Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garvesyrer - Garvhal - Garvning - Garz - Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Vand, tungere opløseligt i Vinsprit, uopløseligt
i ren Æter, Petroleumsæter og Benzin, men
opløseligt i Glycerin. Ved Ophedning til 210°
sønderdeles G. under Dannelse af Pyrogallol.
En vandig Garvesyreopløsning giver med
neutrale Opløsninger af Jerntveiltesalte
(Ferrisalte) en blaasort Vædske (Blæk); Farven
forsvinder ved Tilsætning af Syrer. G. giver
med Brækvinsten et hvidt Bundfald og fælder
næsten alle Alkaloider af deres Opløsninger;
ligeledes fælder den Albumin, opløselig Stivelse
og Lim; den forener sig med de limgivende
Væv (se Læder) og danner med disse
Forbindelser, der fuldstændig modvirker
Hudens Tilbøjelighed til Forraadnelse. Ved
Tilsætning af Salte fældes G. af sine Opløsninger.
Af Karbonaterne uddriver den Kulsyre og
danner garvesure Salte (Tannater), der er
temmelig ubestandige. Ved Behandling af dens
Opløsning med fortyndet Svovlsyre ell. ved
Indvirkning af Skimmelsvampe paa Opløsningen
gaar G. over til Gallussyre; den kan opfattes
som et Anhydrid af sidstnævnte Syre, idet 2
Moleculer af denne forener sig under Tab af
1 Molecule Vand; i Overensstemmelse hermed
kan den ogsaa dannes af Gallussyre ved
Indvirkning af vandsugende Stoffer.
I Lægevidenskaben finder G. Anvendelse
under Navnet Acidum gallotannicum som
adstringerende Middel. Som væsentlig Bestanddel af
Galæbleudtræk anvendes den i Teknikken til
Fremstilling af næsten alt sort Blæk; derhos
anvendes den i Farveriet, idet den for saadanne
Farvestoffer, der har en basisk Karakter,
spiller en Rolle som Bejdsningsmiddel, fordi den
med disse Farvestoffer danner en uopløselig
Farvelak (Se i øvrigt Garvematerialer
og Læder).
(O. C.). R. K.
Garvhal, se Garhval.
Garvning, 1) i Metallurgien (af tysk Garbe,
Neg), er en anden Betegnelse for
Raffinering, som er en Forædling af Staal ved
Omsvejsning; den anvendes kun ved
Svejsestaal, særlig ved Cementstaal. Raastængerne
klippes ell. brækkes over i passende Længde,
sorteres efter Bruddet, pakkes i Bundter
(Negene), indsættes i Svejsovnen, svejses derpaa
under Damphammer ell. i Valseværk. Det
svejsede Staal kaldes Garvestaal ell.
raffineret Staal; dobbelt raffineret
Staal faas ved at udvalse raffineret Staal til
Stænger, atter bryde disse over, sortere, pakke,
gløde og svejse paa ny. Naar den angivne
Proces foretages med Svejsejern i St f. Staal,
kaldes den ikke G., men Sammenbrænding eller
Pakettering. G. har, efterhaanden som
Staalteknikkens stigende Udvikling har medført, at det
i flydende Tilstand fremstillede Staal har faaet
mere og mere værdifulde Egenskaber, tabt
meget i Bet.; ved Fremstilling af Raamaterialet
for finere Værktøjer finder den vel endnu
Anvendelse. 2) se Læder.
(F. W.). Carl J.
Garz [garts], By i Regeringsdistriktet
Stralsund paa Øen Rygen, ved Jernbanen
Altefähr—Göhren. (1910) 2015 Indb. G. fik Stadsret 1319.
Mod S. ligger Godset Grosz-Schoritz, E. M. Arndt’s
Fødested, og i Nærheden Borgvolde af den gl.
Fæstning Karenz, Rygens Kongestad, som blev
erobret 1169 af Danskerne under Valdemar den
Store og Absalon.
G. Ht.
Gas. Betegnelsen G. anvendes forsk. i forsk.
Tilfælde, og man bør derfor altid først gøre
sig klart, hvilke Gasarter der i de enkelte
Tilfælde er ment. I Fysikken og Kemien bruges
G. nemlig ofte som Fællesbetegnelse for alle
Luftarter, uanset om de er brændbare ell. ikke;
undertiden, og hyppigere, som Fællesbetegnelse
for alle brændbare Luftarter og
Luftarts-Blandinger. I det daglige Liv tænker man ved G.
mest paa de brændbare
Luftartsblandinger, der udvikles, enten ved Destillation (i
lukkede Retorter af Stoffer som Stenkul, Olie,
Fedtstoffer o. l.) ell. paa anden Maade, og som
tjener til Frembringelse af Varme, Kraft eller
Lys. Nogle af disse Gasarter kan efter Behag
anvendes til alle 3 Formaal, og dette gælder
navnlig den G., der udvikles ved Destillation
af Stenkul i lukkede Retorter, vor alm.
Belysningsgas ell. Kogegas, den Gasart, der i de
fleste Byer leveres til Brug i Hjemmene, og
derfor den Gasart, der altid i daglig Tale er
ment, naar der slet og ret siges: »Gassen«.
Til Adskillelse fra alle de andre herfra forsk.
Gasarter vil den i det flg. altid blive kaldt
Kulgas. Nogle Gasarter fremstilles med ringe
Lysevne, men af saa stor Brændværdi, at de
egner sig godt til Udvikling af Varme og Kraft
(Gasmotorer, Gasmaskiner), og tillige kan de
saa i nogen Grad anvendes til Belysning, idet
deres Varmeudvikling anvendes til at bringe
særlige Belysningslegemer i Glød (Gløde-Net).
Hele denne Gruppe af Gasarter kommer ind
under Betegnelsen Kraftgas (Gasmotorer)
ell. Fyrings-G. Ved det sidste tænkes da
navnlig paa G.’s Anvendelse i store Ovne til
Opvarmning af disse, idet man ved disse
(Generatorovne, Generatorfyring, Gasfyring o. s. v.)
har omdannet det opr. Brændsel (Kul, Koks)
til brændbare Gasarter, der ledes hen
under det Sted, hvor Varmeudviklingen helst
ønskes, og som saa først paa dette Sted
faar tilført den til deres Forbrænding
nødvendige Luftmængde og derfor først her kan
komme til at udvikle deres Varmeindhold.
Foruden at bruge G. til at frembringe Lys
ved Hjælp af Glødenet, kan man gøre selve
G.’s Flamme lysende ved at tilsætte G. Olier,
der omsættes til stærkt lysende Kulbrinter.
Dette kaldes at karburere G. og anvendes
ved svagt lysende Gasarter. Endogsaa alm.
atmosfærisk Luft kan bringes til at optage
saadanne flygtige Kulbrinteforbindelser, og den
frembragte Gasblanding kan saa anvendes til
Belysning, men er ikke skikket til
Kraftudvikling. Denne Gruppe af Gasarter sammenfattes
under Fællesbetegnelsen Luftgas.
Som Orientering mellem alle de utallige forsk.
tekn. Gasblandinger, der saaledes findes, og som
anvendes enten til Kraft, Varme, Lys ell. alle
Dele i Forening, tjener nedenstaaende Oversigt
over og Karakterisering af de enkelte Gasarter,
men yderligere Oplysninger om deres Forhold
og Anvendelse maa søges under de enkelte
Artikler, hvortil der henvises.
At gennemføre en Deling af alle disse
Gasblandinger enten efter deres forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
