Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 497 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gavialer - Gavial-Krokodiller - Gaviniès, Pierre - Gavl - Gavlhus - Gavltag - Gavnraad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle gavialagtige Dyr er Teleosaurerne,
som er fundne i betydeligt Antal i europ.
Juralag. I Modsætning til Nutidens Krokodiller, der
alle er Ferskvands- ell. Brakvandsdyr, var
Teleosaurerne Havdyr, hvis Legemsform gør det
sandsynligt, at de har kunnet svømme med
overordentlig Hurtighed. Hovedet var meget
langt — det udgjorde undertiden 1/4 af hele
Dyrets Længde; Kroppen var beklædt med
Panser baade paa Ryg- og Bugside; Halen
særdeles kraftig og Forlemmerne ganske smaa,
sandsynligvis trykkede ind mod Kroppen
under Svømningen; Baglemmerne lange og
spinkle. De afviger fra alle Nutidens Krokodiller
ved, at deres Hvirvellegemer var konkave baade
fortil og bagtil (amficoele Hvirvler), og ved, at
de indre Næsebor udmundede forholdsvis langt
fortil, umiddelbart bag ved Ganebenene. Hos
G. og Krokodiller fra senere Jordperioder er
de indre Næsebor rykkede meget længere
bagtil, saaledes at de er omgivne af Vingebenene
eller endogsaa anbragte næsten lodret under
Nakkehullet. Det kan opstilles som en Sætning,
der gælder i sine Hovedtræk, at jo ældre —
geologisk set — en Gavialform er, desto
længere fortil sidder dens indre Næsebor.
Sammenholdt hermed er det interessant at lægge
Mærke til, at hos ganske unge Individer af de
nulevende G. og Krokodiller sidder de indre
Næsebor betydelig længere fortil end hos de
ældre. Teleosaurerne havde i Reglen fl.
Tænder end de nulevende G.: fra 28—75 i hver
Kæbehalvdel. Deres Hudpanser lignede til Dels
de sydamerikanske Kajmaners, men har
sikkert været fastere og stærkere end disses. En
Del af Halsen, hele Ryggen og Halen har været
beskyttet af 2 Rækker af brede Benplader.
Bugpanseret bestod af kantede, indbyrdes
sammenvoksede Plader, af hvilke kun de forreste
var ordnede i tydelige Tværrækker. De største
Former naaede en Længde af c. 6 m. (Litt.:
se Krokodiller).
(A. C. J.). R. H. S.

Fig. 3. a Rygskjold, b Bugskjold af en Teleosaur.

Gavial-Krokodiller, Krokodiller, der
navnlig afviger fra de saakaldte ægte
Krokodiller ved at have en tynd, gavialagtig Snude,
og ved at Underkæbens sammenvoksede Parti
(Symfysen) naar til 6.—8. Tand, medens den
hos de ægte Krokodiller kun naar til 4.—5.
Tand. Der kendes 3 Arter af G.-K.: Crocodilus
cataphractus Cuv. fra Vestafrika, Crocodilus
Johnstonii Krefft fra Ny-Holland og Crocodilus
intermedius Graves fra Sydamerika (Orinoco).
— Se i øvrigt Krokodiller.
(A. C. J.). R. H. S.

Gaviniès [gavi’n_iæ.s], Pierre, fr. Violinist,
f. 26. Maj 1726 i Bordeaux, d. 9. Septbr 1800
i Paris, var, efter de sparsomme Oplysninger
om hans Ungdom, i alt væsentlig Autodidakt,
men bragte sit Spil til en saadan Grad af
Fuldkommenhed, at Viotti kaldte ham Frankrigs
Tartini, medens Fétis betragter ham som
Stifteren af den fr. Violinistskole. Han optraadte
første Gang 1741 ved en Concert spirituel og
imponerede straks ved sin tekniske
Overlegenhed og sit sjælfulde Foredrag. En
Kærlighedsforbindelse med en højtstaaende Dame skaffede
ham et Aars Fængsel, i hvilket han bl. a.
komponerede den i sin Tid meget berømte
Romance de G. Fra 1796 til sin Død virkede han
som Lærer ved Konservatoriet. G. har skrevet
en Opera comique: Le Prétendu (1760) og en
Række Koncerter, Sonater og Etuder for
Violin, af hvilke Les 24 matinées (Etuder i alle
Tonarter) er de mest kendte. (Litt.:
Fayolle, Notices sur Corelli, Tartini, G. et Viotti
[Paris 1810]).
S. L.

Gavl kaldes den Mur, som ender en
Bygning, som oftest lodret paa Facademuren; G.
i snævrere Forstand er den øverste Del af
denne Mur, begrænset af Tagfladerne, i Reglen
trekantet. Gavlfelt, se Tympanon.
(E. S.). C. B-r.

Gavlhus, Bygning med Hovedindgang i en
af Smalsiderne, der derfor gerne udformes
som Facade. Gavlhustypen træffes især i
Byerne i Belgien, Holland, Nordvesttyskland og
Hansestæderne langs Østersøen, hvor de smalle,
sammenknebne Facader med høje Gavle
præger Gaderne, hvad enten de er byggede af
Grundmur ell. af Bindingsværk, i Gotik ell. i
Renaissancestil. Hustypen er for saa vidt
praktisk, som den tillader en stærk Udstykning og
Udnyttelse af Byggegrunden, men da G. som
Regel er sammenbyggede, bliver det Indre ofte
kun daarligt belyst. Til Byerne er den sikkert
indvandret fra Landet, hvor den nordsaksiske
Gaardtype og dens Slægtninge ogsaa er G.
Dielen (s. d.) er fælles for By og Land. I
Danmark og Norge, hvor Bondegaardene har
andre Former, er G. sjældne og skyldes sikkert
nordtysk Paavirkning. Smukke, gl. G.
forekommer i sønderjyske Købstæder; enkelte
findes i Kolding og i sydfynske Byer, og de
sætter deres Præg paa Tyskebryggen i Bergen.
C. A. J.

Gavltag er et Tag, som er lodret afskaaret,
saaledes at der fremkommer fulde Gavle.

Gavnraad, Tilnavn paa Odin i Digtet
Vavthrudnesmaal, hvor Odin under Samtalen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>