Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gascogne - Gascoigne, George - Gasconnade - Gascoyne - Gase - Gasfabrikation - Gasfitter - Gasfjerntænding - Gasforgiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Guv., kaldet Guienne-et-G., under en
fælles milit. Administration i Bordeaux; i
civile Sager bevarede G. sin Uafhængighed af
Guienne, og Auch betragtedes som G.’s
Hovedstad. — Befolkningen, der taler forsk.
Dialekter af langue d’oc, har i den østlige Del,
særlig Dept Gers, bevaret meget af sin opr.
Ejendommelighed. Det er smaa kraftig
byggede Folk, der har Ord for Godmodighed, men
ogsaa for Hidsighed, letbevægelig Fantasi,
Hang til Overdrivelse og Praleri (deraf Ordet
Gasconnade). For at bjerge Udkommet
drager de ofte ud, og særlig har de haft Ry
som gode Soldater; Landbefolkningen har
bevaret denne Lyst til det omflakkende Liv.
Gascon’erne (les Gascons) tog ivrigt Del i den
tidlige Kolonisation af Amerika. I nyere Tid
er mange udvandrede til Algier og til de
sydamerikanske Republikker, især Argentina.
Endnu stærkere er dog Udvandringen fra G. til det
indre af Frankrig, især til Paris.
G. Ht.
Gascoigne [’gäskå^in ell. gə’skå^in], George,
eng. Digter, (c. 1535—77). Han studerede i
Cambridge, senere ved Gray’s Inn, men da
han førte et vildt Liv, blev han gjort arveløs
af sin Fader. Han gik derefter i Krigstjeneste
i Holland, men vendte Aaret efter tilbage og
fik en Ansættelse ved Hoffet. 1575 var han paa
Kenilworth og udgav Aaret efter The
Princely Pleasures at Kenilworth, en Beskrivelse
af de Optog og Maskespil, hvormed Dronning
Elisabeth blev underholdt der. 1566, medens
han studerede ved Gray’s Inn, blev der opført
to Skuespil, begge Bearbejdelser af ham,
nemlig: The Supposes, en Prosaoversættelse af
Ariosto’s I Suppositi, og Jocasta, en
Bearbejdelse i Blankvers af Euripides’ Foinissai.
Senere udgav han nogle Digte, en Elegi: The
Complaint of Philomene, A delicate Diet for
daintie-mouthd e Droonkards, og endelig sit
betydeligste Digt The Steele Glass (1576). Dette
er en skarp Satire, i hvilken han holder det
blanktpolerede Staalspejl op for sin Samtid, for
at de forsk. Stænder kan se deres Daarskaber.
G.’s samlede Værker udkom 1587. Senere er
der kommet delvise Optryk, af hvilke The Steel
Glass i Arber’s Reprints 1861 er den bedste,
endelig har W. C. Hazlitt for Roxburghe
Library foranstaltet en samlet Udg. af G.’s Digte
1868—69.
(T. L.). I. O.
Gasconnade [fr. -’nad], se Gascogne.
Gascoyne [’gäskå^in ell. gə’skå^in], Flod i
Vestaustralien, udspringer paa Østsiden af
Mont Labouchere og løber mod V., optager
Lyons og udmunder i Sharksbay S. f. Point
Whitmore. Kun efter stærke Regnskyl findes
der Vand i Floden i hele dens Udstrækning.
Ved Mundingen ligger Byen Carnarvon.
G. Ht.
Gase, se Gæs.
Gasfabrikation, se Kulgas, Afsnit D.
Gasfitter. Hermed betegnedes navnlig
tidligere de Folk, der udfører de ved et
Gasindlæg forefaldende Arbejder; disse maa kun
udføres af Gasmestre, der er autoriserede af
Kommunalbestyrelsen ell. i Kbhvn af Magistraten
(se Gasmester) ell. af Gasmesterens
Hjælpere under hans Ansvar.
R. T.
Gasfjerntænding, ɔ: Tænding af
Gadebelysning ell. indendørs Belysning ved Hjælp af
særegne Apparater, saaledes at Tændingen
foregaar fra et ell. andet centralt Sted. Se
Kulgas, Afsnit L. I δ.
R. T.
Gasforgiftning. Det er ikke bestemt
afgrænset, hvad man skal regne med under G.
Rigtigst er det kun herunder at medregne
Forgiftning, som opstaar ved Indaanding af giftige
Luftarter, men man ser ogsaa medregnet
under G. de for Livet farlige Tilstande, som kan
opstaa ved Ophold i for iltfattig Luft. Saaledes
de Tilfælde, hvor der kommer Død ved
Ophold i Brønde, hvorfra Ilten er forsvundet
(Krogh).
Blandt de giftige Luftarter, som kan
foraarsage Kvælning, kan nævnes Kulsyre, hvis den
optræder i Indaandingsluften i Mængder paa
over 5—10 % (Gærkældere, Bjergværker). Der
optræder Kortaandethed, Cyanose, Dvaskhed
og Hensoven (Coma). Behandling er kunstig
Aandedræt i frisk Luft.
Den hos os hyppigste G. er
Kulilteforgiftningen. Forgiftning med Kulilte
(Kuloxyd) opstaar ved Indaanding af Kulilte,
sjælden dog ved Indaanding af denne Luftart i ren
Tilstand, i Alm. ved Indaanding af en
Luftblanding, der bl. a. Bestanddele indeholder
Kulilte, og denne behøver kun at være til
Stede i ringe Mængde, for at en Forgiftning
kan opstaa. Allerede en Tilblanding til Luften
af mindre end 1/2 % er tilstrækkelig til at
fremkalde Forgiftningssymptomer hos dem,
der indaander den. En væsentlig Bestanddel
er saaledes Kulilten i Kuldamp ell. Kulos, og
den hyppigste Maade, hvorpaa Forgiftning
opstaar, er netop ved Ophold i Lokaler, hvor
saadanne udvikles, og en Kulilteforgiftning er
hyppigst en Kulos- ell. Kuldampforgiftning.
Kulos optræder under alle Forhold, hvor der
foregaar en ufuldstændig Forbrænding, f. Eks.
i Kakkelovne ell. andre Ovne, i hvilke der er
daarlig Træk, derfor særlig i de saakaldte
Varmenécessaires, og den hyppigste Anledning
til den i øvrigt ikke sjælden forekommende
Kulilteforgiftning er ufuldstændig Træk i
Skorstenen ell. i Kakkelovnsrøret ved Tilstopning af
dette ell. ved Tillukning — forsætlig ell.
tilfældig — af Spjældet. Ogsaa aabne
Kulbækkener, Fyrfade, Lamper udvikler ofte en ikke
ringe Mængde Kulilte. Endnu en Maade,
hvorpaa Kulilteforgiftning kan opstaa, er ved
Indtrængen i beboede Rum af Belysningsgas
(aabne ell. utætte Haner og Ledninger), der
indeholder en meget betydelig Mængde Kulilte.
Gassens fremtrædende Lugt hindrer imidlertid
ofte en Kulilteforgiftning ad denne Vej. Lettere
kan dette ske ved den tidligere benyttede og
atter under Krigen herhjemme indførte
Dowson-Gas ell. Vandgas, der er meget kulilterig
og samtidig — ligesom selve Kulilten — uden
Lugt. Kulilteforgiftning bevirker en Udvidning
af Karrene, særlig i Hjernen og Rygmarven.
Den virker fremdeles direkte paa
Nervesystemet.
Kulilteforgiftningens væsentligste Symptomer
er Banken og Tunghed i Hovedet, Hovedpine,
Svimmelhed, Bedøvelse, Besvimelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
