Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garnison - Garnisonshospital - Garnisonskirke - Garnisonssygehus - Garnitur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garnison (fr.) (af garnir = besætte;
beslægtet med da. værne) er den aabne By ell.
Fæstning, som Tropper faar anvist til fast
Opholdssted, men betegner tillige selve Troppestyrken,
der stadig ell. for kortere Tid udgør
Besætningen — garnisonerer — i denne. I hver
G. findes en »Kommandant«, der ordner forsk.
Forhold mellem Afdelingerne og de civile
Autoriteter. Tropperne er enten indkvarterede hos
Borgerne ell. i Kaserner. Den indre Tjeneste i G.,
saasom Vagttjeneste, Parader, Arbejder m. m.,
benævnes »Garnisonstjeneste«.
B. P. B.
Garnisonshospital, se
Garnisonssygehus.
Garnisonskirke. I Enevældens første Tid
var der intet særligt Gudshus for Hovedstadens
Garnison. Men da Sofie Amalienborg Slotskirke
var blevet reddet ved Branden 1689, benyttedes
denne straks efter til Gudstjeneste for
Hovedstadens Militære. 1697 besluttede Christian V
at opføre en særegen G. paa en Grund paa
Hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade,
som han 1689 havde skænket den
hollandsk-lutherske Menighed til en Kirkebygning, der
imidlertid endnu ikke var paabegyndt.
Materialet til den ny Kirke skulde efter
Kongens Ordre tages fra de nedbrudte Bygninger
paa Amalienborg, og de Bøder, som hidtil var
tilfaldne Christianshavn’s Kirke, tillagdes nu
G. Christian V fik imidlertid ikke sin Tanke
realiseret. G. blev først paabegyndt 1703
(sandsynligvis i April) paa dens nuværende Plads.
Den blev allerede indviet 24. Marts 1706 og fik
samtidig efter kgl. Ordre Navnet Zebaoth’s
Kirken. Bygmesteren var Italieneren Domenico
Pelii (en Broder til Fredensborg’s Bygmester?);
Døbefont og Prædikestol fik Kirken fra den
nedlagte Sofie Amalienborg Kirke; Orgel og Altertavle
fik den først 1724—25. G. er en Korskirke, 42 1/2
m lang og 27 m bred. Midt i 18. Aarh. var det
paatænkt at forsyne G. med et højere Taarn
og Spir, men den har indtil vore Dage maattet
nøjes med sit lave, kuppeldækkede Taarn.
Gudstjenesten i G. holdtes i lang Tid baade paa
Dansk og Tysk. I Kirkemuren mod Skt Annæ
Plads er indmuret Bronzerelieffer over Malerne
Eckersberg og Lundby.
B. L.
I Kria var den gl. Slotskirke paa Akershus
Fæstning G., endnu før Christian IV 1624
anlagde sin norske Hovedstad, og indtil 1734
sognede Indbyggerne i det omgivende Aker til
Slotskirken. Senere har den kun været G. og
haft sin egen Begravelsesplads, kaldet »Krist
Kirkegaard«, paa Højdedraget Hammersborg
omtr. midt i det nuværende Kria. Akershus G.,
der tilhører Staten, er en Langkirke af Sten,
indbygget i Slottets søndre Fløj. Den var 1738
saa forfalden, at det blev anset for utilraadeligt
at bruge den; efter 4 Aars Forløb blev den i
repareret Stand atter taget i Brug, og 1743 fik
den et smukt Udstyr, idet Christian VI som
Gave sendte fra Kbhvn en i rigt udskaaret
Egetræ indfattet Altertavle og en tilsvarende
Prædikestol, der ligesom Døbefonten havde
tilhørt Slotskapellet paa Rosenborg Slot. 1843
undergik Kirken en ny Hovedreparation, ved
hvilken meget af det gamle Inventar blev
borttaget, bl. a. de tidligere lukkede Pulpiturer. 2
af Hannibal Sehested til G. skænkede, med
hans Navn og Vaaben forsynede, prægtige
Alterstager af Sølv til en Vægt af 428 Lod blev
ved Midten af 19. Aarh. bortstjaalne, og kun
den ene af dem kom tilbage igen; men den er
senere ombyttet med billigt Gods af Plet.
1911—16 undergik G., sammen med vidtløftige
Restaureringsarbejder paa Akershus Slot, en
gennemgribende Udbedring og Nyindretning,
udført ved Arkitekt H. Sinding-Larsen. (Litt.:
G. Storm, »Akershus Slot« [1901]; »Akershus
Slotskirke og Direktionen for Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. To
Dokumenter ved Fr. Macody Lund« [1915]).
K. V. H.
Garnisonssygehus kaldes i Danmark et
militært Sygehus i en By, hvor der ligger flere
forsk. militære Afdelinger. I Byer, hvor der
kun ligger en enkelt militær Afdeling, kaldes
det militære Sygehus et Afdelingssygehus. Chef
for et G. er en Læge, medens Afdelingschefen
er Chef for Afdelingssygehuset, hvor
Afdelingslægen er Læge. Ved G. i Kbhvn findes foruden
Chefen fl. militære Embedslæger til Tjeneste,
og her samt ved fl. andre G. findes tillige
Reservelæger.
1659 opr. i Kbhvn et Kvæsthus (indviet 1660),
og i Slutn. af 17. Aarh. deltes dette i
Søkvæsthuset og Krigshospitalet. Skønt disse Kvæsthuse
under Krigsforhold anvendtes som Sygehuse,
var de i Grunden Hospitaler i den Tids
Opfattelse af dette Ord ɔ: Lemmestifteiser. Hvert
Regiment havde sine Sygestuer i Byerne, og
først 1806 aabnedes Søetatens nybyggede
Hospital i Fredericiagade og 1818 G. i
Rigensgade, der indrettedes i en gl. Fabriksbygning. I
Virkeligheden betød Oprettelsen af G. kun, at
de tidligere spredte Sygestuer nu samledes i
een Bygning, thi Regimentslægerne behandlede
deres egne Syge paa G., og først fra 1842
ansattes 3 Overlæger paa G. til Behandling af
alle Garnisonens Hospitalssyge, medens
Regimentslægerne kun behandlede de Syge, saa
længe de blev ved Regimenterne. Fra 1867
ophørte man at benytte Søetatens Hospital, idet
Søværnets Syge fra den Tid indlagdes paa G.,
men fra 1886 maatte man tage Søetatens
Hospital i Brug igen som Reservehospital, og fra
1888 blev det Garnisonens Epidemihospital,
indtil det for Hær og Flaade fælles
Epidemihospital ved Tagensvej toges i Brug 1903. Siden
1889 er der opr. forsk. Specialklinikker ved
Sygehuset og foretaget talrige Forbedringer,
men den gl. Bygning, der tilmed ikke opr. er
bygget til Hospital, lider af mange Mangler.
1915 toges et nyt Marinehospital paa
Kristianshavn i Brug, og ved Lov 17. Maj 1916
bestemtes Opførelsen af et nyt G. ved Tagensvej.
G. i Kbhvn har Plads til c. 350 Patienter, og
om Sommeren forøges Sengeantallet betydelig
ved Hjælp af Telte og Barakker. Desuden kan
Epidemihospitalet rumme c. 150 Patienter. —
I de fleste Garnisonsbyer er der i de senere
Aar bygget ny og tidssvarende G. (Litt.:
Joh. Kier, »Garnisonssygehuset i Kbhvn«
[Militærlægen 1895]).
G. N.
Garnitur, i Typografien alle Skriftstørrelser
tilsammen af én Skriftkarakter (Skriftsnit), f.
Eks. en Garnitur Psalter-Gotisk.
E. S-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
