Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garn, Fiskegarn, Fiskenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G.’s Bestemmelse er at optage Fisken paa
dens Vandring gennem Vandet, enten ved at
den løber sig fast i G. med Gællerne (som
Silden), ell. ved at den hildes i G.’s Masker
(som Rødspætten). Derfor bringes et G. altid
til at staa lodret i Vandet ved Hjælp af Vægte
af Sten el. Bly, som fæstes til dets Underkant,
og Korkflaad (se Flaad), der fæstes til
Overkanten. Paa denne Maade kan G. anvendes,
enten faststaaende paa Bunden som
Sættegarn, Nedgarn (Fig. 1), ell. flydende i
Overfladen som Drivgarn (Fig. 2). Materialet,
hvoraf G. er forfærdigede, er nu saa godt som
altid Bomuldstraad, tidligere benyttedes
Hampegarn.
Som Sættegarn anvendes
Rødspættegarn, Sildegarn, Torskegarn,
Ørredgarn. Endvidere G. til Fangst af forsk.
Fisk, Hornfisk, Stenbider, og G. til Marsvin-
og Sælhundefangst. Til Drivgarn hører
Silde- og Makreldrivgarn.
I Rødspættegarn er de yderste Masker,
Førerækken, der er knyttede til Tællen, mindre og
stærkere end de øvrige. Føremaskerne er kun
knyttede enkeltvis til Tællen. Omtr. for hver
2/3 m paa Overkanten af G. og hveranden paa
Underkanten er to Masker samlede og
fastgjorte til denne, men de øvrige Masker hænger
løse paa Tællen. Fordelen herved er, at Fisken
hildes bedre i G., idet det paa denne Maade
staar løsere, end om alle Masker var faste. G.
sammenknyttes til en Længde og udsættes fra
Fartøj, hvorfra de ros ell. sejles ud. De
forankres ved Sten og afmærkes for Enderne af
Garnlængden med en baadformet Trævager og
med mindre Mærker imellem disse, i Alm. et
for hver 9. ell. 10. G. Længden af et
Rødspættegarn varierer fra 70—230 m. Der gaar 6 à 7
Masker paa hver m. I Sildegarn (de saakaldte
Næringer) er Maskerne førte til et Stykke tykt
Bomuldstraad, Føresimen, der atter er bundet
til Simen ell. Tællen. Maskerne hænger løse paa
Føresimen undtagen hver tredie, som fastgøres
til denne. Afstanden mellem hvert
Fastgøringspunkt kaldes et Skud. De Masker, som er
nærmest ved Simen, Føremaskerne, er stærkere
end de øvrige.
Anvendt som Sættegarn udsættes Sildegarn,
enten paa samme Maade som nys beskrevet om
Rødspættegarn ell. ogsaa kun forankrede for
den ene Ende, saa at de staar paa Svaj.
Længden af et Sildegarn varierer fra 70—90 m, og
der gaar 20 à 23 Masker paa hver m. Paa
Bornholm dog 24 à 27 Masker pr m. I det hele
aftager Maskevidden af Sildegarn, jo længere
man kommer S. paa, grundet paa Fiskens
mindre Størrelse. I Middelhavet bruges kun 16—20
mm, fra Skagerak og N. paa 50—60 mm
Maskevidde (Maskens Omfang). Makrelgarn er som
Sildegarn, men mindre, 33 à 40 m’s Længde,
og af større Maskevidde, 12 à 14 Masker paa
hver m. Hornfiskegarn benyttes fornemmelig
kun i Øresund. Ud for Kronborg anvendes de
paa en egen Maade, idet de sættes i en Kreds
nær Pynten paa saadanne Steder, hvor der er
stille Vand. Baadene ligger da omkr. Garnene,
og naar Stimerne kommer, jages de imod disse,
som derefter indhales. Torskegarn har
Udseende som Rødspættegarn, men er af mindre
Maskevidde, 9—11 Masker pr m, end disse.
Maskerne er ved hvert Flaad knyttede til
Simen, de mellemliggende Masker hænger løst
paa denne. Torskegarnene er i Alm. længere
end Rødspættegarnene. De opankres paa
samme Maade som disse og anvendes særlig i
Øresund og Store Bælt. Marsvinsgarn er c. 30 m
lange og af 73 cm’s Maskestørrelse. Der bruges
i Alm. 28 G., som sys sammen og sættes i
Kileform med 3 Aflukker, dannede af G., der
sættes paa tværs af Kilens Retning og med
Aabning i Midten.
For øvrigt bruges en Mængde G. af forsk.
Dimensioner, saavel til Ferskvands- som til
Saltvandsfiskeri, saaledes til Fiskeri efter
Gedder, Aborrer og Skaller, de saakaldte Grime-
ell. Toggergarn, der er 19—20 m lange og 1 m
dybe. Selve dette G. er temmelig smalbundet,
20—22 Masker pr m, og er paa begge Sider
omgivet af et G. af større Maskevidde,
Spejlmaskerne, c. 3 Masker pr m, ell. ogsaa
benyttes et fint Net (som Sildegarn) paa hver Side
af Spejlmaskerne. G. benyttes paa lægt Vand,
hvor det sættes i en Trekant ud fra Kysten.
Der pulses da mellem G. og Land, hvorved
Fisken jages i det.
Naar de ovf. beskrevne Silde- og Makrelgarn
anvendes som Drivgarn (Fig. 2), knyttes de
sammen til een Længde og gives ud fra et
![]() |
Fig. 1. Rødspættegarn. |
![]() |
Fig. 2. Hankegarn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>