- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasfyring - Gasgenerator - Gasglødelys.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og sine helt ell. delvis forbrændte Gasarter i
selve de Rum, der ønskes opvarmede.
Alligevel er disse Ovne noget andet end alm.
Fyrsted, fordi Flammen trækkes saa langt
rundt, og for at regulere Varmen benytter man
sig ogsaa her, skønt indirekte og ubevidst, af
Tilførsel af Sekundærluft. Derfor staar den
Slags Ovne lige saa vel som andre Typer af
lgn. Art paa Overgangen mellem alm. Fyring
og G. Til Forstaaelse af, hvorledes den alm.
Teglværksovn virker, skal anføres:

Der hældes gennem Huller i
Kammerhvælvingens Loft Brændsel (Kul) ned i de Rum i
Ringovnen, hvor den stærkeste Temp. og selve
Forbrændingen ønskes. Den Luft, der normalt
skal anvendes til Forbrændingen, trækkes ind
gennem en Aabning i et Kammer, der
indeholder færdigbrændte, men endnu ikke helt
afkølede Sten; Luften stryger gennem alle
de flg. Kamre, stadig fyldte med brændte Sten,
der er varmere og varmere, fordi Luften mere
og mere nærmer sig det Kammer, der sidst
har faaet Stenene brændt færdige; herved
forvarmes Luften det mest mulige, og den træffer
da Kammeret, hvor de friske Kul ligger, sætter
Flamme i disse, skaffer Varme i Kammeret, og
bevirker, at de Sten, der ligger der, brændes.
Flammen trækker fremad i Ringen af
Kamre, hvor alle de lufttørrede, ikke brændte Sten
staar, parate til at brændes, og jo længere
Forbrændingsprodukterne kommer frem i Rækken
af Kamrene, desto mere afkøles de, og efter
at al egl. Forbrænding er foregaaet, gaar de
som en Strøm af fuldstændige
Forbrændingsprodukter hen gennem de Kamre, der
indeholder de sidst indsatte og derfor mindst
forvarmede Sten (Forvarmningen skal ske
meget gradvis), og fører saa til Skorstenen.
Efterhaanden som Ovnen bruges, bringes det egl.
Forbrændingskammer til at skifte Plads, og
Forbrændingszonen bevæger sig i stadig
Kredsgang rundt i Ovnen, kun afhængig af,
hvorledes Fyringen ledes, og hvilke Kamre der
tømmes.

Nir er det den Fyrendes Øvelse og Kunst,
at faa alt dette til at forløbe normalt, og at faa
den rette Varme paa de rette Steder. For at
opnaa det, leder han somme Tider halvt
forbrændte Gasarter ad Snigveje hen andre Steder
i Ovnen (han »smøger« Røgen ell. »Varmen«
hen, hvor det passer), ell. han letter et
Luftdæksel et Sted, hvorfra der kan strømme frisk
atm. Luft ind og jage Brand og Varme i nogle
halvt forbrændte Gasarter, der ikke har
Forbrændingsluft nok paa det Sted, hvor de er,
og som derfor ikke paa det Sted kan afgive
tilstrækkelig Varme. Men det, den, der passer
Fyringen, i det sidste Tilfælde har gjort, er jo
netop at anvende indirekte Tilførsel af
Sekundærluft. For al G. gælder det, at der i
de Ovne, der har Generator og
Forbrændingskammer adskilte, undgaas Slagge og Aske i
selve det Rum, hvor den høje Varme ønskes,
at selve Temp. kan blive højere end ved
andre Fyringsmaader, og at der er betydelig
bedre økonomisk Udnyttelse af Brændslet end
ved alm. Fyring.
R. T.

Som Resultat af de stadige Bestræbelser efter
at udnytte Brændselsmaterialet til den yderste
Grænse ell. at anvende tarveligt Brændsel er
der i den nyeste Tid fremkommet en Mængde
Konstruktioner af Gasgeneratorer til industrielt
Brug. Bl. disse fortjener en enkelt Gruppe,
Drejeristgeneratorerne, en særlig
Omtale, dels fordi de væsentligt adskiller sig fra
de ovf. angivne, dels fordi de allerede inden
for Metal-, Glas- og Porcellænsindustrien har
fundet en stor Udbredelse. — Som det af
hosstaaende Tegning ses, er disse Generatorer
bygget fritstaaende af Pladejern. Igennem
Indfyringskassen I fyldes Brændslet ned i
Generatoren G, som er foret med ildfaste Sten; den
dannede Gas gaar bort gennem Kanalen K til
det Sted, hvor den skal bruges. Forneden
findes Drejeristen, en opstaaende Støbejernskegle
forsynet med svære Knaster, den hviler i en
Skaal, som udvendig danner en Vandlaas, V,
for Generatoren for neden. Op igennem
Drejeristen føres den til Forbrændingen nødvendige
Luft ved Hjælp af Ventilator ell. Dampstraale;
c. hver Time drejes V og dermed Ristekeglen
nogle Gange rundt for at fjerne den dannede
Slagge og Aske, der med en Skraber skovles
ud af V.
Aug. Fuchs.

Fig. 3.
Fig. 3.


Gasgenerator, se Gasfyring (smlg.
tillige Kraftgas og Vandgas).

Gasglødelys. Princippet i Lamper af denne
Art er at anvende en aflyst Gasflamme, hvis
Virkning ikke skal være selv at lyse, men
som skal ophede et i Lampen ophængt Net,
der er imprægneret med forsk. kem.
Forbindelser, saa stærkt, at disse gløder og udsender
Lys.

Man havde i lang Tid vidst, at visse Legemer
ved at glødes udsendte stærkt Lys
(Drummondske Kalklys); Fahnehjelm (Svensker) og
Glamond (Franskmand) arbejdede stærkt med
Problemet, men først Dr. Carl Auer v. Welsbach
lykkedes det at frembringe et i Praksis
anvendeligt Resultat. Auer anvendte navnlig de sjældnere
Jordarter (Thorium, Cerium o. a.) og
præparerede Nettene med disse; derpaa »afbrændtes«
Nettene, hvorved Jordarterne dannede Ilter,
og disse lyste under Glødningen. De første Net
var meget skøre og tabte meget hurtigt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free