Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gebhardt, Oskar Leopold v. - Gebhart, Émile - Gebr'er - Geburtsbrev - Gebweiler - Gebyr - Gebærder - Gecarcinus - Gecinus - Geckonidæ - Ged - Ged, William - Gedakt - Gedalia, Gottlieb Abrahamson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I—III 1875—77), som han besørgede i Forening
med Harnack og Zahn.
H. M.
Gebhart [зe’ba.r], Émile, fr. Forfatter og
Sproggransker (1839—1908), studerede i Nancy
og blev Medlem af den fr. arkæologiske Skole
i Athen, 1860 Professor i fremmede Sprog i
Nancy, forflyttedes 1880 til Paris og blev
Professor i romanske Sprog ved Faculté des lettres,
1904 Medlem af Akademiet. Af de mange Skr,
G. har udgivet, kan mærkes: Histoire du
sentiment poétique de la nature dans l’antiquité
grecque et romaine (1860), Praxitèle (1864),
Essai sur la peinture de genre dans l’antiquité
(1868), Les historiens florentins de la
Renaissance et le commencement de l’économie
politique et sociale (1875), Rabelais, la Renaissance
et la Réforme (1876), De l’Italie (1876),
L’honnêteté diplomatique de Machiavel (1877), Les
origines de la Renaissance en Italie (1879), La
Renaissance italienne et la Philosophie de
l’histoire (1887), L’Italie mystique; histoire de la
renaissance religieuse du moyen-âge (1890),
Autour d’un tiare (1893), Rabelais (1895), Au son
des cloches (1897), D’Ulysse à Panurge (1902),
Florence (1906) m. fl.
V. S.
Gebr’er (pers. gäbr) kaldes Parserne,
Tilhængerne af Zoroaster’s Lære. i Persien af
deres muhammedanske Landsmænd. Deres
Antal beløber sig ialt kun til c. 9000 Mennesker,
hvoraf de fleste bor i Jezd og Omegn og nogle
faa Tusinde i Kerman og Teheran. I Jezd har
de deres egne Templer, Ildaltre og Ligtaarne
(Dakhma’er) og et eget Kommunalstyre. De
fleste beskæftiger sig med Landbrug og
Havedyrkning, og de nyder ligesom deres
Trosfæller, Parserne i Bombay, Ry for Ærlighed og
Flid. Den danske Forsker Westergaard besøgte
1843 G. i Jezd. Senere har de oftere været
besøgt af europæiske Videnskabsmænd, af hvilke
flere (særlig Justi, Houtum-Schindler, Huart og
Browne) har samlet Materiale til Studiet af
deres ejendommelige Dialekt, Gäbrî ell. Därî.
(Litt.: Westergaard i Journ. of the Royal
Asiatic Society [1844];
Houtum-Schindler i »Zeitschr. d. deutschen morgenl.
Gesellschaft« [1882]; Browne, A Year amongst the
Persians [1893], og Journal of the Royal Asiatic
Society [1897]).
A. C.
Geburtsbrev kaldtes i ældre Tid et
skriftligt Vidnesbyrd om en Persons ægte Fødsel, for
hvilken der bl. a. maatte føres Bevis af dem,
der ønskede Optagelse i Gilder ell. Lav. I
samme Bet. brugtes Ordet Ægtebrev.
P. J. J.
Gebweiler [’ge.pva^ilər], By i
Elsass-Lothringen i Distriktet Oberelsass ved Lauch og
ved Indgangen til den smukke Blumen-Dal i
Vogeserne, ved Jernbanelinien
Bollweiler—Lautenbach. (1910) 13024. Indb., mest rom.-kat.
Der findes en rom.-kat. Kirke fra 12. Aarh., en
prot. Kirke og en Synagoge. Det gl.
Dominikanerkloster bruges nu som Torvehal og
Koncertsal. Industrien er ret betydelig og omfatter
især Spinderi og Farveri. I Omegnen findes
Stenbrud, og G. er kendt for sine hvide Vine.
G., som allerede nævnes 774, tilhørte Abbediet
Murbach og blev 1759 Abbedernes Residens.
Under Revolutionen 1789 blev Klosteret ødelagt.
G. led meget under Verdenskrigen, da
Frontlinien i Vogeserne i Aarevis laa faa km S. og
V. f. G. (over Hartmannsweilerkopf, S. f. G.,
og øvre G.-Dal).
G. Ht.
Gebyr (tysk), Afgift, Kendelse, Sportel.
Benævnelse for den særlige Betaling, Private i
visse Tilfælde maa erlægge, naar en ell. anden
Statsvirksomhed sættes i Bevægelse i deres
Interesse ell. for deres Skyld. Se
Retsafgifter og Sportler.
E. T.
Gebærder, Bevægelser af det menneskelige
Legeme, særlig af Arme og Hænder, hvorved
man søger at erstatte Talen ell. at give denne
et fyldigere Udtryk (smlg. Minespil). Hos
sydlandske og orientalske Folkeslag anvendes
G. langt mere end hos Nordboer.
Lp. M.
Gecarcinus, se Krabber.
Gecinus, se Spætter.
Geckonidæ, se Gekkoer.
Ged, uddød dansk-skaansk Adelsslægt, der
førte tre liggende, opadvendte Sølv Maaner i
blaat Skjold, paa Hjelmen fem vekselvis blaa
og Sølv Strudsfjer mellem to oprejste
indadvendte graa Gedebukke. Erik G. nævnes 1377,
hans Sønnesøn, Hr. Oluf G. til Rösöholm,
blev 1470 fradømt sit Gods, fordi han i et Slag
var flygtet med Skyttebanneret. Hans Søn igen,
Jacob G., der foruden den fædrene Gaard
ejede Jordbjerg, levede 1538; formodentlig
Slægtens sidste Mand.
P. B. G.
Ged [ged], William, Stereotypiens
Opfinder, f. i Edinburgh 1690, d. smst. 19. Oktbr
1749. Han var Guldsmed i Edinburgh og tog i
1725 Patent paa en Metode, ved hvilken man
ved at tage Gipsafstøbning af en Satskolumne fik
en Ferm, hvori der kunde laves en Metalplade,
brugelig til at trykke med. En
London-Boghandler, W. Fenner, og en Skriftstøber. Th. James,
støttede ham fra 1729 med Penge til Udnyttelse
af Opfindelsen, og 1731 blev han
Universitetsbogtrykker i Cambridge, hvor han fik
Privilegium paa Trykning af Bibler og Bønnebøger ved
Stereotypi. Men det gik galt hermed: Arbejderne
var uvillige, Fenner holdt ikke sine Løfter, og
det endte med, at G. maatte flytte tilbage til
den skotske Hovedstad. Her stereotyperede han
en Udgave af Sallust paa Latin 1739, men
denne Prøve er endnu temmelig mangelfuld, og
det forbeholdtes andre at forbedre og udnytte
Opfindelsen, der senere blev af saa stor Bet.
for Bogtrykkerkunsten. G. selv lykkedes det
ikke at faa mere trykt, og han døde fattig;
som god Englænder havde han ikke villet sælge
sin Opfindelse til Holland, hvorfra han fik
Tilbud. (Litt.: Nichols, Biographical memoir
of W. G. [London 1781]).
(E. G.). C. S. P.
Gedakt [ge’dakt] (schwabisk Udtale for tysk
gedeckt, lukket) er den fælles Betegnelse for
alle de Labialstemmer i Orgelet, hvis Piber
oventil er lukkede (eng. covered stops, fr. jeux
bouchés), saaledes at Lyden ikke kan strømme
ud foroven, men vender tilbage til
Indgangspunktet og altsaa beskriver den dobbelte
Længde af Piben. Tonen i G.-Piberne angives derfor
en Oktav dybere end i en aaben Pibe af samme
Længde og har en blødere, mildere, mere dump
ell. afdæmpet Klang.
S. L.
Gedalia [ge’dalja], Gottlieb
Abrahamson, dansk Bankier, f. i Kbhvn 13. Apr. 1816,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
