Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gauda - Gaudafil - Gaudanin - gaudeamus igitur - Gaudin, Martin Michel Charles - Gaudry, Albert - Gaudy, Franz Bernhard Heinrich Wilhelm - Gauermann, Jakob og Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(gauḍian languages) for de moderne ariske
Sprog i Nordindien (i Modsætning til
dravidiske Sprog o. a.; jfr Hoernle, A Grammar
of the eastern Hindi compared with the other
gauḍian languages, 1880).
D. A.
Gaudafil er et Præparat af Cellulose,
nærstaaende Celluloid o. l. Præparater. Det
danner papirtynde, gennemsigtige, bløde, bøjelige
Plader, der uden at lide kan steriliseres ved
Varme ell. ved kem. Desinfektionsmidler. Det
er vandtæt uden at være lufttæt. Det finder
Anvendelse i Forbindingsteknikken og paa
forskellig anden Maade i Kirurgien.
E. A. T.
Gaudanin er en Opløsning af Kautsjuk i
Benzin e. l. flygtigt Opløsningsmiddel (altsaa
noget i Lighed med den ved Gummiklæbning
anvendte »Solution«). G. er af en opfindsom
Kirurg angivet som tjenligt til Forbedring af
den antiseptiske Forberedelse af Huden før
Operationer. Det pensles paa den forud
joddesinficerede Hud, og naar det nu tørrer,
tænker man sig, at det tillukker Hudens Porer
saaledes, at de Smittekim, der ikke er naaet
af den desinficerende Jod, lukkes inde, saa de
ikke kan naa frem til Overfladen og gøre Skade
—, alt i alt næppe noget særdeles
betydningsfuldt Fremskridt i den antiseptiske Teknik.
E. A. T.
gaudeamus igitur [ga^u-] (lat.). »Lad os da
være glade«, Beg. af en navnlig i Tyskland alm.
kendt lat. Studentersang. Den skal kunne føres
tilbage til en lat. Hymne fra 13. Aarh. I
Holberg’s Komedier citeres den fl. Gange. I sin
nyere Form skyldes den en Tysker, Kindleben,
der udgav den 1781.
H. H. R.
Gaudin [go’dæ], Martin Michel Charles,
Hertug af Gaëta, fr. Finansminister, født i St
Denis 16. Jan. 1756, d. 5. Novbr 1841 i
Gennevilliers ved St Denis. Han kom tidlig ind i
Finanserne og var allerede naaet temmelig
højt, da Revolutionen udbrød. Trods
overhængende Farer lykkedes det ham i Rædselstiden
at holde sig skjult; i Direktoriets Tid fik han
Ledelsen af Postvæsenet og efter 18. Brumaire
af Finanserne, en Portefeuille, han, hædret med
Napoleon’s ubegrænsede Tillid, beholdt til 1.
Apr. 1814. I sin lange Embedstid
reorganiserede G. hele Frankrigs direkte og indirekte
Skattevæsen, grundede Frankrigs Bank, hvis
Guvernør han senere var, 1820—34, stiftede
1807 la Cour des comptes og gennemførte, i det
mindste for en stor Del, det af den
konstituerende Forsamling dekreterede
Katastervæsen i Frankrig. Napoleon gjorde den tro Tjener
til Greve (1808) og til Hertug (1809). Efter
Tilbagekomsten 1815 gjorde Napoleon ham paa
ny til Finansminister og satte ham ind i
Senatet. Efter Waterloo traadte G. tilbage til
Privatlivet, men blev indvalgt i
Deputeretkamret, hvor han sad til 1819 og stemte med
de Konstitutionelle. Hans Mémoires etc. de G.,
duc de Gaëta (3 Bd, Paris 1826—34) er
brugbare og ret paalidelige.
(F. J. M.). P. L. M.
Gaudry [go’dri], Albert, fransk Geolog og
Palæontolog, f. 15. Septbr 1827 i St
Germain-en-Laye, d. 29. Novbr 1908 i Paris. G. knyttedes
i en ung Alder til Muséum d’histoire naturelle
i Paris og foretog fl. videnskabelige Rejser,
navnlig til Grækenland og Cypern. Af særlig
Bet. var de store Udgravninger, han
iværksatte ved Pikermi (nær Athen), og hvorved det
lykkedes ham at fremdrage et vældigt
Materiale af tertiære Pattedyrknogler, som han
beskrev i Animaux fossiles et Géologie de
l’Attique (2 Bd med 75 Tavler; 1862—67). G. var en
ivrig Forkæmper for Udviklingslæren, hvilket
var medvirkende til, at han først 1872 opnaaede
Ansættelse som Prof. i Palæontologi. Foruden
ovenn. Afh. offentliggjorde han bl. a.
Contemporanéité de l’espèce humaine et de diverses
espèces animales aujourd’hui éteintes (1859, 2.
Udg. 1861), Animaux fossiles du Mont-Léberon
(1873), Les enchaînements du monde animal
dans les temps géologiques (1878—90) samt
Essai de Paléontologie philosophique (1896).
J. P. R.
Gaudy [’gau^di.], Franz Bernhard
Heinrich Wilhelm, tysk Digter, f. i Frankfurt
a. d. O. 19. Apr. 1800, d. i Berlin 5. Febr 1840.
Han var en Søn af Major, senere
Generalløjtnant G., kom som Dreng paa Collège Français
i Berlin og fik senere, da hans Fader var
blevet Guvernør hos Kronprinsen, den senere
Kong Friedrich Wilhelm IV, Lejlighed til at
deltage i Prinsens Undervisning. G. traadte
1818 ind i Hæren, men da han intet
Avancement opnaaede, tog han allerede 1833 Afsked
og bosatte sig i Berlin. Under Omgang med
litterære Personligheder, af hvilke Chamisso
var den betydeligste, modtog han Impulser til
litterært Arbejde, til hvilke hans Rejser i
Italien baade 1835 og 1838 yderligere gav ham
Stof. Baade som Lyriker og Novellist udfoldede
han i det sidste Tiaar af sit Liv en rig
Virksomhed. I sine Digte er han Efterligner af
Heine, ligesom denne beundrer han Napoleon,
er dog samtidig en Tilhænger af Tidens fr.
Liberalisme, og faar Lejlighed til at udfolde
et behændigt og livfuldt Vid i sine mere lyst
farvede Digte. Bl. hans Digtsamlinger maa
nævnes »Erato« (1829), »Schildsagen« og
»Korallen« samt »Kaiserlieder« (Leipzig 1835),
hvori hans Napoleondyrkelse finder typiske
Udtryk. Blandt hans Noveller er det især
»Desengado« og den muntre »Aus dem Tagebuche
eines wandernden Schneidergesellen« (Leipzig
1836), der har skabt ham et Navn. Hans Rejser
satte Frugt i »Mein Römerzug« (3 Bd, Berlin
1836) og i »Venetianische Novellen« (2 Bd,
1838). Sammen med Chamisso udgav han en
metrisk Overs. af Béranger’s Digte, der ogsaa
paavirkede hans originale Produktion. Arthur
Müller udgav G.’s »Sämtliche Werke« i 24 Bd
(Berlin 1844—47) og i 8 Bd (1853—54).
C. B-s.
Gauermann [’ga^uərman], 1) Jakob, tysk
Maler, Tegner og Raderer (1772—1843). G.,
Elev af Karls-Skolen i Stuttgart og af Wiens
Akademi, har gjort sig kendt ved en Mængde
Landskabsprospekter, i Tegninger og
Raderinger, af østerr. Egne (en Række fra Steyermark
for Ærkehertug Johan). Ogsaa mange
Akvareller, kun faa Oliebilleder.
2) Friedrich, Landskabs- og Dyrmaler,
Søn og Elev af ovenn. J. G., f. 20. Septbr 1807
i Miesenbach, d. 7. Juli 1862 i Wien. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
