Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gehejmekonseil - Gehejmeraad - Gehejmestatsraadet - Gehenna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helt paa egen Haand at af slaa. Efter 1730, da
der indførtes kollegiale Overvejelser i
Kancellierne m. H. t. indenrigske Sager, blev det vel
Reglen, at alle saadanne Sager foretoges i
Kancellierne, inden de kom for i Konseillet,
men i øvrigt blev Forholdet uforandret,
saaledes at Konseillet fremdeles efter at have hørt
vedk. Kancellis Referat kunde bestemme, om
Sagen skulde foredrages Kongen ell. den skulde
ekspederes efter dets egen Resolution. I den
her beskrevne Skikkelse bestod G. til 1770, da
det fjernedes som en Hindring for Struensee’s
Lyst til at regere alene. Efter J. H. E.
Bernstorff’s Fald samledes Konseillet ikke mere, og
efter at samtlige Medlemmer 10. Decbr var
afskedigede, ophævedes selve Institutionen 27.
Decbr s. A. Den fik dog senere en Afløser i
Gehejmestatsraadet (s. d.).
P. J. J.
Gehejmeraad [-’haj-]. Titelen G. (af tysk
»Geheimer Rat«, egl. Raadgiver, der er indviet
i Hemmeligheder), var allerede i Brug i
Danmark før 1660, i det mindste siden Kristian
IV’s Tid. Den tillagdes den Gang enkelte af
Kongens fornemste og mest intime Raadgivere
uden for Rigsraadet, f. Eks. den tyske Kansler
Ditlev Reventlow. Efter Enevældens Indførelse
blev den hurtig den alm. Betegnelse for de kgl.
Raader (se Gehejmekonseil), og det laa
sikkert fra først af altid i den, at Vedk.
virkelig paa Forlangende skulde fungere som
Kongens Raadgiver, være sig mundtligt ell. ved
skriftlige Udtalelser, men det var ikke alle G.,
som faktisk kaldtes til Raadslagningerne, og i
hvert Fald ikke alle, der fik Sæde i Konseillet.
Saaledes opstod der hurtig en Modsætning
mellem virkelige G., der var Kontseilsmedlemmer,
og andre G., for hvis Vedk. Betegnelsen mere
og mere blev en Titel, der gav Rang i
Rangforordningens 1. Klasse og Ret til Prædikatet
Ekscellence. I 18. Aarh. indførtes ved Siden af
det simple G. en ny Titel,
Gehejmekonferensraad, der var fornemmere, men dog
rangerede under virkelig G., men denne
Sondring bortfaldt igen ved Bek. 12. Aug. 1808, der
danner Grundlaget for de nugældende
Forskrifter om Rangforordningens første Klasser. I
denne Bekendtgørelse tales der ikke mere om
virkelige G., der var forsvundne sammen med
Gehejmekonseillet (s. d.), og heller ikke om
andre G., men den eneste tilbageværende af de
ældre Betegnelser er Gehejmekonferensraad,
der er gjort til alm. Rangtitel for 1. Klasse.
Samtidig indførtes Gehejmeetatsraad
som Rangtitel for 2. Klasse. Titlen G. anvendes
ogsaa i Tyskland, baade alene og i en Række
Sammensætninger, men bortset fra »virkelige G.
med Prædikatet Ekscellence« rangerer den
mindre højt end i Danmark. I England er den
tilsvarende Titel Privy councillor. Om G. som
Betegnelse for en Institution, se
Gehejmekonseil og for Englands Vedk. Privy
council.
P. J. J.
Gehejmestatsraadet [-’haj-] er Navnet paa
det Raad, som efter Struensee’s Fald
oprettedes ved Frd. af 13. Febr 1772 for at bistaa
Kongen ved Regeringens Førelse, og som traadte
i St f. det af Struensee ved kgl. Akt af 27.
Decbr 1770 ophævede »Gehejmekonseil«. G.
skulde efter Forordningen sammensættes af
Mænd, som ikke tillige maatte være
Kollegiepræsidenter: men denne Bestemmelse
overholdtes ikke, idet senere Udenrigs-, Justits- og
Finansministeren regelmæssig var Medlemmer
deraf. Desuden havde ogsaa den myndige
Tronfølger og de kgl. Prinser, som Kongen bestemte
dertil, Sæde deri. I G. skulde de af Kollegierne
behandlede Sager foredrages for Kongen af
det vedk. Kollegiums Deputerede, og Kongens
Resolution paa Indstillingerne skulde meddeles
i G. og udfærdiges gennem det. 21. Marts 1848
afskedigedes Gehejmestatsministrene, og egl.
Ministre udnævntes, men Frd. af 13. Febr 1772
ophævedes ikke, og Statsraadet, saaledes som
det nu traadte i Kraft og senere stadfæstedes
ved Grl. 5. Juni 1849, betragtedes som en
Fortsættelse af G. I Kundgørelsen af 28. Jan. 1852
tales der ogsaa om G. som en allerede
bestaaende Institution, m. H. t. hvis
Myndighedsomraade og Forretningsorden det hedder, at det
indtil videre »skal have sit Forblivende ved
de tidligere Regler«. Efter Kundgørelsen af 28.
Jan. bestod G. af Arveprinsen og samtlige
Ministre under Kongens Forsæde, og dets Omraade
blev Monarkiets fælles Anliggender. Ved
Fællesforfatningsloven af 2. Oktbr 1865 bestemtes det,
at G. skulde bestaa af Ministrene for
Monarkiets Fællesanliggender i Forening med
Ministrene for Landsdelenes særlige Anliggender
under Kongens Forsæde, og at den myndige
Tronfølger og »den ell. de af de øvrige kgl.
Prinser, som Kongen dertil maatte kalde«,
havde Sæde deri. Alle Love og vigtigere
Regeringshandlinger skulde behandles i G. Disse
Bestemmelser gik uforandrede over i
Fællesforfatningen af 18. Novbr 1863, og G. bortfaldt
først ved den gennemsete Grl. af 28. Juli 1866.
N. N.
Gehenna, hebr. ge hinnom, egl. ge ben
(eller b ə n e) hinnom, »Hinnoms Søns (eller
Sønners) Dal«, i jød.-aramaisk gehinnam,
gr. γέεννα, er Navnet paa en Klippedal
umiddelbart S. f. Jerusalem paa Grænsen mellem
Juda og Benjamin Stammer (Jos. 15, 8; 18, 10).
I den senere Kongetid ofrede man her
Smaabørn til Guden Melek (Molok), hvorfor der
udtales Forbandelser over Stedet i Jeremia Kap. 19
o. a.; og Kong Josia vanhelligede det ved
Henkastning af Menneskeben o. a. Urenheder paa
det (2. Kg., 23, 10). Til saadanne Urenheder er
det senere blevet benyttet, og der skal have
brændt en stadig Ild for at fortære disse. Fra
2. Aarh. f. Kr. nævnes G.’s Klippedal som det
Sted, hvor de særlig ugudelige Jøder, der ikke
har faaet Straf i Jordelivet, skal henkastes i en
evig Ilds Pinsel (Henok’s Bog 26, 4; 27 og
senere 54, 1 ff. o. a.), medens de Fromme
samles i Nærheden paa Sion. En saadan Straf i evig
Ild nævnes ogsaa i det gl. Test., Jes. 66, 24, som
formodentlig stammer fra samme Tid. G.’s Bet.
udvides senere, og det bliver Opholdssted for
alle Onde efter Dommen, Satan, de onde Engle
og Aander, Israels Fjender, overhovedet alle
Fornægtere af Jødernes Gud. Ogsaa i det ny
Test. er G. de Usaliges Pinested, f. Eks. Matt.
5, 22; 18, 9. Undertiden identificeres G. i den
ældre jød. Litt. med Hades. Andre Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
