Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gastrochænidæ - Gastrocnemius - Gastroduodenalkatarr - Gastrodyni - Gastroelytrotomi - Gastroenteritis - Gastroenterostomi - Gastrohysterotomi - Gastrointestinal - Gastromalaci - Gaströmantik - Gastromyzon - Gastronomi - Gastropacha - Gastropagus - Gastrophilus - Gastropoda - Gastropteron - Gastroptosis - Gastrorrhagi - Gastroskopi - Gastrosofi - Gastrospasme - Gastrostomi - Gastrotomi - Gastroxynsis - Gastrula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være et eller flere ringformede Fremspring.
Begge Familier hører især hjemme i de
varmere Have.
(A. C. J.). C. M. S.
Gastrocnemius, se Lægmuskler.
Gastroduodenalkatarr (gr.), se
Mavekatarr.
Gastrodyni (gr.), d. s. s. Kardialgi.
Gastroelytrotomi (gr.), Operation, hvorved
man gennem Bugvæggen baner sig Vej til
Moderskeden og ad den Vej til Livmoderen,
f. Eks. for kunstig Forløsnings Skyld ved snævre
Bækkener. G. skulde da træde i Stedet for
Kejsersnittet paa Grund af mindre Farlighed,
hvilket dog næppe holder Stik nu til Dags.
E. A. T.
Gastroenteritis (gr.), se
Tarmbetændelse.
Gastroenterostomi (gr.), Operation til at
danne en kunstig Forbindelse mellem
Mavesæk og Tarm, hvor Mavesækkens Afløbsaabning
til Tarmen er forsnævret og ikke lader sig
udvide.
E. A. T.
Gastrohysterotomi (gr.), d. s. s.
Kejsersnit.
Gastrointestinal, angaaende Mave og Tarm.
Gastromalaci (gr.), den efter Døden
indtrædende Opløsning af Mavesækken
(Ventriklen). Denne Proces opstaar især, naar Maven i
Dødsøjeblikket har været stærkt fyldt med
Fødemidler, og begunstiges noget ved Ligets
Henliggen under høj Temperatur af Luften i
Lokalet. Den er ikke en egl. Forraadnelsesproces,
men en Selvfordøjelse af Mavens Vægge.
Adskillige Patologer har ment, at den kunde
indtræde allerede i levende Live, men dette maa
dog nu benægtes. Den findes altid begrænset til
de Dele af Mavevæggen, der er i Berøring med
Maveindholdet. Hvorfor Mavens Selvfordøjelse
ikke sker i levende Live, forklares paa forsk.
Maade, af nogle Forf. derved, at det alkaliske
Blod hindrer Fordøjelsesvædskernes
Indvirkning paa selve Mavens Væv.
(A. F.). H. I. B.
Gaströmantik (gr.), Forudsigelse af
tilkommende ell. paa fjerne St. foregaaende
Begivenheder ved Hjælp af et rundt, »buget« Glas,
der i Alm. fyldes med Vand. I dette stirrer
Mageren ell. en anden af ham valgt Person
saa længe, til han ser Syner. Metoden er
saaledes kun én Afart af den vistnok hyppigere
anvendte Krystallomantik og nær beslægtet
med de forsk. andre Metoder, hvorved en
Tilstand af Clairvoyance kunstig lader sig
fremkalde.
Alfr. L.
Gastromyzon, se Karpefisk.
Gastronomi (gr.), Kendskab til Kogekunst,
til Næringsmidler og deres rette Tilberedelse,
til den passende Ordning af et Maaltid med
Hensyn til Spise- og Drikkevarer; Kunsten at
spise og at finde den sande Nydelse ved Mad
og Drikke (Gastrosofi). Brillat-Savarin har
skrevet et klass. Værk om G., Physiologie du goût
(Paris 1825, mange senere Udg.).
Gastropacha [-ka], se Fyrrespinder.
Gastropagus (gr.), Dobbeltmisfoster,
bestaaende af 2 med Bugen sammenvoksede
Individer.
S. B.
Gastrophilus [-fi-], se Bremser.
Gastropoda, se Snegle.
Gastropteron, Slægt af de skalbærende
Baggællesnegle (Tectibranchia). Skallen, der er
meget reduceret, er helt overvokset af Kappen.
Fodens Sidedele er stærkt udviklede og
anvendes som Svømmeredskaber. Hjerteforkammeret
ligger til højre for Hjertekammeret, hvad der
staar i Forbindelse med, at Gællen har sin
Plads temmelig langt fortil paa højre Side. G.
er hjemmehørende i Middelhavet og de
østasiatiske Have.
(A. C. J.). C. M. S.
Gastroptosis (gr.), en Svækkelsestilstand i
Bugvæg og Bugorganer, hvorved disse synker
nedad og ved den hængende Stilling giver
Træk og Sammenklemninger af Tarme og
Mavesæk, hvorved Smerte og
Fordøjelsesbesværligheder optræder. G. kan bedst behandles med
Bælter og Mavemassage; Operation for denne
Lidelse har nogle Tilhængere.
E. A. T.
Gastrorrhagi (gr.), Maveblødning.
Gastroskopi (gr.), Undersøgelse af
Mavesækken ved et kikkertlignende Instrument
(Gastroskop) forbundet med en elektrisk
Mignonlampe. P. Gr. a. Vanskeligheden ved at faa
Mavens Indhold helt klart er Undersøgelsen
noget usikker og besværlig og har hidtil kun
ydet liden positiv Nytte i praktisk Henseende.
Foruden Gastroskop til Indførelse gennem
Spiserøret har man ogsaa bygget et Instrument,
hvormed man under Operationer paa
Mavesækken kan betragte dens Inderside ved at
føre Instrumentet ind gennem et i Mavesækken
stukket Hul. Ikke ufarligt.
E. A. T.
Gastrosofi, se Gastronomi.
Gastrospasme (gr.), Mavekrampe.
Gastrostomi (gr.), Operation, hvorved
anlægges en blivende Aabning (stoma, Mund) paa
Mavesækken, idet denne sys til Bugvæggen
neden for venstre Ribben og dernæst aabnes. En
saadan Operation — Anbringelse af en »Mund
paa Maven« — er ofte gjort ved
Spiserørsforsnævringer til en Del Lindring, undertiden til
Bevarelse af Livet, idet man ernærer Patienten
gennem denne kunstige Mund. — En af de
første, der udførte Operationen, var Carl Emil
Fenger. (Smlg. Gastrotomi).
E. A. T.
Gastrotomi (gr.), Operation, hvorved man
foreløbig aabner Mavesækken for at befri den
for noget af dens Indhold, navnlig for fremmede
Legemer. Enten lukkes Saaret straks efter,
ell. man syr det til Bugsaaret og lader det
successivt trække sig sammen. (Smlg.
Gastrostomi).
E. A. T.
Gastroxynsis [-’ksynsis] (gr.), en nervøs
Mavelidelse, hvorved der efter aandelige
Anspændelser, Sindsbevægelser optræder en
overvættes stor Saltsyremængde i Mavevædsken, og
der sker Opbrækning deraf.
E. A. T.
Gastrula, et af Fosterudviklingens tidligste
Stadier, som følger efter Blastula (s. d.). I det
enkleste Tilfælde fremkommer G. ved en
Indbugtning (Invagination) paa den ene Side af
Blastulaen, saaledes at der fremkommer en
bæger- ell. pungformet Dannelse. Denne
bestaar af to Cellelag, idet det indbøjede Parti
danner Inderlaget. Dette kaldes Entoderm; det
ydre Lag hedder Ektoderm; og ved disse to
Lags Virksomhed udvikles Fosteret videre.
G.-Dannelsen kan indledes paa flere andre Maader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
