Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garonne, la - Garp - Garpette - Garrat - Garrett - Garrick, David - Garrigues - Garrigues, Henri Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelhavet, og canal latéral à la G., G.’s
Sidekanal, der følger Floden indtil Castets. Fra
Toulouse og indtil sit Udløb beholder G. en
nordvestlig Hovedretning. Den optager i
venstre Bred fl. Tilløb fra Pyrenæerne, som Gers
og Baïse, og i højre Bred meget betydelige
Bifloder fra det fr. Centralplateau, nemlig Tarn
(med Aveyron), Lot og Dordogne. Ved Bordeaux
er G. en mægtig Flod, 500—600 m bred; og 25
km N. f. Bordeaux optager G. Dordogne og
udvider sig til den tragtformede Gironde,
der er 72 km lang og 3—10 km bred, ved
Udmundingen i Atlanterhavet dog kun 4 1/2 km
bred (mellem Pointe de Grave og Pointe de
Vallières). G.’s samlede Længde er c. 650 km;
den gennemstrømmer 4 fr. Dept. (Haute-G.,
Tarn-et-G., Lot-et-G. og Gironde) og har et
Afløbsomraade paa 84811 km2. Gironde fører
gennemsnitlig 1100 m3 Vand pr Sek.; men
Vandføringen varierer betydeligt, og efter rigelig
Nedbør i Pyrenæerne og Centralplateauet gaar
G. ofte over sine Bredder og foraarsager
undertiden store Ødelæggelser, saaledes
ødelagdes 22.—26. Juni 1875 Toulouses Forstad
St-Cyprien, en By paa 20000 Indb. I Alm. er G.
vandrigest i Apr. og har den laveste
Vandstand i Aug.—Septbr. Indtil Bordeaux er G.
sejlbar for søgaaende Skibe. Tidevandet
mærkes 54 km ovf. Bordeaux, indtil Castets, og
hertil befares G. af Floddampere. Ovf. Castets
egner G. sig ikke til Besejling p. Gr. a.
Sandbanker og lavvandede Steder. Sejladsen
foregaar her ad G.’s ovf. nævnte Sidekanal, bygget
1838—56, der følger Floden fra Castets til
Toulouse. Denne Kanal er 193 km lang, 2 m dyb
og forsynet med 70 Sluser; ved Agen er
Kanalen ført over G. ved Hjælp af en vældig
Akvædukt. Konkurrencen med Jernbanerne har
dog stærkt formindsket Trafikken paa G.’s
Sidekanal saavel som paa den dermed i
Forbindelse staaende canal du Midi.
G. Ht.
Garp var tidligere Benævnelse paa de tyske
Købmænd i Bergen, hvilke omtales under det
Navn allerede i »Diplom. Norv.«. Ordets alm.
Bet. er i Oldnorsk uforfærdet, stridbart
Menneske, i norske Dialekter stortalende Person.
H. F.
Garpette, se Sukker.
Garrat, se Bablah.
Garrett, se Almeida-G.
Garrick [’gärik], David, eng. Skuespiller,
(1716—79). Hans Familie stammede fra
Normandiet og var efter Tilbagekaldelsen af det
nantiske Edikt flygtet til England. Allerede som
12 Aars Dreng viste G. stort Talent i
Farquhar’s Recruiting officer, som han opførte
sammen med sine Skolekammerater. Han kom
senere paa Kontoret hos en Onkel, der var
Vinhandler i Lissabon, men vendte efter et Aars
Forløb tilbage, gik en kort Stund i Samuel
Johnson’s Skole i Lichfield og fulgte 1737 med
sin Lærer til London, hvor han begyndte at
studere Jura, men efter sine Forældres Død
fulgte han sin Tilbøjelighed og gik til Teatret.
Først optraadte han i Ipswich under Navnet
Lyddall, rejste derpaa en Sommer omkr. med
en omvandrende Skuespillertrup, men vendte
saa tilbage til London, hvor han blev engageret
til Goodmandsfield-Teatret. Her optraadte han
19. Oktbr 1741 som Richard III og gjorde
uhyre Lykke ved sit Spil, der ved sin
Naturlighed stod i stærk Modsætning til Tidens
kunstlede Smag.
1742 spillede
G. i Irland,
1745 paa Drury
Lane-Teatret
i London,
derpaa i Dublin;
1747 købte han
sammen med
Lacy Drury
Lane-Teatret
fik Privilegiet
fornyet og
overtog
Direktionen, og her
virkede han
uafbrudt til
1776 som
Direktør,
Skuespiller og Forf.
Han blev bisat i Westminstei-Abbediet ved Foden
af Shakespeare’s Monument. — G. skildres som
lille, men velbygget, med livlige, sorte Øjne og
en melodisk Stemme. Han havde erhvervet sig
fuldstændigt Herredømme over sin Skikkelse
og sit Ansigt og kunde udtrykke alle
Lidenskaber og Følelser. Derfor vandt han store
Triumfer baade i tragiske og komiske Roller
og var ubetinget sin Tids første Skuespiller.
Han bidrog ogsaa til at forbedre Smagen ved
at rense de ældre Lystspil for anstødelige
Scener og Udtryk; men i litterær Henseende vandt
han størst Bet. ved atter at føre Shakespeare
frem. Ganske vist bearbejdede han ham efter
Tidens Smag; men at han førte ham frem,
bidrog i høj Grad til, at denne Smag udviklede
sig til at kunne gribes af Shakespeare i hans
opr. Tilstand. Som Forf. optraadte G. med en
hel Række Lystspil, af hvilke nogle, som The
lying valet, Miss in her teens og The clandestine
marriage (skrevet sammen med Colman), har
holdt sig til vore Dage. Dette sidste opførtes
paa det kgl. Teater i Kbhvn 1815 under Titlen
»Det hemmelige Ægteskab«. De findes i
Supplementsbindene til Bell’s British Theatre
(Edinburgh 1786) og er tillige udkomne i en
Samling paa 3 Bd, London 1798. Desuden skrev G.
en Del Prologer og Epiloger, der er samlede
i Poetical works of D. G. (2 Bd, London 1785).
(Litt.: Private correspondence of D. G. with
the most celebrated persons of his time [2 Bd,
London 1831—32]; Davies, Memoirs of the
Life of D. G. [2 Bd, London 1780; ny Udg.
1855]; Murphy, The life of D. G. [2 Bd,
London 1801]; Fitzgerald, Life of D. G.
[2 Bd, London 1868]).
(T. L.). I. O.
 |
| D. Garrick. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
