i forsk.
Nationer. En Trop Soldater af en Nation gaar
ikke som Soldater af en anden. — At ogsaa
Sindsstemning paavirker den enkelte Persons
G., at forsk. Professioner ofte paatrykker
Udøverne forsk. Maade at gaa paa, er ofte
omtalt; men alt dette kan her kun antydes.
Fuglenes G. ligner i nogle Henseender
Menneskets. Men visse af dem, de egl. G.-Fugle.
— Høns, Strudse, Storke — frembyder ved
deres fremragende Evne til at hvile længe paa
det ene Ben Forhold mellem Skridtlængde og
Skridtvarighed, som er helt afvigende fra
Menneskets Skridtforhold. Andre af Fuglene, for
hvem G. kun er en Hjælpebevægelse, har saa
store Afstande mellem Hofterne og saa lave
Ben i Forhold til Kroppens Størrelse, at deres
G. bliver meget stærkt vraltende (en Del
Svømmefugle). Andre, især Smaafugle, men
ogsaa til Dels store Rovfugle, har i Grunden
ingen G. i samme Forstand som vor, men
bevæger sig paa Jorden ell. paa Grenen i smaa
Hop med begge Ben samtidig løftede fra
Underlaget og samtidig Nedfald af begge Fødder.
Fuglenes lange Mellemfod, altid bøjede Knæ og
udelukkende Hvile paa Tæerne gør jo, at G.
maa blive meget forsk. fra Menneskets.
De fireføddede Dyrs G. bestaar mest
deri, at Legemet flyttes frem, ved at
afvekslende et Par Ben er fremme som Støtte og et
andet Par svinger frem som Penduler. Den
hyppigste Type er nok den, at venstre Forben
og højre Bagben er fremme samtidig og
omvendt, dog naar som Regel det
fremadsvingende Bagben Jorden noget efter det
fremadsvingende Forben, saa at der ses ell høres 4 vel
adskilte Fodtrin. Hos andre fireføddede Dyr er
det de samsidige to Ben, der bevæges samtidig
frem Denne G. kaldes Pasgang og er
ejendommelig for visse Dyrearter som
Kamelerne, medens den hos andre Arter som
Hestene kun forekommer som Afvigelse ell. dog som
mindre hyppig. Gaar hos de fireføddede den
langsomme G. — saakaldet Skridt — over
i hurtig Gangart (Løb), bliver denne enten
Trav, med Fodskifte omtr. som ved Skridt,
men hurtigere, ell. Galop med Fodskifte som
Spring (se disse Art.).
Firfoddernes Bagben er under G. deres egl.
Arbejdslemmer, medens Forbenene især tjener
til Støtte; dog kommer ved G. under stærk
Modstand Forbenene til at spille en mere
direkte Rolle ved Arbejdet, saaledes ved Træk af
Byrder, ved G. op ad Bakke o. l.
De seksføddede og mangeføddede Dyrs G. er
altid at anse for Kravlen, hvor alt det, der ovf.
er sagt om Legemets Ligevægt, medens det fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
